Chefredaktøren anbefaler: Klimaforskning i et politisk spændingsfelt

I en aktuel artikel på DR’s hjemmeside fortæller den internationalt anerkendte glaciolog og professor ved GEUS, Jason Box, at indlandsisen er dødsdømt, og at vi er på vej ned i en ond spiral, når sneen bliver farvet mørk af alger, støv og forurening fra skovbrande, industri og afbrænding af fossile brændstoffer.

- Vi kommer til at miste Grønland, siger Jason Box i artiklen - og mener dermed iskappen, der dækker 75 procent af Grønland. I et videoklip samme sted udtrykker han sin forbløffelse over, hvor mørk isen er som følge af mikrober, som formerer sig et i et varmere klima samt støv. Forurening fra sod- og kulpartikler bidrager også til den mørke overflade, lyder det.

Overdrivelser og undladelser

Det virker meget dramatisk. Især når man bor i Grønland. Men måske er historien også en anelse overdrevet samtidig med at flere vigtige informationer udelades. Det mener i hvert fald en række andre klimaforskere.

Anders Svensson er lektor ved Is- og Klimagruppen på Niels Bohr Instituttet.

- Hvis man får et indtryk af, at hele indlandsisen er sort som kul og på vej til at smelte, så er det jo en overdrivelse. Det er jo ikke forkert på den måde, at derfra hvor Jason Box står ude ved kanten af isranden, der er isen mere sort, men det er isen jo hver sommer, når der sker en afsmeltning. Den mørke farve skyldes de urenheder, der er i isen, og som kommer op til overfladen, når isen smelter fra. Dertil skyldes den mørke farve også alger, som gror i smeltevand samt støvpartikler for eksempel silt og sand. Det er muligt, at det ser lidt voldsommere ud i år, end det plejer at gøre. Det kan også være, at der er sket en lille stigning som følge af mere afsmeltning, men det er jo ikke sådan, at der er tale om et nyt fænomen, som vi ikke har set før. Det her sker hvert år, når isen smelter. Og går man væk fra isranden og op midt på indlandsisen, så ser det jo ikke sort ud, for der smelter isen slet ikke, siger Anders Svensson, der primært arbejder med iskerneboringer fra Indlandsisen og dermed ser på fortidens klima.

- I forhold til udsagnet om, at vi mister Indlandsisen, så vil jeg sige at det er en bombastisk udtalelse. Det er selvfølgelig rigtigt, at hvis den globale opvarmning fortsætter på samme måde som vi ser i dag, så vil vi måske om tusinder af år miste Indlandsisen. Men hvor meget is, der forsvinder, afhænger også af, hvor meget, der CO2, der udledes og hvor kraftig en opvarmning, vi får, siger Anders Svensson med henvisning til en forskningsartikel i Nature Climate Change, der indeholder forskellige scenarier for afsmeltningen.

- Forskningen viser aktuelt, at vi går mod en 2-3 graders global opvarmning. Det man ofte kigger på til COP-møderne er, hvordan det ser ud om 100 år. Lige nu går scenarierne fra 40 cm og op til 1 meter havniveaustigninger med bidrag fra både Antarktis, Grønland og gletsjere samt udvidelse af havet, fordi det bliver varmere. Men den udvikling stopper selvfølgelig ikke om 100 år, hvis der ikke gøres noget.

Ifølge Anders Svensson bliver klimaforskning meget hurtigt politisk, hvis man ikke passer på.

- Der er en fare for, at vi klimaforskere skyder os selv i foden, hvis vi kommer med nogle udtalelser, der er for drastiske, for så er vi ikke troværdige. Der er rigeligt med troværdige udsagn, der er rigeligt skrækindjagende, uden at man behøver overdrive, siger Anders Svensson.

Viden, vurderinger og holdninger

På DTU har seniorforsker ved DTU Space, Jens Olaf Pepke Pedersen også læst artiklen med Jason Box, og han påpeger også, at den sorte farve på isen primært skyldes støv og alger, der formerer sig hurtigt om sommeren. Kun i mindre grad bidrager sod og kulpartikler til den sorte farve.

