Corona begrænser hjemmehjælp i Sermersooq

Hjemmehjælpen i Kommuneqarfik Sermersooq bliver nødt til at prioritere sine ressourcer.

Offentliggjort

Corona-situationen med tårnhøje smittetal får nu Kommuneqarfik Sermersooq til at sætte begrænsninger på hjemmehjælpen

Hjemmehjælpen bliver i en periode nødt til at omprioritere ressourcerne, så borgerne med størst behov får assistance først.

Kommunen melder sig dermed i striben af myndigheder og virksomheder, der melder om at være påvirket af den udbredte coronasmitte. Smittetallene satte rekord lørdag, hvor der var fundet 504 nye smittede fra fredag til lørdag.

Kommunen skriver på din hjemmeside, at der til og med den 13. januar vil være fokus på borgere, der har bevilling til:

  • Medicinbox
  • Mad
  • Personlig hygiejne og toiletbesøg
  • Støttestrømper
  • Borgere med nødkald
  • Indkøb (til borger som bor alene)

Borgere med andre bevillinger kan ifølge kommunen opleve en forringet service. De har dog mulighed for at kontakte hjemmehjælpen døgnet rundt på en vagtmobil.

Powered by Labrador CMS