Tasiilaq

D: Hvad vil I gøre ved Tasiilaqs alkoholikere?

Flere end 60 personer fra Tasiilaq er på venteliste til alkoholbehandling

Demokraterne efterlyser en plan for nedbringelse af venteliste til alkoholbehandling i Tasiilaq
Offentliggjort

Demokraternes formand Jens B. Frederiksen ser med bekymring på, at mange borgere i Tasiilaq står på venteliste til at komme i alkoholbehandling. Han efterlyser konkrete planer fra Naalakkersuisut om nedbringelse af ventelisten.

Der er ifølge Jens B. Frederiksens oplysninger mere end 60 borgere i Tasiilaq, der i dag står på ventelisten til at komme i alkoholbehandling. Nu har han stillet et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut om, hvilke initiativer der vil blive igangsat i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq for at nedbringe ventelisten.

Han har noteret sig, at medlem af Naalakkersuisut for familie og justitsvæsen Martha Lund Olsen fra Siumut har meddelt i pressen,, at der er en positiv udvikling i Tasiilaq.

- Men man glemmer at fortælle, hvordan man er nået frem til denne konklusion, siger Jens B. Frederiksen

Powered by Labrador CMS