Annonce
Chefredaktøren anbefaler: I Danmark uden opsyn
Der er ikke opsyn uden for skoletid med de 15-16- årige fra Grønland, der går på første år af den nordatlantiske gymnasieuddannelse i Gribskov. Dybt kritisabelt, siger psykolog.
Forældre til elever, der ønsker at blive optaget i den nordatlantiske gymnasieklasse skal være opmærksom på, at der ikke er opsyn med eleverne i den anviste bolig, som ligger i tilknytning til Gribskov gymnasium, hvor første år af uddannelsen foregår.
Annonce
En mor til en dreng, der tidligere har gået i klassen fortæller, at hun føler sig svigtet og dårligt behandlet af gymnasiet, der i informationsmateriale og på møder med kommende elever og forældre giver udtryk for, at der bliver passet godt på de unge.
I informationsmaterialet kan man læse, at eleverne det første år af deres uddannelse skal bo i deres egen ”møblerede bolig i en helt nybygget studieby lige ved siden af gymnasiet”. Videre står der at ”byen er et nyt innovativt og bæredygtigt bud på hvordan man kan bo og skabe fællesskaber på flere niveauer. Alle 30 studieboliger er selvstændige og fuldt møbleret og lige til at flytte ind i. Gribskov Gymnasium vil sørge for at der er tilknyttet lærere til studieboligerne og skolelivet, der hjælper dig i det daglige.”
Ingen opsyn
Rektor Kristoffer Sidenius bekræfter over for Sermitsiaq, at eleverne bor i boliger, som de lejer af en privat udlejer, og at der dermed ikke er opsyn med eleverne uden for skoletid, som der for eksempel er, hvis eleverne er på efterskole, kostskole eller bor på kollegie.
– Vi søgte om at få uddannelsen vel vidende, at vi ville have en udfordring i Danmark, hvor vi ikke har et kollegie. Det blev en løsning, hvor eleverne lejer en bolig privat, og så hjælper vi dem selvfølgelig med at vaske tøj og andet i starten. Men der er ikke nogen, der fører opsyn med dem. Og det ved forældrene også godt, når de søger. Og det gør vi meget ud af informere om. Det er ikke en kostskole, og der er ikke døgnopsyn på, og vi har ikke ansvaret for dem på den måde uden for skoletiden, siger Kristoffer Sidenius.
Ifølge rektor er det også den private udlejer, der sætter reglerne for, hvorvidt der må drikkes alkohol eller festes i boligerne, hvilket ifølge flere forældre er sket.
– Jeg ville personligt aldrig sende mit 15-årige barn afsted til det der, siger autoriseret psykolog Karen Littauer, der ikke mener, at skolen på den måde kan fraskrive sig ansvaret for de unge, der er umyndige, og som for de grønlandske elevers vedkommende er mere end 3.000 kilometer væk hjemmefra.
Der er brug for voksne
Hun er forundret over, at der ikke bor et lærerpar i tilknytning til boligerne, eller at der på anden måde er opsyn med de unge efter skoletid.
– Jeg ville forvente, at der som minimum var tilknyttet et lærerpar til eleverne i deres bolig. Man er hverken myndig eller moden i forhold til de problemer, der kan opstå, når man er flere unge sammen uden opsyn. Og for de grønlandske elevers vedkommende, så skiller de sig ud ved at være meget langt væk hjemmefra både mentalt og fysisk. Mange af dem har jo intet netværk i Danmark.
– Jeg mener slet ikke at man som skole kan tage unge fra Grønland i sin varetægt uden at tage ansvaret fuldt og helt på sig.
– Især i starten af et skoleår, hvor de unge skal lære hinanden at kende og hvor der er fester og sociale arrangementer, bør skolen være særlig opmærksom. Derudover er der det specielle ved den nordatlantiske gymnasieklasse, at eleverne kommer fra både Island, Færøerne, Grønland og Danmark og derfor kan der hurtigt opstå sproglige og kulturelle misforståelser imellem dem. I den alder er de stadig i gang med at lære, hvordan man forholder sig til alkohol og de prøver sig selv og deres grænser af. Der er derfor et stort behov for, at der er voksne omkring dem, siger Karen Littauer.
Når eleverne opholder sig på Færøerne og Island i 2. g. er de privat indlogeret. 3. g. foregår i Grønland, hvor eleverne bor på kollegie, hvor der er opsyn.