Chefredaktøren anbefaler: Social udsathed forklarer højt anbringelsestal

Grønlandske forældre i Danmark er mere socialt udsatte end danske forældre, og det er en væsentlig årsag til, at de får anbragt deres børn. Dertil er kommunerne ikke gode nok til at iværksætte forebyggende tiltag i familierne forud for en anbringelse, konkluderer rapport.

Det høje anbringelsestal handler ifølge rapporten fra VIVE også om ”en dårligere sagsbehandlingsproces i sagerne med de grønlandske familier, der for eksempel betyder, at man i mindre grad lykkes med de forebyggende tiltag, der iværksættes forud for anbringelsen.
Offentliggjort

Der opstår sproglige og kulturelle misforståelser mellem sagsbehandlere og grønlandske forældre og det kan betyde, at forebyggende indsatser, som ofte iværksættes inden en anbringelse af et barn kommer på tale, ikke lykkes godt nok. Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport som analyseinstituttet netop har offentliggjort om anbragte grønlandske børn i Danmark. Rapporten er finansieret af midler fra Finansloven for 2021.

Udsatte forældre

Næsten 6 ud af 100 børn med grønlandsk baggrund er anbragt uden for hjemmet. Det

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Dorthe Olsen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

gælder kun 1 ud af 100 danske børn. Og for forældre, der er født i Grønland, men som har fået et barn i Danmark, er tallet helt oppe på 16 procent. Årsagen er ifølge rapporten, at forældrene gennemsnitligt er mere udsatte end tilsvarende danske mødre og fædre det vil sige at de på en række parametre står dårligere stillet fra start for eksempel fremhæves det, at de oftere er eneforsørgere, at de ikke er i beskæftigelse, at de er i misbrugsbehandling og at de ikke har en uddannelse udover folkeskolen. Rapporten konkluderer, at livet for en del af de grønlandske forældre til anbragte børn har været præget af vold, misbrug, hjemløshed eller økonomisk usikkerhed. For nogle er denne situation opstået før flytningen til Danmark. For andre opleves først vanskeligheder i mødet med det danske samfund, der for en dels vedkommende fører til social isolation og ensomhed.

Udover udsathedsfaktorerne påpeger rapporten, at det høje anbringelsestal til en vis grad handler om ”en dårligere sagsbehandlingsproces i sagerne med de grønlandske familier, der for eksempel betyder, at man i mindre grad lykkes med de forebyggende tiltag, der iværksættes forud for anbringelsen.”

Ifølge Karen Margrethe Dahl, der er chefanalytiker i VIVE, kunne nogle anbringelser således være forhindret, hvis samarbejdet mellem sagsbehandler og forældre havde været bedre.

Forslag til forbedringer

Rapporten kommer med en række løsningsforslag til, hvordan samarbejdet mellem sagsbehandlere og grønlandske forældre i Danmark kunne forbedres. Det handler blandt andet om at øge sagsbehandlernes generelle viden om grønlandske forhold og udvikle mødeformer og forebyggende tiltag, der tager hensyn til, at grønlænderes selvfremstilling og familieværdier kan være anderledes end danskeres.

Rapporten peger også på vigtigheden af at prioritere ressourcer til tolkebistand – også tidligt i sagsforløbet, og også i sager, hvor forældrene taler nogenlunde dansk. Det kan dreje sig om både tolkebistand ved møder og tolkning af væsentlige dokumenter i sagen. Derudover er der ifølge rapporten brug for en øget opmærksomhed på at sikre børnene sproglig og kulturel kontinuitet, så de ikke bliver fremmedgjorte for deres forældre og den grønlandske kultur efter en anbringelse.

”En øget adgang til viden om grønlandske forhold for børn og plejefamilier og en øget adgang til positive fællesskaber med andre børn med grønlandsk baggrund kan give børnene en mere positiv forståelse af den grønlandske baggrund og hjælpe børn og forældre til en højere grad af gensidig forståelse, står der i rapporten.

Derudover peges der på en række udfordringer i sagsgangene. For eksempel har mange forældre svært ved at forstå, hvad et frivilligt samtykke til anbringelse betyder, og hvad det har af konsekvenser. Misforståelser af begrebet frivillighed betyder, at nogle grønlandske forældre føler sig pressede til at acceptere et samtykke.

Psykologiske test

Rapporten behandler også brugen af psykologiske test, der er en del af den såkaldte paragraf 50-udredning af familien og barnets udfordringer. Ifølge rapporten er der ikke eksempler på at forældre dømmes på et enkelt testresultat, men det anbefales, at de psykologiske tests oversættes til grønlandsk og valideres på personer med grønlandsk baggrund:

”I nogle anbringelsessager med børn med grønlandsk baggrund rejses der tvivl om, hvorvidt de gennemførte paragraf 50-undersøgelser er egnede til at opfange de grønlandske familiers udfordringer og ressourcer, da især de anvendte psykologiske test i forældrekompetenceundersøgelserne mistænkes for kulturelle og sproglige bias. Undersøgelsen viser, at de gennemførte forældrekompetenceundersøgelser i sagsmaterialet bygger på et bredt spektrum af informationskilder og metoder samt flere forskellige typer af test. Der er således ikke eksempler på, at forældrene dømmes på et enkelt testresultat eller en enkeltstående kilde. Der er dog grund til at øge opmærksomheden omkring de kulturelle og sproglige bias, der kan være, og arbejde mod, at psykologen, der tester, har forståelse for den grønlandske kulturbaggrund. Derudover bør der arbejdes mod, at testene oversættes til grønlandsk og valideres på personer med grønlandsk baggrund”, står der i rapporten.

Powered by Labrador CMS