Chefredaktøren anbefaler: Man kan ændre sit liv
Tilværelsen har ikke altid været nem for Lea Holm, hvis mor blev slået ihjel af en tidligere kæreste. Men langt om længe har hun fået sit eget ståsted og arbejder i dag med at hjælpe andre, som har oplevet svære livssituationer.
Er der nogle, der kan kalde sig mønsterbryder, så er det 29-årige Lea Holm. På trods af en barndom med gode minder og fantastiske oplevelser, så har hun også haft en opvækst i et hjem, der ikke altid var børnevenligt og har haft en voldsom tragedie tæt inde på livet. Men hun lader sig ikke definere af det mere. Hun valgte at føre sit liv, mere end at lade livet føre hende.
Lea Holm bor lige nu i Okere Falls i New Zealand. På grund af corona kan hun ikke rigtig komme videre.
- Jeg plejer ellers at søge til noget varmere, fordi der bliver lidt koldt om vinteren i det her område. Når der er sommer i Europa eller andre steder i verden, så tager jeg ellers derhen, griner hun.
AG ringer til hende klokken 14 den 2. december. For hende er klokken seks om morgenen den 3. december. Hun er 16 timer foran dernede på den anden side af jorden.
Lea Holm er coach og yogainstruktør og tilbyder blandt andet onlinekurser. Hun har forskellige certifikater i lifecoaching og har også en yogainstruktøruddannelse fra Indien, der inkluderer mindfulness og meditation. Det er sådan nogle ydelser, hun tilbyder i sit lille onlinefirma, Seqineq/ Lea Holm Coaching. Her tilbyder hun også onlinekurser specifikt for kvinder.
- Jeg har et onlinekursus, der hedder Kvindeportalen/Seqineq Arnanut, fordi jeg gerne vil hjælpe kvinder til at udvikle sig selv, så de altid står stærkt, siger hun.
Det kommer sig af en traumatisk oplevelse, hvor hendes mor blev dræbt, det kan du læse mere om længere nede i artiklen. Alt, hvad hun tilbyder, har faktisk rod i hendes liv.
- Alt, hvad jeg tilbyder, har jeg selv gennemgået. Hele min forretning er bygget op på mit liv. Jeg føler, at hele mit liv og alle de oplevelser, jeg har haft med en barndom præget af alkohol og vold og min mor, der blev dræbt, har ledt op til det her moment, hvor jeg faktisk kan hjælpe andre mennesker i de færdigheder, de gerne vil udvikle sig i.
- Vi ved, at der er rigtig mange kvinder i Grønland, som ikke har det godt, fordi der er så meget vold, voldtægt og psykisk terror, siger hun.
- Jeg tror bare så meget på, at man kan ændre sit liv, hvis man bare får vist en vej og har viljen til at følge den, siger Lea, der dyrker meget surfing.
Vendepunktet
Lea er født og opvokset i Nuuk, men har boet on and off i New Zealand i tre år. Nu har hun boet der fast i over et år på grund af pandemien sammen med sin kæreste gennem tre år, Jesper Sørensen på 31 år, der er raftingguide. Det var et rent held, at de to mødtes.
- Han boede i Norge og havde fået en skade, som betød, at han måtte tage til Danmark, hvor vi mødtes. Han var ellers meget sjældent i Danmark, siger Lea, der har en
gymnasial uddannelse.
Hun begyndte ellers på jurastudiet og holdt ud i to og et halvt år, inden hun fik modet til at droppe ud.
- Jeg var så ulykkelig. Jeg hadede det simpelthen, siger hun med ekstra tryk på ordet ”hadede”.
Derfor kan det undre, at hun overhovedet valgte uddannelsen til at begynde med.
- Som barn kan jeg huske, at jeg sagde til min mor, at jeg gerne ville have min egen butik, når jeg blev stor. Men efter at have mistet hende i 2010, kom jeg ind i juraverdenen. Først som piccoline på et advokatkontor og så hvordan dagligdagen var. Den kunne jeg godt lide, og jeg kunne godt lide de her mennesker, som arbejdede hårdt og havde god stil. Jeg kunne rigtig godt lide den dagligdag, så jeg blev inspireret til at gå i samme retning, fortæller hun.
