Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Kangerlussuaq er havnet i ingenmandsland
Hvem skal betale for renovering af Kangerlussuaqs aldrende varme- og kedelcentral, når der er tale om en militærbase? Er det Danmark eller Grønland? Forsvarsanliggender kan aldrig blive en sag for landskassen, siger Pele Broberg, der mener, at Naalakkersuisut har fejlet, da de underskrev principaftalen med Danmark, uden at Inatsisartut fik mulighed for at debattere konsekvenserne
Et enigt anlægsudvalg besluttede tirsdag at trække forslaget om overdragelse af ejerskabet til varme- og kedelcentraler til Nukissiorfiit tilbage med henvisning til, at spørgsmålet om Kangerlussuaqs status endnu er uafklaret. Det oprindelige forslag blev førstebehandlet i maj 2019.
Annonce
– Anlægsudvalget ser sig ikke i stand til at træffe en beslutning på et fuldt oplyst grundlag om overdragelse af ejerskabet af varme- og kedelcentraler til Nukissiorfiit, så længe spørgsmålet om Kangerlussuaqs status endnu er uafklaret.
Udvalget forventer ikke, at de manglende undersøgelser af bygdernes varme- og kedelcentraler, der kan medføre store økonomiske konsekvenser, kan forventes at blive afsluttet under efterårssamlingen, skriver formand for anlægsudvalget, Anders Olsen i en pressemeddelelse.
Militærbase og nødlufthavn
Medlem af Anlægsudvalget for Demokraterne, Justus Hansen, fortæller, at der er kommet nye tal på bordet, der betyder, at man ikke kan træffe beslutninger om overdragelse af varme- og kedelcentraler til Nukissiorfiit her og nu. Dertil er der hele usikkerheden om, hvad Danmark egentlig vil betale i Kangerlussuaq, og hvilken status bygden får fremadrettet.
– Vi har fået en stor rapport fremlagt, der viser de fleste varmecentraler er forældede og renoveringsmodne, hvilket kan medføre øgede omkostninger. Kangerlussuaq er endvidere et gammelt amerikansk område, og her vil generatorer skulle udskiftes og vandledninger ændres markant. Men hvem skal betale for det? Det kan vi ikke træffe beslutning om her og nu, når vi ikke ved, hvordan Kangerlussuaqs fremtid ser ud. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg mener, at man skal lukke Kangerlussuaq, når vi får to nye atlantlufthavne. Nu ser det så ud til, at Kangerlussuaq skal fortsætte som militærbase og nødlufthavn for de civile flyvninger. Men jeg tror ikke, vi skal regne med, at Forsvaret betaler for andet end landingsbanen. Men det må vi afvente og se, siger Justus Hansen.
En principaftale kom i vejen
Pele Broberg, der også er medlem af Anlægsudvalget for Partii Naleraq, forklarer, at der var mange gode intentioner i forslaget om at overdrage ejerskabet af varme- og kedelcentraler til Nukissiorfiit, men så kom der en principaftale om Kangerlussuaq i vejen.
– I foråret lød meldingen fra Naalakkersuisut, at Kangerlussuaq ikke ville blive lukket som bygd til trods for lufthavnspakken. Jeg tog derfor spørgsmålet om overdragelse af varme- og kedelcentraler til Nukissiorfiit op i udvalget, for hvis man ikke vil lukke Kangerlussuaq som bygd, så er man nødt til at se på Kangerlussuaqs aldrende varme- og kedelcentral - også selv om det koster. Det er et samfundsansvar at løfte i fællesskab. Men nu er situationen så en helt anden. Nu skal vi jo have en militærbase i Kangerlussuaq, påpeger han.
– Vi må fra Partii Naleraq sige, at forsvarsanliggender aldrig kan blive en sag for landskassen. Derfor kan vi ikke støtte et forslag, som vi ellers selv har været med til at udarbejde. Vi kan se af Siumuts ordførerindlæg og Naalakkersuisuts kommentarer til udenrigspolitikken, at de ønsker en øget militarisering i Grønland. Men lige så snart vi siger ordet ”militær”, så er det altså ikke vores pengepung, der skal betale.
- Og jeg er godt klar over, at det heller ikke bliver Forsvaret eller den danske stat, der kommer til at finansiere renoveringer af varme- og kedelcentraler. De vil alene renovere landingsbanen, hvilket er helt forståeligt set fra dansk side. Men når udmeldingen fra Naalakkersuisut samtidig lyder, at der kun forventes få landskasseinvesteringer i Kangerlussuaq, så efterlader det bygden i et ingenmandsland, vurderer Pele Broberg.
Grønlandskortet mister sin betydning
Pele Broberg begræder den principaftale, der er indgået, og som blandt andet betyder, at Grønland ikke må tjene penge på aftalen med Danmark. Kangerlussuaq bliver med andre ord til en Pituffik 2 i Grønland. Samtidig mister ”Grønlandskortet” sin betydning.
– Vi ender med at få to militære områder i Grønland: Pituffik og Kangerlussuaq. Vi har indgået en principaftale, der betyder, at vi aldrig kan komme til at tjene penge på Danmarks tilstedeværelse i Kangerlussuaq.
- Vi har samtidig mistet vores ”Grønlandskort”, for med Danmarks overtagelse af lufthavnen som NATO-allieret med ubegrænset adgang, har kortet mistet noget af sin betydning for Grønland, siger Pele Broberg og tilføjer, at igen har Naalakkersuisut været afhængige af at få mandat til indgåelse af principaftalen på forventet efterbevilling, ganske som med lufthavnspakken.
– Og ganske som med lufthavnspakken bliver der ikke ført en folkelig debat om konsekvenserne, før det er for sent, påpeger Pele Broberg.
Køb avisen Sermitsiaq her: