Chefredaktøren anbefaler: Traditionelt fangerliv skaber sunde og ansvarsbevidste børn

I en tid, hvor der er stort fokus på dårlig trivsel for mange børn i Grønland, er der stadig fangerfamilier i Nordgrønland, der lever et liv, hvis børn ikke oplever en dagligdag fyldt med omsorgssvigt og misbrug. Disse børnefamilier tilbringer flere måneder om året i afsides liggende fangst- og fiskeriområder, hvor de på hundeslæder eller i joller, konstant søger nye indtjeningsmuligheder. Denne form for levevis er ikke alene nødvendig for familierne af økonomiske årsager, men det er ligeledes en opdragelsesform, der ruster børnene til at begå sig i et udfordrende fangersamfund, hvor børnene i en tidlig alder skal lære at klare sig selv.

Ansvarsbevidsthed og selvsikkerhed opnås, når børnene bliver oplært til, at intet bliver leveret på et sølvfad, og at de derfor selv må yde, før de modtager.

Børnene opbygger tættere relationer til forældrene og andre omgivende mennesker, og de lærer, at medmenneskelighed og respekt er en vigtig del af livet.

Det fortæller fangerparret fra Savissivik, Naduk N. og Olennguaq Kristensen, der har tre børn på seks, ni og 11 år samt to voksne børn. Parret har siden starten af april været på farten med hundeslæde, hvor de blandt andet har været på den amerikanske base i Pituffik og senere i Qaanaaq, hvor de stadig befinder sig. De blev forhindret i at tage turen hjemad på grund af den tidlige forår. Familien har under den lange tur levet blandet andet af pengepræmier fra hundeslædevæddeløb henholdsvis i Pituffik og Qaanaaq. Familien, der for tiden bor til leje i et hus i Qaanaaq, forventer først at komme hjem til Savissivik i slutningen af juni eller starten af juli. De fisker nu efter hellefisk på isen lidt ud for Qaanaaq, hvor børnene er en nødvendig og vigtig del af arbejdet, og de sover tit i telt på isen, imens fiskeriet pågår.

Fangeropdragelse

Kort efter jul gør Naduk N. Kristensen allerede klar til de planlagde lange ture i vinterkulden, hvor hun reparerer og syr alt familiens vintertøj, bestående af isbjørnebukser, sælskindkamikker og vanter samt anorak lavet blandt andet af rensdyr, ræve og hareskind. Hun siger, at børnene bliver rastløse, når familien er hjemme i Savissivik i længere tid.

- Vi er i en tid, hvor der er øget fokus børns vilkår. På vore rejser lærer børnene hurtigt at tage ansvar ved, at de tager del i daglige pligter. Det er vigtigt, at man kræver noget af børnene, og at de ikke bare gør, hvad der passer dem. Jeg kan også se, at de bliver mere selvsikre og glade med denne livsstil, siger Naduk N. Kristensen.

En af parrets ældre søn går på gymnasiet i Aasiaat. Men parret opdrager de yngste på traditionel vis, så de kan begå sig som fangere i fremtiden. Derfor blev Olennguaq overrasket over, at der fra landstingsdebatten i foråret blev sagt, at den slags opdragelse af børn formentlig ikke længere eksisterer.

Han siger, at der stadig er flere fangerfamilier i Qaanaaq- og Upernavik-området, der opdrager deres børn til at blive fangere og fiskere.

Naduk N. Kristensen siger dog, at fangsterhvervet byder på store udfordringer på grund af de mange fangstrestriktioner og fangstkvoter. Parrets mindste børn havde eksempelvis aldrig smagt polarlomvier, og kunne ikke lide lomviesuppe, som de for første smagte på turen.

- Der er eksempelvis mange hvidhvaler, men når kvoterne er brugt op, kan vi ikke udnytte denne ressource. Derfor har kvotepolitikken store konsekvenser for fangerfamilierne, siger hun.

Der er sælskindsindhandling i Savissivik, men fiskerierhvervet eksisterer ikke fordi, der ikke er fiskefabrik i bygden.

Væddeløbspræmier

Familien er altid nødt til at udnytte alle indtjeningsmuligheder for at skaffe kontanter. Det er netop derfor, at familien tog til den amerikanske base i Pituffik i april, hvor der hvert år holdes et hundeslædevæddeløb for fangere fra hele Qaanaaq-området. Parret havde deres tre mindreårige børn med på turen. Ud af tretten deltagere kom Olennguaq Kristensen i mål som nummer to, hvor præmien bestod af et familietelt og to sovepose. På den lange tur fangede Olennguaq en isbjørn, og han og de andre tilrejsende fangere bestående af flere hundeslæder fra Savissivik og Qaanaaq, fangede også to moskusokser, som de delte ligeligt imellem.

- Den isbjørn, vi fangede, var min femte fangst i år. Jeg kan sælge et isbjørneskind med kløer for omkring 10.000 kroner, så isbjørnefangsterne er også en vigtigt del af vores indtjening, siger Olennguaq Kristensen.

Kort efter ankomsten tilbage til Savissivik, kørte familien og tre andre hundeslæder, den anden lange etape til Qaanaaq, hvor de skulle deltage i det andet hundeslædevæddeløb Inughuit Qimussersuat, i slutningen af april. Og denne gang kom han som den første over mål linjen, mens hans 18-årige søn, der også er fanger, blev nummer tre. Og præmierne har en stor betydning for familiens økonomi.

- Vi kan på denne årstid ikke indhandle sælskind, fordi sælerne skifter pels. Så førstepladsen, der udløste en termodragt og en pengepræmie på 9.000 kroner bidrager stort til vores daglige økonomi, siger han.

Naduk N. og Olennguaq er begge medlemmer af bygdebestyrelsen i Savissivik. Naduk modtager et vederlag på lidt over 5.000 kroner om måneden, mens Olennguaq får udbetalt lidt mindre.

Natuk og Olenguaq og deres tre børn var allerede begyndt at forberede turen tilbage til Savissivik, da et usædvanligt tidligt forår blotlagde store dele af ruten hjemad for sne, der umuliggjorde slæderejsen hjemad.

– Det tidlige forår er meget usædvanlig. Jeg mindes ikke, at jeg har oplevet det før. Jeg ved ikke, om det skyldes varmere klima, men de hurtige vejrændringer er blevet voldsommere, påpeger han.
Familien har dog mulighed for at leje et mindre hus i Qaanaaq, som de i mellemtiden kan bo i. De kan først tage hjem i jolle, når isen er brudt op, som forventes af ske i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Derfor er parret nødt til at deltage i fiskeriet efter hellefisk lidt ud for Qaanaaq for at tjene til føden. Hele familien hjælpes ad med fiskeriet. De sover tit i telt på isen, mens fiskeriet står på. Kiloprisen for hellefisk i fiskefabrikken i Qaanaaq ligger på 16,50 kroner. Indtil udgangen af maj tjente familien omkring 15.000 kroner fra fiskeriet.

– Selvom fangsterne er begrænsede, er vi heldige, at vi kan tjene til føden. Det er altid for os nødvendigt at søge der, hvor vi kan tjene penge. Men børnene hjælper også meget til med fiskeriet – især vores 9-årige søn, hvis opgave er at fjerne indvolde og rense fiskene, siger han og tilføjer:

– Børnene er altid i trygge rammer på familiens lange fangstrejser. Jeg mener, at langt flere børn bør opleve denne levevis, påpeger han.

Børnene i Savissivik har seks skoledage om ugen og holder tidlig sommerferie. Fangerfamilierne kan søge om 20 fridage om året for børn, der skal tage med forældrene på længere fangstture.

Læs avisen Sermitsiaq – få adgang via linket herunder:

Sermitsiaq Uge 24 2019

Klik her for at læse