Chefredaktøren anbefaler: Rammer og arbejdsvilkår følger ikke med udviklingen

Den 4. og 5. oktober mødtes De Nordiske sygeplejeetiske Råd på Hotel Hans Egede i Nuuk, hvor repræsentanter fra Grønland, Sverige, Norge, Færøerne og Danmark var samlet for blandt andet at drøfte, hvad der sker med etikken ved kortvarige ansættelser af sundhedsfagligt personale. Der er store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer af sundhedsfagligt personale i hele Norden. En problematik, der længe også har været kendt herhjemme, hvor der er stor anvendelse af vikarsygeplejesker og en generel mangel på sygeplejersker. Og det går ud over etikken i det sundhedsfaglige arbejde, fortæller formand for Sygeplejeetisk Råd i Grønland, Pauline Olesen.

Sygeplejersker skal være meget etiske, fordi deres arbejde jo handler om at være der for patienter og advokere for dem. Derfor er det vigtigt at være etisk i kontakten, og den store udskift af personale gør, at patienter ofte ser nye ansigter, som hele tiden skal forklare deres patientforløb for en nyt sundhedsfaglig person.

Under konferencen fastslog vi endnu engang, at der er store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer i hele Norden, og der er bekymring over politiske og økonomiske beslutninger, som har konsekvenser for sundhedsvæsnet, fortæller Pauline Olesen.

I Grønland, ligesom i resten af Norden, er der stor mangel på sygeplejersker. Herhjemme er der normering på 300 sygeplejersker, men kun omkring 150 sygeplejersker i landet er fastansatte. Derudover arbejder omkring 75 sygeplejersker som vikarer, hvor de sidste 75 normeret sygeplejerskestillinger står som ubesatte.

Moralsk stress

Pauline Olesen har set en naturlig udvikling i sygeplejen, som blandt andet har betydet flere arbejdsopgaver hos sygeplejerskerne. Det, der tidligere har været lægens arbejdsopgaver, er blevet givet videre til sygeplejerskerne.

Da jeg var ny sygeplejerske, var det ikke normalt at almindelige sygeplejersker lægger venflon i blodårerne til for eksempel medicin. I dag er det almindeligt, at sygeplejersker gør det. Man får flere arbejdsopgaver, men rammer og arbejdsvilkårene følger ikke med udviklingen. Vi kan ikke blive ved med at udsætte behovet for bedre vilkår for sygeplejersker, der faktisk sidder tilbage med følelse af ikke er være forstået af systemet.

Så hvad sker der med etikken blandt de fastansatte sygeplejersker, der arbejder i et svingdørsmiljø? Det er ofte dem, der kender infrastrukturen og miljøet, og de kommer til at sidde med de tunge patientsager - og det kan ende med et moralsk stress hos de fastansatte sygeplejersker, fortæller Pauline Olesen.

Moralsk stress betyder, at de få fastansatte ender med at skulle prioritere deres tid. Skal jeg bruge tiden hos patienterne, eller skal jeg bruge tid til at introducere nye medarbejdere, og hvem skal jeg svigte? Vi ser flere, der går ned med stress, fordi de tænker på, om de nu gør deres arbejde godt nok.

De skal modtage den ene nye medarbejder efter den anden, og tiden bliver brugt på at introducere dem til arbejdsgangen. Derudover skal de få fastansatte også være sprog- og kulturformidlere, fordi dem, der kommer udefra ikke nødvendigvis har kendskab til vores kultur eller taler sproget.

Drømmen er flere studerende

Arbejdet ved Sygeplejeetisk Råd i Grønland er frivilligt og foregår ved siden af et fuldtidsarbejde. Pauline Olesen underviser på ottende år på sygeplejerskestudiet ved Ilisimatusarfik, og hun ser også, hvordan de studerende mærker, hvor hårdt sundhedsvæsenet er ramt på personalemanglen. Drømmen er at kunne optage nye studerende to gange årligt, men selvom vi herhjemme ikke har set en nedgang af sygeplejerskestuderende, så fortæller Pauline Olesen, at det bliver svært at optage flere end hidtil.

Vi vil frygteligt gerne have optaget flere studerende, så vi kan få nå op på de 300 grønlandske sygeplejeuddannede, der kan dække normeringerne. Men de studerende skal jo i praktik på sygehusene, og hvem skal varetage det? De bliver de meget fortravlede sygeplejersker, som i forvejen er udsat for moralsk stress. Så derfor er der en begrænsning, men hvis vi kan få bedre rammevilkår derude, ville det hjælpe på drømmen – at det kunne lade sig gøre.

Inden længe skriver De Nordiske Sygeplejeetiske Råd deres anbefalinger og initiativer fra konferencen, der sendes til pressen og landets politikere.

Sermitsiaq Uge 41 2022

Klik her for at læse