Chefredaktøren anbefaler: Høj puls på skadestuen

- Jeg fortryder, jeg overhovedet er taget herned.

Hun griner, men giver udtryk for, at nu er hun bange.

Sikkerninnguaq er mødt op på skadestuen, fordi hun har fået spartelmasse i sit øje.

Klokken har passeret 20.00.

AG har fået lov til at komme med ind i maskinrummet på Dronnings Ingrids Hospital og i Sundhedscenteret i daglig tale kaldet SANA og Lægeklinikken. Vi er med på skadestuen et par timer en fredag aften for at tage temperaturen på sundhedsområdet.

Et område, der ofte står for skud i medierne og trækker ord som: ventelister, udskudte operationer og et væsen i knæ i overskrifterne.

Tre telefoner

Laura Cortzen, der er sygeplejerske, undersøger Sikkerninnguaqs øjne, hvordan er hendes syn, er øjet følsomt over for lys, hvordan reagerer hendes pupil. Hun trækker ned i det nedre øjenlåg, og igen en tur op i det øvre, lyser ind i øjet for at tjekke, om der er synlige ridser på hornhinden.

Vagttelefonen ringer flere gange, mens hun undersøger Sikkerninnguaq. I sit bælte om livet har hun tre telefoner, den ene dækker opkald fra Nuuk, den anden Paamiut og Ittoqqoormiit, den tredje er en telefon, hvor hun kan trække på de læger der er i tilkald på Skadestuen.

Hun besvarer alle opkald, der kommer ind, telefonen holdes fast mellem øret og skulderen, imens hun dokumenterer på skærmen, der er tændt i undersøgelsesværelset, hvor Sikkerninnguaq er til undersøgelse.

Hun multitasker.

- Kørsel 2 til en kvinde med forhøjet puls, siger hun i telefonen, hun har kontakt til portørerne, der er tre af på vagten denne fredag. Imens pakker hun sterile remedier op og gør klar til at farve kontrastvæske i Sikkerninnguaqs øje.

Kompetent

Kørsel 2 er kørsel uden udrykning, mens kørsel 1 er med den lyd, vi forbinder med ambulancer. Læge Morten Poulsen har lige stukket hovedet ind i værelset, hvor Sikkerninnguaq undersøges, han scroller ned på skærmen for at se, om der er noget, han kan bidrage med.

Som sygeplejerske har Laura Cortzen styr på situationen. Det aftales, at han kan tage sin aftensmad, men at han kan trækkes til via et opkald. De er tre på vagt på skadestuen, to sygeplejersker og en læge, de er på 24 timers vagt – fra otte til otte, et vilkår i et sundhedsvæsen, der kræver et akutberedskab.

Sikkerninnguaq er utryg, at nogen skal komme tæt på hendes øjne, havde hun ikke tænkt som en del af ligningen. Men Laura Cortzen er kompetent, og Sikkkerninnguaq lægger øje til, hvor nødigt hun end vil.

- I går væltede jeg på min søns løbehjul og så trådte på en sav. Ja, og i dag får jeg så spartelmasse i øjet. Jeg skal lære ikke at lave noget, griner hun. Hun er i gang med at sætte deres lejlighed i stand, mens hendes mand er i Danmark.

- Øjnene er vitale og en del af vores livskvalitet, derfor er det vigtigt du passer på, lyder det fra sygeplejerske Laura Cortzen.

Sikkerninnguaq lover, hun tager beskyttelsesbriller på:

- Jeg kan tage skibriller på næste gang, griner hun.

Hård tid

Netop værnemidler har været et vilkår i Sundhedsvæsenet på grund af Covid-19. Skadestuen er fordelt på to værelser. Det ene med tre undersøgelsesbrikse, det andet, der ligger overfor på gangen, har været benyttet til folk, hvor der har været mistanke om Corona. Hver eneste gang en patient er kommet ind med tør hoste, er han eller hun blevet isoleret der til udredning. Og hver gang har personalet skulle skifte værnemidler.

- Det har været ved at ligge os ned. Det har været en hård tid for os alle, siger regionslæge Jesper Olesen, der kort er forbi Skadestuen for at se, hvordan det går.

Han forklarer, at bemandingen på Skadestuen er på tre mand, men at alle ansatte mere eller mindre er på vagt. De er sendt på weekend med telefoner og kan tilkaldes, hvis der er behov for det.

Den kørsel 2, som Laura Cortzen har rekvireret, er opgraderet til en kørsel 1. Portørerne har meldt tilbage, at patientens puls er tæt på 200, og Morten Poulsen har måtte forlade sin aftensmad og stiller straks på skadestuen. Udover sin kittel er han nu også iført en gul vest. Han er ankermand, og ham, der skal have overblikket.

Portørerne har indbragt en 40-årig kvinde. Det viser sig, hun har ringet til Skadestuen tidligere på aftenen, der rapporterede hun, at hun havde stærke mavesmerter og ondt i sin hals. Da lød meldingen på, at hun skulle sørge for at indtage væske og ringe, hvis det bliver værre. Det er i den grad blevet værre.