Da hun var færdig med piccoline-jobbet, tog hun et job som ministersekretær.
- Det var fedt at lave alle mulige ting og være i kontakt med forskellige mennesker, som vidste rigtig meget om forskellige områder. Jeg kunne bare rigtig godt lide de her veluddannede mennesker, som jeg mødte og fik viden fra.
- Men jeg tror ikke, at jeg rigtig havde forståelsen af, hvad det i virkeligheden betød at være jurist. Jeg havde også et par veninder, der læste jura. Vi havde altid fulgtes ad i livet, som man gør i teenageårene, og derfor endte jeg med at vælge jura, fortæller hun.
Hun vidste egentlig godt fra den første måned studiet, at det ikke var noget for hende, men dengang gik hun op i, hvad andre tænkte om hende, og hun ville på ingen måde ses som en, der opgav.
Men så mødte hun sin danske kæreste, der havde boet i udlandet i 11 år. Det fik hende til at tage det endegyldige spring.
- Jeg solgte ud af min lejlighed, og sagde lejligheden op. Forlod alt det, der var trygt og forudsigeligt for mig, for jeg havde regnet med at tage tilbage til Grønland igen og arbejde som jurist. Men jeg indså hurtigt, at det aldrig ville fungere. Jeg ville aldrig blive lykkelig, hvis jeg fortsatte, siger hun.
- Efter jeg mødte min kæreste, som introducerede mig til det her liv – et liv, jeg ikke troede eksisterede – hvor jeg selv sætter mine timer og kan have det sjovt på arbejdet og lave det, som passer til min personlighed… det gjorde at jeg ændrede kurs, kan man sige.
Yoga startede udvikling
Inden kursen blev ændret, var Lea Holm en kvinde, der fejede ting under gulvtæppet og lod som om hun var ok på trods af barske oplevelser i bagagen.
2017 var et skelsættende år for hende. Hun mistede en af sine meget nære venner og den oplevelse rippede op i et sår over at have mistet sin mor, Diana Kleist, i 2010, der blev dræbt af en forhenværende partner. Oplevelser fra hendes barndom begyndte at skylle ind over hende, selvom hun havde prøvet at holde det på afstand. Det var her, at yoga kom ind i hendes liv.
- Yoga var en god måde for mig at starte rejsen til min egen personlige udvikling. Det handlede ikke så meget om selve yogaen, men mere som en start på en personlig udviklingsrejse, siger hun.
Yoga, meditation og mindfulness har selvfølgelig hjulpet hende til at komme over fortidens negative og voldsomme oplevelse, men hun tror ikke, hun kunne klare det, hvis det ikke havde været for hendes fire år yngre lillesøster, Inequ Holm.
- Vores mor fortalte os, at vi kun har hinanden, og at vi derfor skulle være søde ved hinanden, siger Lea, der siger, at søstrenes rummelighed, empati og forståelse for hinanden kun blev større, da de mistede deres mor i en alder af 15 og 19 år.
- Vi har et meget, meget stærkt forhold, siger hun.
Over telefonen lyder Lea som en harmonisk og livsstærk kvinde med et utroligt positivt livssyn. Det er langt fra den, hun var, da hun var længst nede for tre år siden. Når hun tænker tilbage på den, hun var, får hun en klump.
- Jeg havde det så dårligt. Jeg havde svært ved at tackle de udfordringer, jeg havde i mit liv, fordi jeg havde så ondt indeni på grund af tidligere oplevelser. Jeg levede et meget overfladisk liv og var meget indadvendt og selvdestruktiv. Jeg troede ikke på mig selv. Jeg troede ikke, jeg var noget værd. Jeg kæmpede meget. Af gode grund. Men nu – det lyder så klicheagtigt, men det er bare så sandt: jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er nu. Og jeg kan se en stor forskel på den, jeg var og den, jeg er. Jeg har gjort noget for at ændre mit liv, for det kan vi alle sammen, hvis vi vil, siger hun.
Køb avisen AG her: