Chefredaktøren anbefaler: Vi skal i gang – nu!

”Jeg foretrækker at skide i en spand frem for fortsat afhængighed af Danmark og det årlige bloktilskud fra staten.”

Sådan udtrykte formanden for SIK, Jess G. Berthelsen, sin modvilje mod fortsat dansk dominans i Grønland, da han for en snes år siden talte ved en 1. maj demonstration i Nuuk.

Berthelsens karske retorik var mere end blot en metafor. Den dag i dag forrettes nødtørften i en spand i mange små byer og bygder.

Jess G. Berthelsens pointe var naturligvis, at tiden med overvældende dansk indflydelse måtte høre op. At de milliarder, som den danske stat hvert år sender til den grønlandske landskasse, fastholder Grønland i et uønsket afhængighedsforhold til Danmark. Et forhold, som set med hans øjne ville forsinke den dag, Grønland kan erklære sig uafhængig som en selvstændig nation. Så hellere skide i en spand.

Grundsynspunktet er det samme i dag.

”Men det er nødvendigt at tænke i sammenhænge og ræsonnere ud fra den opdaterede viden om forholdene”, sagde Jess G. Berthelsen i sin tale 1. maj i år. En tale, hvor han, som talsmand for landets lavest lønnede, vanen tro gav Naalakkersuisut en bredside, men ellers kredsede om ønsket om en sammenhængende udvikling i Grønland. Nå ja, og så var der lige den årlige one-liner: ”Måske skal man tænke på at danne et nyt parti”. Det vender vi tilbage til.

Livsvilkårene

Jess G. Berthelsen er 64 år. Han har været formand for SIK siden 1990, altså i 32 år, hvor meget er forandret i Grønland. Efter mange år med hjemmestyre og selvstyre og opbygning af et demokratisk vedfærdssamfund efter nordisk model vil Jess G. Berthelsen og stadigt flere grønlændere videre; perspektivet er selvstændighed.

Men i dag advarer Jess G. Berthelsen ikke om bloktilskuddets skadevirkning på den ønskede udvikling. Tværtimod. I en samtale med AG gør han det lysende klart, at al snak om at hjemtage de mange samfundsmæssige områder, som fortsat varetages af staten, må ophøre, medmindre der følger et højere bloktilskud med.

I dag er SIK-medlemmernes daglige livsvilkår i fokus. Aktuelt forhandler SIK med Naalakkersuisut som offentlig arbejdsgiver om en ny overenskomst for flere faggrupper, men det trækker ud med et resultat af forhandlingerne.

- Vi skulle have været i mål for længe siden. Men når du går til forhandling med en modpart, som reelt ikke er interesseret i at forhandle og i stedet kommer med et udspil, der ligner et diktat, så er det svært at komme nogen vegne, noterer Jess G. Berthelsen.

Han påpeger, at voldsomme generelle prisstigninger gør det svært for en almindelig SIK-familie at klare sig i det daglige, og han efterlyser et positivt udspil fra naalakkersuisut.

- Hvad agter Nalakkersuisut at gøre for at forbedre livsvilkårene i den situation, vi befinder os i efter coronapandemien og nu krigen i Ukraine? I andre lande bliver der gjort forskellige ting for at gøre livet lettere for borgerne i det daglige, men her i landet har de offentlige arbejdsgivere end ikke været villige til at nærme sig vores krav til en ny overenskomst. De har ikke råd, siger de.

Jess G. Berthelsen henviser til de stigende fødevarepriser, og han frygter, at flere prisstigninger er på vej. I Danmark, hvorfra Grønland importerer de fleste fødevarer, forventes prisstigninger på op til 40 procent; det vil også slå igennem her i landet.

- Mon det er noget, politikerne er vidende om og har fulgt med i, spørger Bethelsen retorisk.

- Hvis de er vidende om det og har fulgt med i, at forbrugerpriserne er på himmelflugt overalt i verden, hvorfor vil de så ikke gøre noget? Hvor er Naalakkersuisoq for finanser? Hvor er de politikere, der under valgkampen lovede mere velfærd for os alle? Var det endnu engang ord uden indhold? Er de almindelige arbejdere, der er med til at holde samfundshjulene i gang, så uinteressante, at der ikke er politisk vilje til at arbejde for at give dem bedre vilkår? Hvor er alle de mange løfter?

