Chefredaktøren anbefaler: – Vi skal stille krav til det grønlandske folk

Under åbningsdebatten på Inatsisartuts efterårssamling krævede Siumuts politiske ordfører Vivian Motzfeldt, at Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede klart og tydeligt definerer, hvem det grønlandske folk består af.

Kravet kommer i kølvandet på en ophedet debat i både Grønland og Danmark, som Naalakkersuisuts Pele Broberg, Naleraq, skød i gang i et interview i Berlingske Tidende 19. september, og som hans formand Múte B. Egede, Inuit Ataqatigiit, skød ned med et dementi samme dag.

Múte B. Egede svarede Vivian Motzfeldt ved afslutningen på åbningsdebatten, at alle mennesker, der bor i dette land, har de samme rettigheder.

– Men det er jo blot et svar, som folk gerne vil høre, men som ikke siger noget om de krav, som et selvstændigt Grønland må stille sine borgere, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.

– Naalakkersuisut fungerer som et kollektiv, og et af medlemmerne har kastet en definition af det grønlandske folk på bordet, som bygger på familieforhold og gener, men denne definition fejede formanden straks af bordet. Det skaber tvivl i befolkningen. Siumut finder tiden moden til at begynde det reelle arbejde med en nationsopbygning (på engels: nation building), og det må ikke ske med populistisk udfald, men gennem en realistisk tilgang til svære og vanskelige spørgsmål.

Vivian Motzfeldt har derfor rejst en række § 37-spørgsmål, som afkræver Naalakkersuisut en klar definition på det grønlandske folk:

– Naalakkersuisuts formand danser som katten om den varme grød for at holde sammen på koalitionen, men en definition af det grønlandske folk kræver en klar stillingtagen og et klart svar; ikke mindst i en tid, hvor vi er i den afgørende fase af vort forfatningsarbejde.

Den nødvendig viden

Opfattelsen af det grønlandske folk har gennemgået en afgørende udvikling fra hjemmestyre til selvstyre.

Hjemmestyrelovens § 1 siger, at Grønland udgør et særligt folkesamfund inden for det danske rige.

Selvstyreloven erkender i sit forord, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse.

Den dansk-grønlandske selvstyrekommission 2004-08 med et lige antal danske og grønlandske politikere havde ikke som opgave at definere, hvem det grønlandske folk er. Opgaven blev overladt til Grønland og selvstyret, og i forbindelse med debatten om selvstændighed ser vi spørgsmål og svar poppe op.

Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk, Selvstyrelovens § 21

– Hvorfor ønsker du en definition på det grønlandske folk?

– Det er så afgørende en viden, at diskussionen ikke må kulsejle på grund af intern uenighed blandt koalitionsparterne. Selvstyreloven bruger to afgørende steder begrebet det grønlandske folk, men vi kommer ikke videre på vor vej mod selvstændighed, hvis vi ikke engang selv ved, hvem det grønlandske folk er, siger Vivian Motzfeldt.

– Vi er ikke så mange, og selvfølgelig har vi ret til at beskytte os selv, så vi ikke ender som en minoritet i vort eget land. Det er en ret, som andre folk og nationer allerede har tager i brug, og det er en ret, som på grund af befolkningens størrelse er endnu vigtigere at kræve for Grønland.

Men Vivian Motzfeldt er meget bevidst om, at debatten om det grønlandske folk kalder på stærke følelser.

– Debatten bliver meget hurtigt drejet i retning af, at Grønland ønsker at lukke sig om sig selv. Helt forkert, for det er netop fordi, vi vil være en del af verden, at vi har brug for en klar definition. De, som har boet her i umindelige tider, skal kende deres erhvervede rettigheder, og de, som flytter til Grønland, skal vide, hvad der kræves af dem for at blive en del af det grønlandske folk.

– Jeg kunne godt have ønsket, at den dansk-grønlandske selvstyrekommission havde været mere klar i mælet end blot at bruge begrebet det grønlandske folk, men så må vi tage debatten i dag med udgangspunkt i selvstyreloven, som udtrykkeligt giver det grønlandske folk særlige rettigheder til dette land. Den forsinkede debat har dog også den fordel, at forståelsen af det grønlandske folk har ændret sig siden selvstyrets indførelse i 2009, så vi i dag kan diskutere begrebet på en mere kvalificeret og forhåbentligt også mere konstruktiv måde, siger Vivian Motzfeldt.

