Vest Norden Travel Mart

Colourful Nuuk vinder pris ved turistmesse

I forbindelse med den store, vestnordiske turistmesse Vest Norden Travel Mart, der netop bliver holdt i Nuuk i disse dage, blev prisen ’Vest Norden Travel Award’ uddelt

Kampagnen 'Colourful Nuuk', der skal synliggøre Grønlands hovedstad over for turisterne, har fået pris
Offentliggjort

Kampagnen 'Colourful Nuuk', der skal synliggøre Grønlands hovedstad over for turisterne, har fået pris.

Det skete i forbindelse med den store, vestnordiske turistmesse Vest Norden Travel Mart, der netop bliver holdt i Nuuk i disse dage. Her vandt Colourful Nuuk prisen 'Vest Norden Travel Award', hvor prisen uddeles af rejsejournalister fra Travel Trade Outbound Scandinavia.

Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq på deres hjemmeside.

Ved tildelingen blev der blandt andet lagt vægt på det innovative og stærke samarbejde bag Colourful Nuuk – ligesom også de turistfremmende kurser, seminarer og projekter blev nævnt.

- Jeg er meget glad for, at det blev vores fælles turismeudviklingsprojekt her i Nuuk, der løb med prisen i år, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Begrundelsen for valget af Colourful Nuuk er:

  • Colourful Nuuk – og bag dette brand Sermersooq Business Council og Kommuneqarfik Sermersooq – har gennem de seneste år arbejdet målrettet sammen med blandt andre Visit Greenland om at uddanne den lokale turistindustri gennem flere heldagskurser om turisme.
  • Colourful Nuuk afholdt i foråret et seminar med 18 lokale aktører, der nu har til opgave at forme nye ideer og initiativer under Vestnorden Travel Mart.
  • Colourful Nuuk er aktive i forbindelse med at udvikle en turismestrategi for hovedstadsområdet i de kommende år.
Powered by Labrador CMS