Chefredaktøren anbefaler: Mere dansk støtte – hvis Nuuk spørger

Danmark er parat til at støtte Grønland med nye store millionbeløb til særligt trængende områder – sundhedsområdet for eksempel. I Folketinget er partier både til højre og venstre opmærksomme på de massive udfordringer, det grønlandske samfund står over for med anstrengt sundhedsvæsen, nedslidt boligmasse, for få under uddannelse og omsorgssvigt af børn.

De danske politikere er lydhøre, men udspillet skal komme fra Nuuk, hvis Folketinget og regeringen skal overveje konkrete hjælpepakker, puljer eller fonde til særligt påtrængende behov i Grønland. Frygten for at blive misforstået og pirre den grønlandske selvfølelse gennemsyrer folketingsmedlemmernes holdning: Danmark skal ikke spille ud, men en konkret henvendelse fra Naalakkersuisut vil blive positivt modtaget.

Det årlige bloktilskud til Grønland er fastlagt i Selvstyreloven, og den står ikke til forhandling, lyder det fra de danske politikere. Derimod er der andre muligheder for konkret økonomisk støtte. Lufthavnspakken var et eksempel, den aktuelle assistance til socialområdet er et andet.

Ligeværdige partnere

Socialdemokratiets nyvalgte grønlandsordfører, Kasper Roug, slår den imødekommende tone an:

- Vi bistår fra dansk side til at støtte og hjælpe vores ligeværdige partnere i Rigsfællesskabet. I Rigsfællesskabet stiller man sig til rådighed, hvis vi får en forespørgsel fra Selvstyret. Så må man diskutere, hvad kan vi så gøre. Som lægmand kan jeg ikke komme med en faglig vurdering af, hvad vi lige præcis kan gøre i forhold til sundhedsområdet. Jeg kan jo kun agere i forhold til, hvis der kommer en officiel henvendelse fra Selvstyret. Det er jo fordi, vi er to nationer.

Vi vil altid hjælpe og være solidariske over for vores grønlandske venner og familie. Vi vil altid være lydhøre over for at tage den diskussion, siger Kasper Roug om en eventuel henvendelse fra Naalakkersuisut.

Udspil fra Grønland

Også Venstres grønlandsordfører, Marcus Knuth, lægger vægt på, at en henvendelse fra Grønland er forudsætningen for at drøfte ny økonomisk støtte:

- Det er jo ikke en diskussion, der er i gang lige nu. Den løsning, vi kom med for lufthavnene, viser at der er en stor velvilje fra dansk side til at bidrage og understøtte den økonomiske udvikling i Grønland. Men det skal jo gerne være noget, som man diskuterer fra begge sider. Der er jo ikke noget et forslag på vej, men det, der skete med lufthavnene, viser, at der er velvilje til at være meget konstruktiv fra dansk side.

Investeringsfonden, som fulgte med lufthavnspakken, illustrerer tilsvarende, at velviljen er der fra dansk side, mener Marcus Knuth. Derimod tog det tid, før Grønland tilsluttede sig ideen, og efterfølgende har der været kritik.

Egne varige indtægter

Også for Folketingets venstrefløj er det helt afgørende, at ethvert forslag om dansk økonomisk støtte til pressede sektorer i Grønland kommer fra Naalakkersuisut. Både i SF og Enhedslisten er det slet skjult ubehag over, at samfundets svageste i en del af Rigsfællesskabet må leve under ringere sociale og sundhedsmæssige vilkår, men respekten for Selvstyret har forrang. Ansvaret og løsningerne er grønlandske.

I Enhedslisten fremhæver grønlandsordfører Christian Juhl at vejen mod grønlandsk selvstændighed er egne, varige indtægter til landet.

- Jeg siger til de grønlandske politikere, ’hvad ønsker I og hvad vil I og hvordan? I skal prøve at formulere det så konkret, at de fleste politikere i Folketinget kan over- skue det og se, at det er der perspektiv i’. For vi synes, at Grønland skal være så uafhængigt af Dan- mark som muligt, og det skal være det langsigtede mål. Undervejs skal vi selvfølgelig hjælpes ad med at få rettet op på de ting, der måtte være, siger Christian Juhl.

Den ekstreme ulighed

- Selvfølgelig kan det lade sig gøre at finde pengene. Når Lars Løkke af skræk for kineserne næsten med et knips med fingere finder nogle lån, nogle garantier og nogle tilskud, ja så kan det jo også lade sig gøre på andre områder, siger Christian Juhl.

Enhedslistens folketingsmedlem opfordrer samtidig de grønlandske politikere til selv at tage fat på ”den ekstreme ulighed, der er i Grønland”:

- De sociale problemer med børnene og så den ulighed, får jeg det helt dårligt i maven over for, når jeg ser dem. Der er meget, meget rige mennesker i Grønland, som selvfølgelig kan bidrage mere til deres samfund. Det kan jeg ikke gøre noget ved. Det kan kun grønlænderne gøre noget ved, siger Christian Juhl.

Grønlandsk udspil afgørende

I Socialistisk Folkeparti melder grønlandsordfører Karsten Hønge sit parti parat til at se positivt på henvendelser fra Grønland:

- Det er altid muligt at lave en forhandling om, hvorvidt Grønland har brug for en ekstra håndsrækning. Og det er vi i SF positive overfor. Men vi skal passe på som danske politikere at tilbyde hjælp, for det kan blive opfattet helt forkert. Derfor må det komme som et ønske fra grønlandsk side. Jeg har erfaring for, at det kan blive opfattet som lidt bedrevidende, hvis en dansk politiker tilbyder hjælp til Grønland.

Vejen er at Grønland konkret kommer med et ønske om, hvordan man har tænkt sig at gribe tingene an, og om man har brug for hjælp. Har man det, så vil vi overveje det. Så ser vi positivt på det og vil finde en løsning, forudser Karsten Hønge.

Et helt særligt tilfælde

Kun hos Dansk Folkeparti er man afvisende, hvis Grønland henvender sig med ønske om økonomisk støtte på fx sundhedsområdet:

- Det vil jeg sige nej til. Det er områder, der er hjemtaget. De dækkes af bloktilskuddet, lyder det fra Søren Espersen, der er partiets grønlandsordfører.

Dog finder han den aktuelle assistance til socialområdet acceptabel. Det drejer sig om udsatte børn, og det er et helt særligt tilfælde, mener Espersen. Men dér slutter festen. Ingen andre hjemtagne områder skal forvente Dansk Folkepartis velvilje til særlig støtte.

Selvstyreloven fastsætter beløbet

- Nej, det vil jeg ikke være med til. Bloktilskuddet er fastlagt i loven. Skal man bevillige ekstra, må man lave Selvstyreloven om. Det var på Grønlands ønske, at beløbet blev fastlagt i loven, understreger Søren Espersen.

For Dansk Folkeparti er der ingen vej uden om en genforhandling af Selvstyreloven, hvis den danske støtte til Grønland skal øges. Partiet stemte som det eneste imod loven, og sådan lyder det i dag fra Søren Espersen:

- Det kan man jo altid genforhandle loven, men så er der en masse andre ting, der skal med ind over. For os var det afgørende, at Danmark også fik del i råstofferne. Vi ville have haft en råstoffond som den norske, hvor Grønland og Danmark skulle være ejere, men det ønskede man ikke. Man ønskede at klare sig selv, og det er så det, man ikke kan efter ti år.

Køb avisen her:

AG Uge 36 2019

Klik her for at læse