Chefredaktøren anbefaler: Halvdelen af alle boliger skal renoveres

Der er for mange boliger i Grønland, der trænger til renovering og problemet vil kun blive større, hvis der ikke findes en løsning på at få bugt med den skrantende boligsituation.

Det mener Tove Lading, som er lektor ved DTU Byg og har speciale i arktisk byggeri.

Der er de seneste år forsøgt at komme renoveringsproblemerne til livs. Blandt andet har departementet for boliger og infrastruktur ved Naalakkersuisuts renoveringssekretariat i 2016 til 2018 renoveret 151 skimmelramte boliger.

Nu får Naalakkersuisut i finansloven, der mandag blev endeligt vedtaget, lov til at optage et lån på 1,5 milliarder kroner, der skal hjælpe med at indhente renoveringsefterslæbet i selvstyrets boliger.

Problemet er dog ifølge Tove Lading, at der stadigt kommer flere boliger, der trænger til omfattende renovering. For de boliger, der måske var rimelige for et årti siden, men som ikke siden er blevet tilstrækkeligt vedligeholdt, er siden forfaldet.

- Det er rigtigt godt, at selvstyret skaffer penge til renovering af de selvstyreejede boliger, og det er et stort skridt på vejen. Men der er stadig store mørketal i forhold til de boliger, der ikke er selvstyreejede. Behovet er jo langt større, fastslår hun.

Problemerne bliver større

Mange af selvstyrets boliger er blevet vurderet til at have behov for gennemgribende renovering eller må rives ned. Renoveringsbehovet er af Naalakkersuisut blevet beregnet til at runde tre milliarder kroner i 2025. De 1,5 milliarder vil altså ikke kunne dække hele efterslæbet, men skal være en del af en større indsats.

Tove Lading kan være bekymret for, om man blot ’renoveringsvedligeholder’. Det vil sige istandsætter de eksisterende bygningskonstruktioner som de er, selvom de måske er forældede.

- Det har man for eksempel gjort på Sletten i Nuuk, hvor man har renoveret betonkonsoller og brystninger, selv om man aldrig ville bygge på den måde i dag. Konsollerne er en kuldebro, og det er en dårlig konstruktion. Jeg kunne godt tænke mig, at man går lidt mere grundigt til værks. For nogle af de gamle bygninger skulle man måske hellere genbruge betonkonstruktionen og bygge nye boliger op omkring den, foreslår hun.

Så selvom Naalakkersuisut har opprioriteret renoveringen af boliger, tror Tove Lading ikke, at man kan følge med behovet. Der kommer fortsat nye renoveringstrængende boliger til, og hendes vurdering er, at omtrent halvdelen af Grønlands boliger trænger til at blive istandsat. Det gælder ikke kun selvstyreejede boliger, men også selvejerboliger, og problemerne bliver større, jo længere man kommer væk fra de store byer. Hun mener, at man skal kigge på en højere grad af lånefinansiering. Behovet er simpelthen for stort til at løse det med skattefinansiering.

- For det første kan man ikke bare lånefinansiere renoveringerne, hvis boligerne er stats- eller kommunalejet. Og det vil sige, at man må lave ændrede ejerforhold. Der kunne man kigge på at lave nogle boligselskaber, parallelt til Illuut, men også på den ældre boligmasse.

Begrænset boligmarked

Den anden ting er, at man er nødt til at have en kollektiv hæftelse. Hvis man skal have realkreditlån, ses der på sikkerhed, og om boligerne kan sælges, mener Tove Lading.

- Det er bestemt ikke alle steder i Grønland, hvor der er et reelt boligmarked. Så skal lånefinansiering kunne lade sig gøre også her, må hele boligselskabet hæfte for lån.

Der er nemlig et begrænset boligmarked i nogle af de mindre byer og bygder. Det betyder, at det er svært at låne til renovering, og der kan mangle kompetencer til at hjælpe med at renovere forfaldne boliger.

- Der er mange mindre huse, der trænger til istandsættelse, og selvom at det er selvejet boliger, så kan mange boligejere ikke selv løse problemerne, fordi de ikke kan få et boliglån, og måske heller ikke ved, hvordan de skal gribe det an.

Det er muligt at få offentlige lån til renovering i mindre byer og bygder, men Tove Lading fremhæver, at de offentlige låneordninger ikke er tilstrækkelige. De er for svære at håndtere, for ufleksible og beløbene kan være for små. Det er både et finansielt problem, men også et socialt problem. Når hun kigger på hele Grønland, konstaterer lektoren, at der er problemer.

- Det er uanset, om det er på den høje eller lave del af renoveringsskalaen, så er det ikke noget, man kan skattefinansiere, for det er simpelthen for dyrt. Og hvis man ikke finder en løsning eller reel strategi, bliver problemet kun større, vurderer Tove Lading.