Christian – konge af Grønland
Medmindre Grønland bliver et selvstændigt land, bliver Prins Christian en dag konge af Grønland. Forfatningsudkastet, som Inatsisartut skal behandle dette efterår baner dog vejen for et statsoverhoved.
Kronprins Frederiks og kronprinsesse Marys ældste søn Christian fylder 18 år søndag den 15. oktober. To jævnaldrende grønlændere deltager i fødselsdagsfesten på Christiansborg Slot, og vort eget postvæsen udsender et frimærke med hoffotograf Franne Voigt portræt af fødselaren.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Prins Christian er nr. 2 i arvefølgen til den danske trone efter sin far, kronprins Frederik, og han vil på et tidspunkt blive konge af Grønland - hvis Grønland til sin tid er en del af kongedømmet Danmark.
I dag åbner Inatsisartut sin efterårssamling, hvor både Inuit Ataqatigiit og Siumut lægger op til en debat om det videre arbejde med Forfatningskommissionens udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland.
Forfatning og selvstændighed kommer i forlængelse af Selvsyreloven fra 2009, som i sit forord slår fast, at »det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse«.
De to forslag er i fællesskab sat på dagsordenen 12. oktober.
Dronningen kørt på dumpen
Forfatningskommissionen erstatter i sit forfatningsudkast (§ 29, stk. 2) den danske monark med en grønlandsk præsident: »Formanden for Naalakkersuisut er statsoverhoved«.
De danske konger var fra 1380 til 1814 samtidig konger i Norge, og dermed også konger i de tre bilande Færøerne, Island og Grønland. Danmarks mistede Norge ved freden i Kiel i 1814, men beholdt Færøerne, Island og Grønland. De danske konger har således været konger i Grønland i uafbrudt 643 år.
– Hvorfor skal vi bryde med den århundredgamle tradition?
– FN godkender næppe en ny stat, som ikke er demokratisk funderet. Og demokratisk - det er monarkiet ikke, og derfor skal vi vælge vort eget statsoverhoved i Grønland, siger Pele Broberg, formand for selvstændighedspartiet Naleraq, til Sermitsiaq.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: