Covid-19 tal: Fem nye smittede i Qeqqata – otte raskmeldte i Avannaa

Søndag er der fundet fem nye smittede i Sisimiut, der er nu i alt 27 smittede i byen. Mens der også er fundet to nye smittede i Kommuneqarfik Sermersooq.

Offentliggjort

Det seneste tal fra nun.gl viser, at fem nye er blevet konstateret smittede i Qeqqata Kommunia, mens der er yderligere to smittede i Kommuneqarfik Sermersooq.

Lørdag blev i alt otte konstateret smittede i Sisimiut, mens to af de smittede var blevet indlagt på byens sygehus. Søndag er der i alt 27 aktiv smittede i Qeqqata Kommunia, mens tallet var på 22, lørdag.

Selvom tallene i Qeqqata Kommunia ser vanskelige ud, så er der godt nyt til Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik.

Der er i alt otte raskmeldte i Avannaata Kommunia, mens to er blevet raskmeldte i Kommune Qeqertalik.

Nu er der i alt 64 aktive smittede, antal smittede i alt 175, raskmeldte 111, indlagte 2 og ingen antal døde.

Se de seneste tal her:

Powered by Labrador CMS