- Jeg er bekymret, for hvordan skal den almindelige SIK’er overleve inflation og prisstigninger og høje huslejer. Jeg gruer for fremtiden, hvis der ikke bliver grebet ind med kompensation for blandt andet husleje med forbedret boligsikring, lavere takster i daginstitutionerne, lavere takster for el osv., osv.

Ejerskabet

Hvis det virkelig har noget på sig, at Selvstyret ikke har råd til at bidrage til forbedrede levevilkår for de lavest lønnede, er det selvforskyldt, mener Jess G. Berthelsen.

Han mener eksempelvis, at man har skudt sig selv i foden og sagt farvel til mange, mange millioner lige ned i Landskassen med beslutningen om at forbyde minedrift, hvis der er bare en anelse uran i malmen.

- Det holder slet ikke. Vi skal selvfølgelig passe på vores natur, og vi skal tage medansvar i den globale kamp mod forurening og klimaforandringer. Sjældne jordarter som dem, der findes i Kuannersuit i Narsaq, er meget vigtige for den grønne omstilling, men hvorfor skulle vi ikke kunne hente disse mineraler op fra undergrunden, selv om der er uran med som biprodukt? Hvorfor – når det kan ske på en forsvarlig måde i forhold til natur og miljø og minearbejdernes sundhed?

Jess G. Berthelsen mener, at forbudsloven om uran er vedtaget med bind for øjnene på grundlag af forældet viden og en forestilling om uran og atomkraft, som hører fortiden til. Og så mener han, at loven er ude af trit med alle intentioner om at støtte en erhvervsudvikling, der sigter på mere diversitet og mindre afhængighed af fiskeriet.

Pensionskassen SISA, som Jess G. Berthelsen er formand for, samarbejder med Greenland Venture og Vækstfonden om investeringer med basis i en grundkapital på 320 millioner kroner, der skal finde vej til grønlandske virksomheder.

Kapitalen henvender sig til virksomheder med stort forretningspotentiale både som lån og direkte investeringer, og med pensionskasse-kasketten på undrer det Jess G. Berthelsen, at fagbevægelsen og lønmodtagernes opsparede pensionsmidler så ofte bliver overset og overhørt når der diskuteres erhvervsudvikling og økonomisk vækst, som det for eksempel skete på Future Greenland konferencen for nylig.

- Vi var ikke inviteret til arbejdsgivernes konference, og ærlig talt så har jeg svært ved at se, om det var en grønlandsk eller dansk konference. Her mødtes eliten med eliten, og jeg er helt med på, at sådan en konference kan inspirere og skabe netværk, men – jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen – det nytter ikke, at man snakker om fremtidens Grønland uden at inddrage så meget af Grønland som muligt. Jeg mener, hvordan skal vi ellers tage ejerskab til vores egen udvikling?

Offentlig-privat

På Future Greenland konferencen var det en præmis, at hvis visionen om en stærkere og mindre sårbar økonomi skal blive en realitet, så kræver det en markant større privat sektor med flere virksomheder i nye erhvervssektorer. En præmis, som Jess G. Berthelsen ikke er ubetinget enig i.

- Der er helt klart behov for flere virksomheder i nye erhvervssektorer og dermed flere arbejdspladser. Men hvis præmissen er flere private virksomheder på bekostning af en god offentlig sektor, så er jeg ikke enig. I stedet for privatiseringer ser jeg snarere et behov for mere offentligt-privat samarbejde, siger Jess G. Berthelsen.

Han henviser til de mange små bygder og byer, hvor det kan være svært eller umuligt at holde en privat virksomhed i gang. Faktisk er det kun Nuuk, som kan bære overførsel af offentlige opgaver til det private erhvervsliv, vurderer Berthelsen.

- Vores økonomi, de lange afstande og vores infrastruktur nødvendiggør et snævert samarbejde mellem det offentlige og private virksomheder. Nogle steder er det forudsætningen for, at en bygd eller en lille by kan overleve, konstaterer han.

- Samtidig er der en stadig vandring fra bygd til by, og måske er det mest realistiske fremtidsbillede fem-seks vækstbyer, som så skal understøtte de små samfund.

Ungdommen

Den spredte bosætning i et meget stort land som Grønland, stiller store krav til de unge. Jess G. Berthelsen finder det beskæmmende, at der så ofte er mistrivsel og utryghed blandt børn og unge. Han mener, at problemet skal ses i en sammenhæng – at det også er nødvendigt at se på, hvordan forældrene har det. Og her kommer deres indkomst ind i billedet.

- Uligheden vokser, og det gør problemerne blandt mange børn og unge desværre også. Det er et kæmpe problem. De unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse bliver forrådt, for i de små byer og bygder er der ikke lære- og praktikpladser nok til dem, og i de store byer er der ikke kollegiepladser nok. De unge vil gerne, men sagen kompliceres af loven om praktikpladser, som kræver, at de unge har en praktikplads, før de kan optages på en brancheskole. Den lov skal ophæves, kræver Jess G. Berthelsen.

Han peger desuden på, at det er nødvendigt at etablere det, han kalder en ”reel kompetenceuddannelse”. Den går ud på, at ufaglærte voksne gennem en vekselvirkning mellem skoleophold og arbejde i hjembyen kan opnå status som faglært og dermed arbejde og blive aflønnet efter en overenskomst for faglærte.

SIK-partiet

Tiden er inde til at tænke i nye baner, lyder det fra Jess G. Berthelsen. Han og SIK og de mange lønmodtagere, som hører under SIK’s faglige paraply, er trætte af, at arbejdernes sag fremhæves i skåltaler og politisk bragesnak, men ikke bliver taget alvorligt i hverdagens politik.

- Måske skal man tænke på at danne et nyt parti, sagde Jess G. Berthelsen i sin tale 1. maj i Nuuk. Et parti, der vil tale arbejdernes sag, for der er jo ingen, der i dag vil komme nærmere ind på deres vilkår.

Siden da er den mulige partidannelse blevet drøftet i SIK’s hovedbestyrelse, og her er sagen parkeret indtil videre.

- Vi er ikke nået så langt. Men nu er ballonen revnet, og vi kan tale om det i fuld åbenhed. SIK’s medlemmer og de lavest lønnede i samfundet bliver ikke regnet for noget, og det skal der gøres noget ved, siger Jess G. Berthelsen og understreger, at han er træt af, at SIK får skyld for, at lønforholdene er, som de er i dag.

- SIK sidder ikke med nøglen til den offentlige kasse. De eneste, der kan løfte lønniveauet for de offentligt ansatte SIK’ere er naalakkersuisut. Derfor er vores krav, at naalakkersuisut forhøjer arbejdernes løn, så man kan leve af den. Alternativet kan blive en strejke, lyder det fra SIK-formanden.

Fremtid, fisk og forandringer

Jess G. Berthelsen fremhæver, at strejkevåbnet er sidste udvej, hvis forhandlingerne med de offentlige arbejdsgivere om nye overenskomster lider endeligt skibbrud.

- Samfundsmaskineriet skal jo holdes i gang. Lad os i samarbejde søge efter løsninger i stedet for at lede efter syndebukke.

Jess G. Berthelsen ønsker politisk stabilitet, men han kan ikke dy sig for et sidste hint til de ansvarlige politikere i Inatsisartut og naalakkersuisut - de politikere, som har så svært ved at tage offentlig stilling til et af de vigtigste spørgsmål i nyere tid, nemlig den fremtidige struktur i Grønlands fiskeri.

- Jeg bakker fuldt ud op om betænkningen fra Fiskerikommissionen, som jeg selv var med i. Jeg håber ikke, at betænkningen er skudt til hjørne og lagt i syltekrukke, for så ender det med en katastrofe for fiskeriet og dermed for Grønland. Hvis overfiskeriet fortsætter, ser det sort ud om 30 år. Den sag er endnu et eksempel på, at der er behov for at tænke i forandringer – tænke klart, tænke nyt og tænke intelligent. Men vi skal i gang nu!

AG Uge 22 2022

Klik her for at læse