Annonce
Danmark ventes at tiltræde EU-forsvarssamarbejde til juli
Inden Danmark endeligt kan afskaffe forsvarsforbeholdet og indtræde i EUs samarbejde, er der formelle skridt.
Det er forventningen, at Danmark kan indtræde i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar 1. juli 2022. Det oplyser Udenrigsministeriet.
Annonce
Onsdag stemte omkring to ud af tre vælgere for at afskaffe det 30 år gamle forsvarsforbehold. Men inden Danmark kan blive optaget, er der en række formelle skridt. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) glæder sig over vælgernes ja.
- Danskerne har talt. Vi kan nu deltage fuldt og helt i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Og dermed tage et større ansvar for sikkerheden i vores eget nærområde.
- Det er et godt og vigtigt skridt. Sammenhold i Europa er det bedste svar, vi kan give i den situation, vi står i, siger han i en meddelelse.
Folkeafstemningen blev udskrevet, efter at Rusland har indledt en krig i Ukraine, som hverken er med i EU eller forsvarssamarbejdet Nato, men ligger i Europa.
Formelt skal lovforslaget stadfæstes, så loven kan offentliggøres og træde i kraft. Derudover er der en række praktiske spørgsmål, inden Danmark kan meddele de øvrige EU-lande, at forbeholdet skal skrottes.
Først når forsvarsforbeholdet er afskaffet, kan Danmark anmode om at deltage i Forsvarsagenturet og Pesco, hvor landene arbejder tættere sammen om forsvarspolitik og udvikling af militær teknologi.
Regeringen lover, at Folketinget bliver inddraget i den proces. Samt at de andre partier bliver hørt, hvis der er et ønske om at udsende danske soldater under EU-flag, hvilket Grundloven kræver.
Flere partier har talt for at deltage i piratjagt ud for Somalias kyst eller at udsende soldater til Bosnien, hvor forbeholdet betød, at Danmark i 00'erne trak soldater hjem, fordi missionen overgik fra Nato til EU.
24 lande deltager i Pesco, som har i alt 60 projekter. Et af dem går ud på at kunne flytte både militære styrker og militært grej hurtigt og effektivt rundt.
Det har vist sig særlig vigtigt de seneste måneder efter krigen i Ukraine, hvor europæiske lande har sendt våben til ukrainerne, der blev angrebet af Rusland i slutningen af februar. Landet er i dag delvist besat.
Onsdag afgav vælgerne et rekordstort "ja" i EU-sammenhæng, men til gengæld var stemmeprocenten noget lav.
Både Socialdemokratiet og Venstre lovede, at ingen af de tre andre forbehold skulle til afstemning lige foreløbigt.