Annonce
Dækskifte udsat i to uger i Upernavik og Qaanaaq
Efter samråd med de kommunale tekniske forvaltninger, har Grønlands Politi besluttet at forlænge tilladelsen til at køre med pigdæk i Qaanaaq og Upernavik til og med den 31. maj.
Sæsonen for pigdæk forlænges i Upernavik og Qaanaaq til og med 31. maj.
Annonce
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
- Forlængelsen gælder alene Qaanaaq og Upernavik samt de dertilhørende bygder. Dispensation til at køre med pigdæk er givet på grund af de lokale vejrforhold, fremgår det.
Køretøjer i de øvrige kommuner samt byer og bygder skal have skiftet pigdæk inden den 1. maj 2021. Kørsel med pigdæk efter den 30. april 2021 i de pågældende kommuner, byer og bygder er ikke tilladt og kan medføre bøde fra politiet.