Danmark

Danmark: Nanook og Small Time Giants på dobbeltturné

I maj tager de to populære bands på en minturné sammen i Danmark. Fire steder får besøg

Small Time Giants (til venstre) og Nanook (til højre)
Offentliggjort

Den 7. maj drager Nanook og Small Time Giants på en fællesturné i Danmark, der tager dem til fire spillesteder.

- Vi spiste frokost sammen under Nipiaa Rock Festival i Aasiaat, hvor vi tilfældigvis begyndte at tale om en fællesturné i Danmark. Begge bands har en stor forkærlighed for at få ting til at ske. Samme dag fik vi taget fællesbilleder og arbejdede ud fra, at idéen blev til virkelighed. Til maj bliver det til virkelighed, fortæller Miki Jensen, forsanger i Small Time Giants, i en pressemeddelelse.

Nanook spiller grønlandsksproget pop-rock, mens Small Time Giants spiller engelsksproget post-rock-inspireret musik.

Koncerter:

  • 7. maj: Studenterhuset, Aalborg
  • 8. maj: HeadQuarters, Aarhus
  • 9. maj: Loppen, Christiania
  • 10. maj: Nordatlantisk Hus, Odense
Powered by Labrador CMS