turisme

Danmark skal have en tredjedel flere turister i 2025

Der skal være 17 millioner flere overnatninger i 2025, fremgår det af mål for ny turismestrategi

Der skal være 17 millioner flere overnatninger i 2025, fremgår det af mål for ny turismestrategi
Offentliggjort

Danmark skal have en tredjedel flere turister, og turismeomsætningen skal nå 140 milliarder kroner i 2025.

Det er målene i en ny strategi for turisme i Danmark, som erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lancerer mandag.

- Selv om de seneste år er gået godt for dansk turisme, går det også godt hos flere af vores konkurrenter, og Danmark har tabt markedsandele i de senere år.

- Derfor styrker vi nu indsatsen, så vi kan tiltrække flere turister, der bruger flere penge og er mere tilfredse med at gæste Danmark, siger erhvervs- og vækstministeren i en pressemeddelelse.

Målet om en tredjedel flere turister i 2025 svarer til, at Danmark skal have 17 millioner flere overnatninger end i 2015. Turismeomsætningen skal nå 140 milliarder kroner i 2025, hvilket er 45 milliarder kroner mere end i 2014.

Desuden skal de udenlandske turister i 2025 være mindst lige så tilfredse med ferieoplevelsen i Danmark som den gennemsnitlige i Nordeuropa.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS