Chefredaktøren anbefaler: Mangel på fremdrift og inddragelse
Naalakkersuisut har ikke formået at sikre fremdrift og inddrage Inatsisartut i vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, siger medlem af Demokraatit, Anna Wangenheim.
Medlem af Demokratiit, Anna Wangenheim, er ved at være godt træt af, at hun ikke kan få svar fra Naalakkersuisut på spørgsmål, der vedrører udenrigsanliggender. Hun har det forgange år spurgt ind til Naalakkersuisuts stillingstagen til den arktiske kapacitetspakke, Kangerlussuaqs fremtid og de unges muligheder for værnepligtsafprøvninger i Grønland. Men uden at få konkrete svar. Derudover har hun spurgt til Naalakkersuisuts holdning til de danske udmeldinger om, at NATO ikke har en rolle at spille i Arktis, samt om der er overensstemmelse mellem Naalakkersuisuts målsætninger og hvad de to medlemmer af Folketinget for Grønland, Aaja Chemnitz Larsen og Aki-Matilda Høegh-Dam giver udtryk for igennem medierne.
– Nu er stafetten så endnu en gang givet videre til en ny naalakkersuisoq for området fra et andet parti. Endnu en gang bliver den grønlandske udenrigspolitik sat hen i en form for venteposition, indtil det nye Naalakkersuisut kan tegne linjen for Grønlands fremtidige holdning omkring forsvar, udenrigs- og sikkerhedspolitik. Alt imens raser en krig i Europa, og vi ser ind i voldsomme prisstigninger, hvilket uden tvivl vil påvirke den grønlandske befolkning, siger Anna Wangenheim, og henviser til, at det nu er Vivian Motzfeldt fra Siumut, der har taktstokken på udenrigsområdet.
– Hvorfor er forhandlingerne om en stillingtagen til den arktiske kapacitetspakke så langsommelig? Og hvad betyder de igangværende drøftelser, når der igen er blevet overdraget ansvar til et nyt medlem af Naalakkersuisut fra et andet parti? Jeg lader tvivlen komme den nye naalakkersuisoq til gode, og sætter min lid til, at hun kan løfte opgaven langt bedre, og at hun samtidig vil styrke den grønlandske udenrigspolitiske linje. Borgerne har brug for gennemsigtighed, tydelighed og tryghed, siger Anna Wangenheim til Sermitsiaq.
Mangel på inddragelse
Ifølge Anna Wangenheim er det ikke lykkedes formand Múte B. Egede at styrke den udenrigspolitiske stemme det seneste halve år, hvor han har siddet på posten.
– Vi har netop været vidne til, at statsminister Mette Frederiksen har været på besøg i Grønland. Ikke kun for at bibringe sin officielle undskyldning til eksperimentbørnene, men angiveligt også for at drøfte udenrigspolitiske emner. Men medlemmerne af Inatsisartut var end ikke inviteret til et ”hilse på-møde” ved den lejlighed, selvom det er os medlemmer af Inatsisartut, der fremsætter beslutningsforslag og os, som er med til at tage stilling til med hvilket mandat Naalakkersuisut skal arbejde på grundlag af. Samme forløb så vi, da den færøske lagmand besøgte Nuuk i begyndelsen af april. Jeg finder det meget tankevækkende, at det kun er repræsentanter fra Naalakkersuisuts eget parti, som er med til nogle af disse formelle drøftelser. At jeg som medlem af udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg og som ordfører på området for mit parti, end ikke har fået en orientering, finder jeg meget besynderligt, siger Anna Wangenheim til Sermitsiaq.
– Jeg håber derfor, at den nye naalakkersuisoq for området er bedre til at styrke det grønlandske parlaments deltagelse og motivation for forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvis ”intet om Grønland uden om Grønland” ellers skal vække genklang. Respekten for Inatsisartuts medlemmer og parlamentsarbejdet bør styrkes. Ellers er det bare flotte ord uden handling, og det synes jeg efterhånden, at vi har set for meget af, og det er jeg meget ærgerlig over, da tilliden bliver påvirket i forhold til, hvordan landet ledes, siger Anna Wangenheim.