KL

DK

Chefredaktøren anbefaler: Vi skal selv være med til at løse opgaverne

– Jo mere international interesse, der er om Grønland, jo vigtigere er det, at vi selv lægger linjen og er med i opgaveløsningen, siger den grønlandske MF’er

Poul Krarup
Offentliggjort

– Det handler om, at vi selv i højere grad skal være med til at besætte stillingerne i forsvaret, herunder civile jobs. Det er også i Forsvarets interesse, at flere grønlændere er med til at løse forsvarets opgaver herhjemme.

På længere sigt er det vigtigt, vi har kompetencerne til at løse de mange forskelligartede opgaver, som Forvaret løser i dag her i landet, og at vi har kontinuiteten inden for de forskellige områder, siger Aaja Chemnitz Larsen medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit til Sermitsiaq.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

– Hvis vi fortsætter som i dag, er det danskere, der kommer op og løser opgaverne på kortvarige kontrakter, og det grønlandske samfund får ikke noget ud af det, bortset fra at opgaverne bliver løst – men på danske betingelser, tilføjer hun.

Kendskab til landet

– Vi ved fra erfaringer inden for Forsvaret, at det er en fordel, at man kan kommunikere med lokalbefolkningen på vores eget sprog, og at man kender landet, kulturen og geografien, understreger Aaja Chemnitz Larsen.

– Det er en win-win situation for både samfundet og for Forsvaret, at de unge mennesker fortsat har muligheden for at uddanne sig inden for Forsvaret, og at de kan afprøve værnepligt, hvis de har lyst til det. Politiet har været igennem samme proces, hvor flere herboende er med til at løse opgaverne. Politiet er en rollemodel for det, som vi også bør gøre i Forsvaret, nemlig uddanne vores egne og lade dem være del af opgaveløsningen, siger Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq.

– Så det er vigtigt, at de unge mennesker fortsat har denne uddannelsesmulighed for det, siger Aaja Chemnitz Larsen, der også fortsat støtter, at der laves en uddannelse i Kangerlussuaq.

Fast Track ordningen

Aaja Chemnitz Larsen lover i øvrigt, at rykke for Fast-Track ordningen, som flere grønlandske virksomheder nu efterlyser både inden for fiskeri, byggeri og serviceerhverv

Udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye skriver til Sermitsiaq, at han ”ved, at man fra grønlandsk side i juni nikkede ja til det udkast til en aftale, som vi har haft sendt til dem. Det er jeg rigtig glad for. For det betyder, at vi lige nu arbejder meget ihærdigt på at færdiggøre aftalen, så den kan tages i brug. Det håber jeg kan ske meget snart.”

- Kan du – der længe har kæmpet for at få fast-track ordningen indført i Grønland – leve med sådan en melding stadig trækker ud?

– Jeg vil gerne se på den sag igen og tage fat i ministeren lige så snart jeg kommer hjem, lover Aaja Chemnitz Larsen.

For halvandet år siden fortalte Aaja Chemnitz Larsen til Sermitsiaq, at Mattias Tesfaye havde sagt til hende, at han med få dages varsel var klar til at indføre fast-track, når Grønland var klar, så udenlandske medarbejdere hurtigt og nemt kunne gå i gang med at arbejde i Grønland, inden deres arbejds- og opholdstilladelse var på plads. I juni skrev Mimi Karlsen til Mattias Tesfaye, at selvstyret accepterede hans forslag til en ordning. Nu taler vi september, og der er stadig ikke sket noget.

- Har du en forklaring på, at ordningen stadig ikke er indført, lige bortset fra på sundhedsområdet?

– Nej. Den danske regering har været åben overfor at behandle det hurtigt, så det er utilfredsstillende, at det nu er den, der trækker det i langdrag. Vi skal have fast-track nu – svarer Aaja Chemnitz Larsen.

I Vesteuropa skriger mange lande, herunder Skandinavien samt Tyskland, efter udenlandsk arbejdskraft. Ved den seneste opgørelse havde Danmark 299.000 udlændinge ansat, og her mangler der stadig mange flere.

Derfor tvivler mange på, at Grønland med en fast-track kan skaffe nok udenlandsk medarbejdere til byggevirksomheder, fiskeindustri og hoteller.

– Om vi så skal kalde den en beredskabsuddannelse eller en værnepligt. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at vores egne borgere kan være med til at løse de mange opgaver, som Forsvaret løser for os her i landet, understreger Aaja Chemnitz Larsen.

Udviklingen viser hvor vigtigt det er

– I de mange år, jeg har været med i politik i Folketinget, har jeg lært, at vælgerne efterspørger, at flere unge kan deltage i forsvarets uddannelser. Jeg havde også en skeptisk holdning, men jeg er blevet mere positiv, jo mere jeg lærer om fordelene ved uddannelsen, ikke mindst disciplin, sammenhold og konkrete redskaber, blandt andet førstehjælp og så videre, siger hun.

– Og jeg oplever, at jo større international interesse, der er om Grønland og Arktis, jo mere vi presses udefra, jo vigtigere er det, at vi selv har kompetencerne til at klare disse udfordringer. Det gælder lige fra internationale forhandlinger, bilaterale aftaler, diplomati, search and rescue, overvågning, fiskerikontrol, suverænitetshævdelse, samt de mange andre opgaver, som løses af forsvaret og udenrigstjenesten. Jo flere jobs for os, der bor her, jo bedre for samfundet, understreger Aaja Chemnitz Larsen.

Grønlands interesser

– Min vigtigste opgave i Folketinget er at varetage Grønlands interesser, og dermed er jeg på linje med alle politikere i Inatsisartut og med Naalakkersuisut. Jeg oplever, at folketingsmedlemmerne generelt har et godt samarbejde med Naalakkersuisut, og jeg oplever, at danske politikeres ægte interesse for Grønland er stigende. De spørger ind til alle mulige forskellige områder, fordi de er interesseret i at forstå, hvad der sker og hvorfor og i at følge med. Respekten og ligeværdigheden øges, når vi søger dialog og ikke konfrontation, siger den grønlandske MF’er.

Aaja Chemnitz-Larsen har netop være med to folketingsudvalg i Grønland. I sidste uge med Grønlandsudvalget, hvor hun er formand, og i denne uge med Udenrigspolitisk Nævn, hvor hun var med de første dage.

Der har i den forløbne uge været flere interessante møder med medlemmer af Naalakksersuisut.

– Det drejer sig jo også om Arktisk Strategi, at det er Grønlands interesser, som prioriteres. I mange år har IA arbejdet for, at Grønland laver sin egen arktiske strategi og beslutter sin egen udenrigspolitik, før man deltager i udarbejdelsen af en den arktiske strategi for kongeriget.

– Det skal ikke komme udefra. Vi skal selv beslutte den strategi, der varetager Grønlands interesser bedst muligt, forklarer hun over for Sermitsiaq.

Der har også været møder i Kangerlussuaq, hvor folketingsmedlemmerne både blev informeret om Forsvarets interesser i, at lufthavnen fortsat kan benyttes, men også om kommunens interesse i erhvervsudvikling i Kangerlussuaq, som især drejer sig om turisme.

samfund indland politik
Powered by Labrador CMS