Efterårssamling
D-politikere flittigst med forslag
Demokraterne og Inuit Ataqatigiit har flest forslag på dagsordenen ved efterårssamlingen
Der er stor forskel på, hvor flittige politikerne har været til at udarbejde forslag hen over sommerferien. Når man ser på efterårssamlingen, så er det Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, der sætter dagsordenen blandt partierne.
Inuit Ataqtigiits 11 medlemmer af Inatsisartut har fået 18 forslag på dagsordenen, mens Demokraternes 4 medlemmer stiller 12 forslag. Hvilket gør Demokraterne i snit har stillet 3 forslag per medlem.
LÆS: Travlt politisk efterår venter
Siumut med få forslag
3 forslag er også det Siumut stiller med, men i dette tilfælde altså samtlige 12 medlemmer af Inatsisartut tilsammen. Færre forslag har kun Atassuts enlige medlem, Mala Høj Kúko, der ikke har nogen egne forslag på dagsordenen. Han er dog med i et fælles forslag sammen med medlemmer af IA og Siumut.
Partii Naleraqs 3 medlemmer har 5 forslag på dagsordenen, hvilket gør dem hver især omtrent lige så flittige, som de enkelte IA-politikere.