Coronakrisen får store økonomiske konsekvenser

Økonomisk Råd - med formanden, professor Torben M. Andersen i spidsen – lister to scenarier op, der beskriver, hvordan coronakrisen vil ramme grønlandsk økonomi. Og det er langt fra opmuntrende læsning.

Før coronakrisen udviklede sig til en pandemi, lød vurderingen, at Grønland i år vil få en økonomisk BNP-vækst på 3,9. Alt efter hvor lang tid myndighederne vil lukke ned med restriktive foranstaltninger, spås BNP for 2020 at lande på mellem minus 3,0 procent eller i værste fald minus 7,4 procent. I worst-case-scenariet tages der udgangspunkt i, at nedlukningen er mere langstrakt, og hvor myndighederne først gradvist lemper restriktionerne i andet halvår i år.

- De direkte sundhedskonsekvenser kan med de igangsatte lockdown-initiativer med stor sandsynlighed inddæmmes. Sårbarheden er stor, såfremt smitten skulle brede sig, og det vil sætte sundhedsvæsenet under et massivt pres, skriver Økonomisk Råd, men påpeger samtidig:

Den latente risiko

- En inddæmning af smitterisikoen betyder imidlertid, at der ikke etableres såkaldt flokimmunitet i befolkningen. Der vil derfor være en latent risiko for, at der kan opstå en ny smittebølge. Det gør det svært at afvikle restriktioner på indrejse til Grønland, før situationen er under kontrol i andre lande, lyder det, hvorefter det fastslås:

- Dette kan få stor økonomisk betydning.

Rådet påpeger, at det er vigtigt med hjælpepakker, der kan afbøde de økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder.

Der er i dag så mange usikkerhedsmomenter, at det ikke vil være ”meningsfyldt” at lave en ny konjunkturprognose, skriver rådet, der påpeger at de to scenarier blot ”indkredser” effekterne af coronakrisen på den samlede økonomi.

- Beregninger sker alene på de direkte effekter af lockdown og medtager ikke anden-runde effekter (indkomsteffekter, forventninger, udland, fiskepriser mv.). Der vurderes udelukkende effekter for 2020, men der vil også være effekter i de kommende år, fastslås det.

Likviditeten er afgørende

Økonomisk Råd oplyser, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skønne, hvilke beskæftigelsesmæssige effekter krisen vil få.

- Det offentlige påvirkes markant via faldende indtægter som følge af aktivitetsnedgangen og stigende udgifter til hjælpepakker m.m. Samtidig er der en betydelig risikoeksponering via de selvstyreejede selskaber. Det er helt afgørende at sikre, at landskassen har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien, fremgår det.

- Den aktuelle situation er klart i budgetlovens forstand en usædvanlig situation, hvilket begrunder en gældsfinansiering. Det er imidlertid samtidigt klart, at det forstærker behovet for at få løst de langsigtede finansieringsproblemer på den anden side af coronakrisen, understreger Økonomisk Råd.

Her kan du læse hele rapporten: Policy Brief 2020:1