Den nødvendige debat

Mange års erfaringer viser en vanskelig, men uundgåelig debat.

– Hvis vi ikke selv tør tage debatten, er der andre, der tager den for os. Hvis vi ikke selv definerer det grønlandske folk, er der andre, som gør det for os. Jo, det er vanskeligt, men det mindste krav, som vi kan stille os selv, er en åben og fordomsfri debat, som skaber en fælles forståelse af det grønlandske folk, siger Vivian Motzfeldt.

– Vi skal holde op med at tro, at den anden part mener dårligt om os, og vi skal i stedet turde omfavne hinanden. Vi skal se vore forskelligheder som en styrke, men vi skal også turde stille krav til hinanden. En vellykket integration kræver, at den fastboende vil åbne sin dør, og den fremmede vil gå ind ad døren. I denne integrationsproces kan vi nok hente inspiration hos Island og Færøerne.

– Hvor står Siumut i denne sag?

– Som politisk næstformand kan jeg love, at Siumut har en inkluderende, og ikke en ekskluderende tilgang til debatten, som ikke må ende med, at kun grønlandsksprogede eller grønlandsk udseende kan definere sig som det grønlandske folk. Der er for eksempel børn, født og opvokset i Grønland med to danske forældre, som naturligvis også er en del af det grønlandske folk. Og der er mange andre, som vil Grønland, og som derfor er en del af det grønlandske folk.

Vivian Motzfeldt tror på en sober debat om et ømtåleligt emne, og hun tager udgangspunkt i sin egen opvækst på et fåreholdersted i Sydgrønland.

– Jeg er ikke opdraget til at mene noget negativt om andre, men til at være nysgerrig efter at lære andre mennesker og andre sprog at kende.

Danmark stiller krav

Der findes ikke et eneste land hele verden, hvor kan man trække et pas i automaten.
Forfatningskommissionen, som skal aflevere sin betænkning senest ved udgangen af 2022, arbejder også med spørgsmålet om grønlandsk statsborgerskab.

For 20 år siden ønskede stærke kræfter på Færøerne at løsrive sig fra Danmark, men forhandlingerne endte uden resultat; først og fremmest på grund af en strid om bloktilskud, men også om statsborgerskab til de mange færinger, som på dette tidspunkt opholdt sig i Danmark. I 2015 indførte Danmark mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab.

Vivian Motzfeldt spørger også i sine § 37-spørgsmål, om Naalakkersuisut i denne valgperiode 2021-25 vil komme med præcise krav til opnåelsen af statsborgerskab i Grønland.

– Vi er så gode til at hente inspiration fra Danmark, så hvorfor ikke også gøre det i denne sag, spørger en lettere ironisk Vivian Motzfeldt.

Danmark stiller en række krav, som skal opfyldes, for at tilflyttere kan opnå dansk pas og statsborgerskab, og ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved en folketingslov.
Ansøgeren skal afgive en erklæring om troskab og loyalitet til Danmark, de danske love og det danske samfund. Ansøgeren må ikke være straffet for visse typer af kriminalitet. Ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige, og ansøgeren må ikke ligge samfundet til byrde, men skal være selvforsørgende. Ansøgeren skal have bestået sprogprøve i Dansk 3, og ansøgeren skal bestå indfødsretsprøven med 32 rigtige svar af 40 spørgsmål om samfundsforhold, kultur og historie. Og til sidst skal nydanskeren deltage i en kommunal grundlovsceremoni, hvor et håndtryk fra borgmesteren bekræfter det danske statsborgerskab.

Det vil uden tvivl rejse et ramaskrig i visse kredse, hvis disse danske krav om troskab, loyalitet og ikke mindst sprogfærdigheder bliver overført direkte til Grønland.

– Men et dansk statsborgerskab kommer ikke af sig selv, og derfor må det også være legitimt for et selvstændigt Grønland at stille sine krav til opnåelsen af et grønlandsk statsborgerskab, siger Vivian Motzfeldt.

(Der forelå endnu ikke et svar fra Naalakkersuisut ved redaktionens slutning, red.).