Chefredaktøren anbefaler: Til New York på enkeltbillet
Mira Kleist arbejder i FN's Sekretariat for det Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Her er den første af en række indlæg fra Mira Kleist, der har studeret og arbejdet i Danmark, Spanien, Costa Rica, Belgien og nu USA. Og hjem, det kommer hun.
Den 26. september 2018 sad jeg på pop-up restauranten Kalaaliaraq i Nuuk og modtog en envejsbillet fra Reykjavik til New York. Med afgang tre dage senere.
Billetten kom fra FN's rejsebureau og jeg skrev hurtigt til dem, at de havde lavet en fejl, for jeg sad jo i Nuuk, ikke i Reykjavik. Rejsebureauet svarede, at de ikke havde adgang til at booke en billet fra Nuuk til Reykjavik, så jeg måtte selv finde vej.
Om tre dage... På en rute, hvor der ikke er daglige flyvninger. FN’s rejsebureau laver dagligt rejser til de mest ukendte steder i verden, men ikke til Nuuk. Det er en af de mange gange hvor jeg er blevet påmindet om, hvor lille og ukendt Grønland er i en global kontekst, og det er blandt andet derfor jeg er inspireret til at bo i New York i dag - 6 måneder efter jeg spiste min velsmagende ørred på Kalaaliaraq. Mere om New York senere.
Verden står for vores fødder
Jeg ved egentlig ikke, hvad der startede min interesse for at rejse og bo i udlandet, men det har formet de sidste 16 år af mit liv. 2003-2004 var jeg på et års udvekslingophold i Mexico og siden da har jeg boet i Danmark, Spanien, Costa Rica, Belgien og nu ’over-there’.
Jeg har udnyttet hver en mulighed for at komme på udveksling og i praktikophold under mit studie og blive udsendt som en del af mit arbejde.
Som grønlandsk studerende havde jeg mulighed for at få dækket dobbelt husleje, rejser, forsikring og endda få en højere uddannelsesstøtte mens jeg var i udlandet. Det er de færreste lande i verden der giver så mange muligheder, tilbyder gratis uddannelse og slet ikke studiestøtte. Her i USA koster det i gennemsnit mellem 200.000 og 800.000 kroner pr. år at læse på universitetet. Alt efter om man vælger et offentligt eller privat universitet.
Efter endt uddannelse arbejdede jeg i udenrigsdirektoratet i Selvstyret. Det er enormt privilegerende at arbejde et sted med internationalt samarbejde, der samtidig giver muligheder for at rejse – især når man er så nysgerrig på verden som jeg.
Jeg var så heldig at rejse med arbejdet og blive udsendt tre år til Grønlands Repræsentation i Bruxelles, Belgien. Flere af Selvstyrets departementer har internationale relationer og kommuner, virksomheder og andre institutioner i Grønland har ligeledes overraskende meget samarbejde med udlandet. Mulighederne for at arbejde med omverdenen i Grønland er flere end man lige tror, og hvis man spørger mig, skulle der gerne blive flere.
Kun to grønlændere
I dag arbejder jeg som juniorrådgiver ved FN's Sekretariat for det Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender. Min stilling er finansieret af Danmark og jeg er en af de ca. 25 juniorrådgivere, der i 2018 blev sendt ud til FN's kontorer forskellige steder i verden.
Alle i Danmark, Grønland og Færøerne, med den rette erfaring, har mulighed for at søge disse stillinger. Formålet er, at Danmark giver støtte til FN samtidig med at juniorrådgiveren, i dette tilfælde mig, opnår international erfaring. FN er nok den mest globale arbejdsplads i verden. På mit kontor med 11 medarbejdere har jeg kolleger fra Bangladesh, Australien, Belgien, Mexico, Brasilien, Ecuador, Senegal, USA og England.
Det er meget lærerigt og virkeligt befriende, at der på vores kontor ikke kun er én kultur eller én tænkemåde.
På trods af at det er så internationalt blev jeg endnu engang overrasket over, hvor få mennesker, der kender til Grønland. “Where are you from? Finland? GREENland? Wait, do people live there?” Meget få ved, at det er beboet og jeg er derfor pludseligt blevet ufrivillig ambassadør for hele landet.
Lige meget om jeg vil det eller ej, så repræsenterer jeg dig, der læser lige nu, overfor alle dem, der aldrig kommer til at møde en grønlænder igen. Så vidt jeg ved, er vi lige nu kun to grønlændere, der bor i New York, så chancen for at møde en grønlænder blandt byens ca. 9 mio. er ikke så stor. Du har måske også oplevet at skulle forklare hvad Grønland er og hvordan vi bor. Det er nu blevet hverdag for mig.
Kom ud i verden
Jeg får personligt og fagligt rigtig meget ud af at være her, men jeg synes også det er vigtigt, at verden ved mere om Grønland. Jeg mener, at det kun kan være til vores fordel at internationale beslutningstagere og investorer ved mere om landet. Man kan aldrig vide for meget, heller ikke om Grønland. Meget få ved f.eks., at Grønland har verdens største nationalpark, at meget energi kommer fra vandkræft og at vi lever i tæt sammenhørighed med naturen. Netop naturen og bæredygtighed er vigtig i FN-sammenhænge.
I 2015 vedtog FN's medlemslande 17 mål, som skal sikre en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten. Målene forpligter alle FN’s medlemslande til blandt andet at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder og sikre mere bæredygtig vækst. Lande og investorer vil gerne støtte bæredygtig udvikling og Grønland har på mange måder god mulighed for at være et pragteksemplar. Men meget få kender til os. Om det så handler om vores beundringsværdige selvstyremodel, som mange oprindelige folk misunder, eller vores vandkræftværker.
Det er ikke altid nemt at bo i udlandet - langt væk fra familie, venner og natur. Hold da op hvor jeg savner den skønne natur og friske luft. Hver dag lærer jeg dog noget personligt og fagligt. Næsten hver dag er der én i New York, der lærer noget nyt om Grønland. Så kom ud, lær og belær. Man kan altid tage hjem igen. Det gør jeg.
Køb avisen AG her: