Annonce
Chefredaktøren anbefaler: Juraprofessor - varetægtsfængsling er helt uforståelig
Juraprofessor Eva Smith vurderer, at den 16-årige grønlandske dreng, der sad varetægtsfængslet i næsten tre måneder for et voldtægtsforsøg er blevet svigtet af både rektor og retssystemet. Sagen er så lille, at den kunne være løst på et mæglingsmøde, siger hun.
Unge mellem 15-17 år kan godt blive varetægtsfængslet, mens deres sag efterforskes. Men der skal være en konkret grund til at varetægtsfængsle, og forholdet skal være af en vis grovhed, står der i loven. Derudover er Danmark internationalt forpligtet til at sikre, at frihedsberøvelse af unge under 18 år kun bruges som absolut sidste udvej.
Annonce
En meget lille sag
Vi har forholdt sagen om den 16-årige ”Jonas”, der sad varetægtsfængslet i næsten tre måneder, før han blev frifundet for voldtægtsforsøg, for professor emerita ved Københavns Universitets juridiske fakultet, Eva Smith, og hun er meget rystet over den behandling, som den 16-årige har været udsat for.
– Man kan jo ikke varetægtsfængsle en 16-årig på det grundlag i næsten tre måneder. Sagen er jo så lille. Og de to implicerede parter er i overvejende grad enige om forløbet, så jeg kan slet ikke forstå, at man vælger at varetægtsfængsle ham med begrundelsen, at han kan påvirke vidner. Han er jo i øvrigt også bortvist fra gymnasiet, og ville være rejst tilbage til Grønland, hvis han ikke var varetægtsfængslet. Jeg mener, at det er ude af proportioner at frihedsberøve ham på den måde.
– Selvom varetægtsfængslingen sker på en sikret institution, så er det sammen med andre unge, der har langt mere kriminelle baggrunde, end han har. Dertil kommer, at han taler sproget dårligt, og dermed risikerer at blive yderligere isoleret.
Mulighed for mægling
Eva Smith kan godt forstå, at det er ubehageligt for rektor at starte et gymnasieforløb med en sag som denne. Men hun mener ikke, at det er retssystemets opgave at hjælpe rektor ud af den knibe ved at varetægtsfængsle drengen. I stedet kunne rektor have løst sagen udenom retssystemet.
– Spørgsmålet er, om det er smart, at rektor ringer til politiet som det første. Rektor kunne, da han hørte om sagen, også havde startet med at tage en samtale med de to unge mennesker. Han kunne også have fået fat i en professionel mægler, for det er jo netop i sådanne sager, hvor der er overvejende enighed om forløbet, at man anvender mægling. Drengen ville sikkert i en sådan situation være villig til at sige undskyld til pigen, der muligvis ville have accepteret undskyldningen, og på den måde kunne man måske have løst sagen.
– Jeg mener, at han får rigelig straf ved at blive bortvist fra gymnasiet. At han også skal varetægtsfængsles, er helt ude af proportioner, siger Eva Smith.
Svigt fra flere sider
At den 16-årige ikke må tale med sin mor de første 14 dage af varetægtsfængslingen, forstår Eva Smith heller ikke.
– Jeg synes det lyder urimeligt. Udover at han er ung og aldrig har været straffet før, så er sagen også lille, og dertil er han alene i et fremmed land, hvor han knapt nok taler sproget. Han er på den måde meget udsat og har jo brug for sin mor i denne her situation. Jeg synes, det er vanvittig synd for ham. Han er blevet svigtet fra flere sider, siger Eva Smith, der godt kan forstå, at moderen til den 16-årige dreng får den tanke, at den hårde behandling skyldes, at han er fra Grønland.
– Det er klart, at de tænker, at det skyldes diskrimination. Det er også en nærliggende tanke, siger Eva Smith.
Rektor ved Gribskov Gymnasium Kristoffer Høy Sidenius er blevet forelagt kritikken fra Eva Smith og skriver følgende til Sermitsiaq:
– Jeg vil gerne sige, at jeg som rektor på en gymnasieskole ikke er rette myndighed til at fastslå om en hændelse er strafbar eller ej. Jeg kontaktede derfor politiet uformelt, og blev rådgivet til at politianmelde sagen. Jeg valgte naturligvis at følge den rådgivning, jeg fik fra politiet.
Læs om sagen og dommen her: