Hot
COP19: Klimaforhandlinger slutter uden forpligtelser
COP19-lande er enige om ikke at forpligte sig til at indrapportere mål for reduktion af drivhusgasser
Med en ændring af nogle få formuleringer er 190 lande på en klimakonference i Warszawa blevet enige om en køreplan frem mod det FN-topmøde i Paris i 2015, hvor den endelige aftale skal indgås.
Landene er enige om at indrapportere deres målsætninger for reduktionen af udslip af drivhusgasser, men i aftaleteksten forpligter landene sig ikke endeligt.
Mens forhandlingerne nærmede sig 24 timers overtid vedtog de delegerede en ændret tekst, hvor ordet "forpligtelser" for et vist niveau for udledning af drivhusgasser blev ændret til ordet "bidrag".
Forhandlingerne skulle være afsluttet fredag aften, men fortsatte til langt ud på natten og op ad dagen lørdag.
Landene skal inden den 15. marts indrapportere deres egen klimamålsætninger eller tilkendegivelser herom.
Det er en betingelse for, at EU sammen med andre rige lande vil yde den lovede klimastøtte på 100 milliarder dollar (550 milliarder kroner) årligt til ulandene fra 2020.
Siden forhandlingerne startede den 11. november har industri- og udviklingslandene deltaget i hårde forhandlinger i den polske hovedstad.
Vestlige lande vil have store vækstøkonomier som Indien, Brasilien og især Kina til at forpligte sig til at skære i CO2-udslippet.
Den reviderede tekst er endelig godkendt af alle deltagere, og dermed er det for landene tid til at tage fat, skriver EU's klimakommissær Connie Hedegaard på Twitter.
- Det er tid til for alle at tage hjem og lave deres lektier. At forberede bidrag i tide til at se om den samlede indsats er nok, skriver Connie Hedegaard.
På det dramatiske topmøde i København lovede de rige lande i 2009, at de fra 2020 hvert år vil yde 100 milliarder dollar (550 milliarder kroner) i klimafinansiering til de fattigste lande.
Pengene skal bruges til at gøre landene mere robuste over for tørke eller ekstremt vejr og til at omlægge til grøn energi.
Her har man på konferencen i Warszawa nået et kompromis om, at ulandene skulle have pengene, men at flere penge skulle være private investeringer.