Klokken er nu 21.07

På et whiteboard, der er i rummet, står en portør parat med en sprittus, mens Laura Cortzen placerer elektroder på kvindens krop, de placeres på kvindes brystkasse og arme og ryg. Elektroderne tilkobles en overvågningsskærm. Bevægelserne er hurtige, patienten er kun let kontaktbar og er bleg. Under seancen taler Laura Cortzen med hende i en rolig tone, hun spørger til hendes habituelle tilstand. Er der hovedpine?, har hun smerter?

Kvinden hvisker, at hendes hjerte banker helt vildt, og hun vrider sig i smerte.

Den anden sygeplejerske, der er på vagt, Sika Kristoffersen, lægger imens en venflon på kvindens håndryg, eller det vi andre kalder for drop, i en blodåre, så hun kan få væske intravernøst, væsken er fremskaffet og hænger på et dropstativ. På samme hånd har hun fået en digital pulsmåler, den er sat på en af hendes fingerspidser.

Portøren ved tavlen noterer klokkeslæt, alder, køn, puls, temperatur og respirationen

Laura Cortzen forklarer kort, at det nu gælder om at få kvinden udredt. Pulsen overvåges og det samme sker med kvindens respiration. Kvindens vejrtrækning er normal, frekvensen er 15 per minut. Hun er let febril, let kontaktbar, mens pulsen banker der ud af.

Telefonerne tager ikke hensyn til, at aktiviteten på Skadestuen er gået fra 0 til 100 på ingen tid, Laura Cortzen besvarer stadig opkald til Skadestuen, mens hun arbejder. I udredningen går de frem efter ABCDE-metoden. Den bruges på patienter, der er i livstruende tilstand og er en systematisk gennemgang af patients tilstand. Man tjekker op hele tiden på forskellige parametre: Air (luft), Breath (vejrtrækning), Cirkulation (kredsløbet), Disability (neurologisk tilstand), Exposure (eksponering). Gennemgangen foretages flere gange ind til patienten er stabil.

Kvinden er ikke stabil.

Klokken er nu 21.35

Alle læger, fra samtlige afdelinger på sygehuset tilkaldes, og efterhånden fyldes skadestuen af 10 mennesker i kitler, AG bliver venligt men bestemt gennet ud af stuen. Situationen er så kritisk, at rummet ikke længere er til gæster.

I opholdsstuen står kaffekopper nu med kold kaffe, ingen har haft tid til at drikke noget. Tv-et er slukket, for der er som regel aldrig tid til at følge med i noget som helst.

Den aften, avisen er på besøg, er dét, som personalet kalder en almindelig fredag, dog med uvisheden om, at ingen ved, hvad vagten vil indeholde. Havde avisen været på besøg til lønningsdag, var mange af de episoder, der vil fylde vente- og undersøgelsesværelset være alkoholrelateret opgaver i form af skader og vold.

- Så snart værtshusene lukker, har vi altid travlt. Så er der fuldt smadder på. Der kommer en bølge af alkoholrelaterede tilfælde ind. Og får vi så en patient ind, hvor det er livstruende, så prioriterer vi selvfølgelig. Så kan der sidde 10 i venteværelset, mens alle er i arbejde. Og helt galt går det selvfølgelig, hvis vi står med borgere, som har været i en ulykke, hvor der er flere involveret. Så løber vi altså stærkt, fortæller Laura Cortzen.

En såkaldt almindelig aften kan være alt fra et barn, der har puttet en perle i næsen til skoldning af huden, fordi man har tabt en tekop i skødet. Ingen ved, hvad der kommer ind.

Klokken er nu 22.04

De fleste tilkaldte læger har nu forladt skadestuen, kvinden, der blev bragt til skadestuen med kørsel 1, er blevet stabiliseret. Hendes puls er faldet fra 200 til 110.

- Hun har forhøjede infektionstal, hvilket kan skyldes en byld, hun har i halsen. Hun får udover drop også antibiotika, nu køres hun på medicinskafdeling, hvor man skal tage stilling til, om den byld hun har, skal opereres. Det kan enten blive i nat eller i morgen. Der bliver holdt øje med hende, fortæller Morten Poulsen.

Han kommer ikke så langt i sin fortælling, fordi, der nu igen er patienter at tilse. Denne gang en mand, som har ondt i sit øre. En smerte han har gået med hele dagen. Både lægen og sygeplejersken undersøger øret og kan se rødme, men dog en hel trommehinde.

Han forklarer, han har ellers forsøgt at komme igennem til 801111 tidligere på dagen, men at smerten nu er vedvarende og ikke noget, han kan gå med til mandagen efter weekenden. Da trommehinden er hel, sendes manden hjem med besked om Panodil, hvis smerten bliver for voldsom, og at han skal passe på med at klø sig øret med en vatpind. Det kan irritere øret.

Klokken er nu 22.17

Der er stille, og personalet kan trække vejret.

- Stille er et forbudt ord. Man må ikke sige, at det bliver en stille aften, for så er det helt sikkert, at så bliver det alt andet end stille.

Og det var det forbudte ord ’stille’, der blev nævnt. En af telefonerne ringer, og en pige med sin far er næste patient. Hun har også ondt i ørene.

Igen er personalet i gang med undersøgelser. Og igen ringer telefonerne.

Køb avisen AG her:

AG Uge 33 2022

Klik her for at læse