- Man skal også huske, at vejret skifter mellem kolde og varme år. Indlandsisen har ikke tabt masse de sidste par år på grund af store snefald og kølige somre. Det ændrer ikke ved, at der er en nedadgående tendens, men der skal bare et par kolde år til med sne, før det sorte lag dækket igen, så der er ikke tale om et ”tipping-point”. Der var også is i Grønland under Eem-mellemistiden, hvor det var varmere end nu, lyder det fra Jens Olaf Pepke Pedersen og tilføjer, at det generelt er forskeres vigtigste opgave at holde fokus på resultaterne, for ellers mister forskningen sin troværdighed.

- Helt grundlægende må offentligt aflønnede forskere se det som en del af deres arbejde at stå til rådighed for samfundet, når der er brug for deres viden, men forskerne skal også huske på, at når de udtaler sig til pressen, så bruger de en autoritet, som de ikke selv har skabt, men som er opbygget gennem en årelang indsats af utallige forgængere.

- Problemet opstår, når forskerne ikke blot formidler viden og vurderinger, men også holdninger. Forskerne er også mennesker, og det kan være svært ikke at lade egne ønsker og normer smitte af på fortolkninger og teorier, og så bliver det ikke mindre problematisk, hvis forskeren også argumenterer med, at hans synspunkt har vægt, netop fordi han er forsker. Her har klimaforskerne råbt ”ulven kommer” så ofte, at det kan undre, at befolkningen ikke helt har mistet tilliden til forskerne.

Udvisker rollefordelingen

Ifølge jens Olaf Pepke Pedersen ses det ofte inden for klimaområdet, at forskere optræder som politikere og fortæller, hvilke politik, de mener, at politikerne skal føre.

- Det sker sikkert ud fra velmenende intentioner om at ”redde” verden, men det undergraver forskningens troværdighed, fordi den udvisker rollefordelingen mellem forskere og politikere. Her mener jeg, at forskernes primære opgave er at fremskaffe gode data og lave så pålidelige fremskrivninger som muligt. Forskernes sekundære opgave er at fremlægge resultaterne på en måde, så de bliver forståelige for dem, der skal bruge dem. Men det er ikke forskerne, der skal afgøre, om for eksempel den globale opvarmning er god eller dårlig, eller om væksten i CO2 bør formindskes, eller hvordan. De skal opstille scenarier for forskellige strategier, men hvilke strategier, der skal følges, kan de som forskere ikke udtale sig om. Det er politikernes ansvar som befolkningens valgte repræsentanter. Det er ikke nemt for forskerne, men det er det, de bør stræbe efter.

- Klimaforskningen lider under, at det er et meget politiseret felt, og som nævnt er det til dels forskernes egens skyld. Det betyder også, at forskerne har været tilbageholdende med at oplyse detaljer om deres klimamodeller, fordi de er bange for, at det skal afsløre, hvor usikre modellerne er, siger Jens Olaf Pepke Pedersen, og tilføjer, at eksperter også ind imellem tager fejl.

- For nogle år siden udgav psykologiprofessor Philip Tetlock fra Universitetet i Pennsylvania en bog med et studie af flere hundrede eksperters forudsigelser og konkluderede, at de i gennemsnit ikke var meget mere præcise, end hvis han havde brugt en chimpanse til at kaste en dartpil.

Tal frem for at tie

Tilbage hos klimaforsker Jason Box, lyder det, at forskere gerne må politisere, og at det faktisk er et problem, at så mange forskere tier frem for at tale.

- Jeg er ikke enig i, at forskere skal holde sig fra politik. Jeg er både videnskabsmand og borger i samfundet. Hvis jeg observerer nogle problemer, kommunikerer jeg det ud. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der mener, at forskere skal være objektive og ikke må vælge side i politiske sager. Men når de klimamæssige udfordringer er så massive, som videnskaben bekræfter, så er jeg nødt til at italesætte dem. Jeg kan godt forsvare mine argumenter i en politisk sammenhæng. Det er der desværre ikke mange forskere, der vil af frygt for at blive beskyldt for at politisere og måske derved udfordre bevillingsgivere og bidragsydere, siger Jason Box, der også forklarer, at artiklen på DR.DK ikke var helt præcis i formuleringerne.

- Det er ikke korrekt, når DR.DK i deres overskrift skriver, at isen er sort som kul. Det er lidt ærgerligt, for nu får jeg ballade for det. Men i forhold til mine udtalelser om, at den grønlandske Indlandsis er dødsdømt, så mener jeg, at det er helt korrekt på den lange bane.

Få adgang til hele avisen Sermitsiaq. Læs den online – klik på linket herunder:

Sermitsiaq Uge 01 2019

Klik her for at læse