Chefredaktøren anbefaler: Sådan husker vi Ivalo
Med Ivalo Egedes dødsfald har landet ikke alene mistet en stærk kommunikatør, men også en rummelig person, der havde overskud til at sætte sit præg på folk på trods af, at hun bar på en stor sorg gennem sit liv.
Ivalo Egede, som blandt andet er tidligere direktør i KNR, døde onsdag i sidste uge efter længere tids sygdom. Hun blev 64 år. Dødsfaldet har efterladt hendes store omgangskreds og familie i sorg.
- Hun har været grundstenen i mit liv. Hun har været den største støtte og det bedste sted for mig at hente hjælp og energi. Vi er jo en lille familie, som primært kun har været os to i mange år, siger Ivalo Egedes søn, Masaana Egede, der ligesom sin mor har valgt at gå i kommunikationsbranchen. Han er i dag kommunikationschef i Air Greenland.
Ivalo Egede var uddannet som lærer og cand. comm. fra Medier og Kommunikation på Roskilde Universitets Center. Som en stærk og handlekraftig kommunikatør har hun udformet kommunikationskulturer i nogle af landets store virksomheder.
Blandt de arbejdspladser, hun har været med til at præge, er det daværende Hjemmestyre, som hun fra 2000 til 2004 var informationschef hos. Internettet og hjemmesider var nye kommunikationsformer på det tidspunkt.
- Jeg er meget glad for, at jeg kan være med til at sige noget pænt om Ivalo Egede. Det fortjener hun virkelig. Noget af det, som Ivalo Egede fik bygget op dengang, var en total modernisering og forbedring af hele Hjemmestyrets hjemmeside. Det, som i dag hedder naalakkersuisut.gl, og som dengang var nanoq.gl. Det var et kæmpe arbejde og et stort fremskridt, som Ivalo Egede stod i spidsen for. Det lykkedes rigtigt godt, fortæller Søren Hald Møller. Søren Hald Møller er tidligere administrerende direktør i det daværende Landsstyrets Sekretariat, som i dag er Formandens Departement. Det var under Jonathan Motzfeldts tid som landsstyreformand, at Søren Hald Møller arbejdede sammen med Ivalo Egede.
- Vi arbejdede rigtig godt sammen. Vi havde en god fælles forståelse for vores arbejde, fortæller Søren Hald Møller.
- Hun var en energisk og dygtig kollega og skaffede nogle gode resultater, erindrer han.
Det største spor, som Ivalo Egede satte hos Søren Hald Møller er den hjemmesidestruktur, som hun fik bygget op under sin tid i Hjemmestyret, og så den energi, hun altid tog med ind i arbejdet.
- Jeg brugte hende også meget som sparringspartner i det daglige arbejde om de ting, som jeg skulle tage vare på som administrerende direktør, siger han.
Foregangskvinde
Tidligere direktør i Arctic Umiaq Line, Jette Larsen, har også arbejdet tæt sammen med Ivalo Egede, da Ivalo Egede var kommunikationschef i Royal Arctic Line fra 2004 til 2008. I en tid, hvor Arctic Umiaq Line var havnet i nogle svære situationer.
- Hun har været en foregangsperson, når det handler om, at virksomhederne ikke skal være så bange for at tage en dialog med pressen. At man skal være ærlig. Hun har været den, der ligesom har været foregangskvinden til, at tingene skal gøres simpelt, enkelt og forståeligt, fortæller Jette Larsen.
Jette Larsen har også sparret meget sammen med Ivalo Egede om pressehåndtering.
- Der har jo været nogle svære situationer for Arctic Umiaq Line i nogle år. Og med håndtering af pressen. Og der har hun været god til at sparre, fortæller Jette Larsen.
Og Ivalo Egede kunne sætte præg på folk.
- Uanset hvem hun havde med at gøre, som høj og lav, kunne hun sætte præg på folk. Hun var også ærlig. Hun sagde tingene, som det var. Hun kan også kritisere én. Men det var konstruktiv kritik, siger Jette Larsen.
Aktivisten
Ivalo Egede, der er født 25. marts 1956, er også uddannet som lærer fra Grønlands Seminarium fra 1979. Som nyuddannet blev hun ansat som folkeskolelærer i Qaqortoq og her arbejdede hun sammen med Janne Kleist Lyberth, som hun var veninde med hele sit liv. Det var en tid, hvor kvindebevægelsen KILUT, som blandt andet var et debat- og samarbejdsforum for kvinder, var aktiv. KILUT havde et kvindeblad af samme navn, som Ivalo Egede også var medforfatter til og illustrerede. I kvindebevægelsen arbejdede hun blandt andet sammen med Janne Kleist Lyberth. Bladet tog alle emner op, som havde betydning for kvinders stilling i samfundet på det daværende tidspunkt.
- Som unge ønskede vi at ændre synet på kvinden og især ønskede vi lige vilkår for alle i samfundet. Bladet tog kvindernes forhold op og indeholdt også oplysningskampagner til kvinderne, fortæller Janne Kleist Lyberth.
Med Janne Kleist Lyberth har Ivalo Egede også blandt andet stået for forberedelserne til Aasivik-stævnet i 1981 i Illorpaat.
- Det lykkedes at køre Aasivik 81 efter Aasiviks formål, og sommerstævnet endte som ét af de bedst organiserede i den tid, fortæller Janne Kleist Lyberth.
Omkring 1980 har Ivalo Egede sammen med Janne Kleist Lyberth også arrangeret en oplysningskampagne om uran via Qaqortoq TV med en lysbilledserie.
- Vi havde ringe kendskab til uran på det tidspunkt. Vi søgte derfor informationer om uran og deltog i en studiekreds, hvor vi undersøgte konsekvenserne for uranudvinding. Vi indhentede eksempelvis informationer om erfaringerne af uranudvinding i den arktiske del af Canada og viste resultaterne af undersøgelserne via Qaqortoq TV som lysbilledserie. Altså hvilke erfaringer man har fra uranminen i den arktiske del af Canada og hvor farligt uran kan være både for mennesker og naturen, fortæller Janne Kleist Lyberth.
Kunstneren
Naja Paulsen, leder af journalistuddannelsen, har i mange år også arbejdet sammen med Ivalo Egede. Hun kender hende både som en veninde og som en kollega. Og Ivalo Egede var ikke alene en god kommunikatør eller aktivist. Hun malede også.
- Hun er en god maler, men hun ønskede ikke at eksponere sine maleriske evner. Vi har ellers opfordret hende til at udstille sine malerier, fortæller Naja Paulsen, som har malet sammen med Ivalo Egede i mange timer, mens de af og til har diskuteret aktuelle samfundsmæssige emner.
- Hun var livlig og opsøgende. Hun diskuterede altid velargumenteret. Forstået på den måde, at hun ikke ønskede at tale om ligegyldigheder, men at hun ønskede at diskutere emner, som hun med sin opsøgenhed fandt frem til, fortæller Naja Paulsen.
Naja Paulsen har også som bestyrelsesmedlem i KNR fulgt Ivalo Egede, mens hun var direktør i KNR.
- Hun var engageret i sit arbejde og var modig direktør, der ville omstrukturere, siger Naja Paulsen.
Ivalo Egede efterlader sin søn Masaana Egede og sit barnebarn.
- Hun krævede også af sin søn, at han skulle respektere sine medmennesker. Det er tydeligt, at hun stillet krav til sin søn under sin opdragelse af ham, fortæller Naja Paulsen.
Rummelig
Ivalo Egedes søn, Masaana Egede, genkender Naja Paulsens refleksion over hendes opdragelse af ham.
- Hun har gået meget op i, at man skal være rummelig. At der skal være plads til alle. At man både skal give plads til andre og andre folks meninger. Specielt at der ikke er en korrekt mening i alting, men at man skal finde det bedste løsninger ved at benytte sig af det forskellige holdninger og meninger, der er, fortæller Masaana Egede.
I Ivalo Egedes liv har der været voldsomme hændelser i familien, hvorfor hun, ifølge hendes søn, har levet med en stor sorg gennem sit liv.
- Det havde jeg tit tænkt på. Specielt da jeg blev voksen. At en kvinde, der har mødt så meget modgang, og som bærer en så stor sorg, at hun kunne bringe så meget glæde. Både til sine nærmeste, men også de steder, hvor hun har arbejdet. Og til at kunne bidrage i det steder. Det synes jeg altid har været ret imponerende. Det viser, hvor stærk hun er, fortæller Masaana Egede.
- Da jeg blev lidt ældre kunne jeg se, at hun også var en ufatteligt dygtig forretningskvinde, som var dygtig til sit arbejde. Og havde noget at give til samfundet. Samtidig med at hun var vidunderlig og ufattelig nærværende mor. Det gav hun aldrig slip på. Selv da hun kørte sin karriere, siger han.
Ivalo Egede havde et langt sygdomsforløb. Og derfor var hun, ifølge hendes søn, også ret afklaret og havde er fin tilgang til, hvor hun var på vej hen.
- Hvad der var utrolig vigtigt for mig var, at alle de mennesker, der har været i hendes liv, har betydet for hende. At hun var taknemlig for at have kendt dem alle sammen. Det er vigtigt for hende, siger Masaana Egede.
Ivalo Egede var datter af tidligere seminarierektor Ingmar Egede og Anne Lise Egede.
Hun var klog og stærk
Christian Schultz-Lorentzen, adm. direktør Mediehuset Sermitsiaq.AG samt chefredaktør i AG, skriver følgende:
Dagen før Ivalo døde, forsøgte jeg at ringe til hende. Men for sent. Tankerne melder sig, som de altid gør, når folk falder bort. Tilbage til tiden, hvor vi sammen redigerede og skrev bogen ”Tamatta akuusa – en mosiak om 25 år med Grønlands hjemmestyre”. Dengang var hun informationschef i Hjemmestyret. Et projekt, der viste hendes udtalte styrke til at gennemføre ideer fra a til z. Evnen til at eksekvere. Ikke altid så givet. Hun var fremragende som informationschef og senere markant og forandringsorienteret leder af KNR. Visionær. Men også en stilling, der bragte hende i stormvejr.
Ivalo var pioner. Der var ikke mange kvinder, som på hendes karrieres højdepunkt bestred topstillinger i den kaliber. Hun var ambitiøs og målrettet. Men først og fremmest husker jeg hendes smittende humør med hovedet lidt på skrå og kloge betragtninger. Hun forfaldt sjældent til ligegyldig snik-snak. Nysgerrig.
Hun var med rette stolt af sin familiære baggrund. Særligt sin far, Ingmar Egede, tidligere seminarierektor, der var et kulturelt fyrtårn. Og så var hun naturligvis som alle mødre pavestolt af sin søn Masaana.
De senere år kom vi ikke til at se så meget til hinanden. Desværre genvandt hun aldrig sin fulde styrke efter et alvorligt sygdomsforløb for flere år siden.
Men når vejene krydsede, var vi hurtigt på bølgelængde. Der er folk, man ser hver dag, og som forbliver ukendt land. Og så er der folk, man ser sjældent, men hvor samtalen genoptages med største lethed og naturlighed. Sådan var Ivalo. En god kollega og stærk personlighed, som trods sit korte liv nåede at sætte tydelige spor hos mange.
Æret være hendes minde.
Christian Schultz-Lorentzen.
Køb avisen AG her: