Corona er lumsk, men langt fra den eneste
Corona-virus er tidens store frygt, selvom den heldigvis endnu ikke har kostet liv. Men vi dør af mange andre ting. Tilmed nogle lidelser, vi aldrig har hørt om. Ét problem er, at vi ikke går til læge.
Covid-19 er lumsk. Men langt fra den eneste farlige gæst, som kan finde på at tage ophold på Moder Jord.
Det skriver AG.
I 2009 døde op mod 300.000 mennesker i de første 12 måneder efter et globalt udbrud af svineinfluenza. Sygdommen kom også til Grønland; en pige i Tasiilaq var den første registrerede smittede. Men heldigvis var der ingen influenza-døde det år, og kun en registreret død året efter (2010).
Kræft er til gengæld den store dræber i Grønland. År efter år høster den i befolkningen.
Og nogle bestemte former for cancer er åbenbart særlige for disse breddegrader.
Specielle cancertyper
Det fremgår af en aktuel artikel i det danske, digitale magasin, Polarfronten, som har haft en journalist på besøg på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
- Der er nogle typer cancer, der er specielle for Grønland. I øre-, næse- halsområdet er der cancer i næse/svælg, som optræder hyppigere i Grønland end i Danmark. Det er svært at sige hvorfor – der er måske en relation til virus, Alice Juhl Petersen til Polarfronten.
I forhold til nogle af de største kræft-dræbere, lungekræft, brystkræft, leverkræft og bugspytkirtelkræft, er forekomsten af de »specielle« typer cancer dog begrænset.
Læs hele artiklen i AG - få adgang herunder: