Chefredaktøren anbefaler: Geologer efterlyser anden løsning for opbevaring af thorium

Geolog Christian Knudsen har både her i Sermitsiaq (5. februar) og senest på Ingeniørens hjemmeside www.ing.dk givet udtryk for bekymring for Greenland Minerals’ håndtering af thorium og restprodukter fra Kuannersuit. Efterfølgende har Greenland Minerals’ australske direktør John Mair svaret på kritikken, og blandt andet sagt, at han anerkender, at Christian Knudsen har en ph.d. i geologi, men at det ikke nødvendigvis medfører ekspertviden inden for udvikling af mineprojekter og miljøekspertise.

”Vi har flere gange i høringsperioden været ude for, at personer, der har en vis faglig baggrund, men ikke besidder egentlig ekspertise, bidrager med meninger”

Ifølge John Mair, så er VVM-rapporten udarbejdet i nøje overensstemmelse med retningslinjerne, og at undersøgelserne består dels af VVM-rapporten, dels af underliggende reference-rapporter (132 i alt). ”Det lader til, at Christian Knudsen ikke har gennemgået VVM-rapporten i sin helhed”, skriver John Mair og fortsætter:

”Samtlige de emner, som Christian Knudsen omtaler, er dækket af og belyst i VVM-rapporten. Det virker heller ikke som om, Christian Knudsen har læst baggrundsrapporterne, men alene har læst rapportsammenfatningen. De tekniske rapporter – som gennemgår miljøeffekterne i meget betydelig detaljegrad - er som nævnt tilgængelige på selvstyrets høringsportal.”

GM hjælper ikke befolkningen

Forholdt Greenland Minerals’ svar fastholder Christian Knudsen, at det var svært at få indsigt i hvilke overvejelser, selskabet har gjort sig i relation til thorium, og at der skal graves dybt for at finde oplysningerne.

– Da jeg skrev mit første indlæg og efterlyste håndteringen af thorium, var oplysningerne ikke tilgængelige for mig. Og John Mair henviste i sit svar 5. februar til afsnit 3.6.6 i en rapport, hvor oplysninger om thorium heller ikke var at finde. Vi ledte længe efter de relevante bilag, og man kan spørge, hvorfor sådanne oplysninger ikke står mere centralt i sammenfatningen. Jeg synes ikke, at Greenland Minerals har hjulpet befolkningen til at finde de relevante oplysninger om thorium.

Problem med deponering

Overordnet mener Christian Knudsen, at det vil udgøre et problem for eftertiden, hvis thorium deponeres i Taseq-bassinet.

– Hvis man vælger at deponere thorium højt oppe på bjerget bag 45 meter høje dæmninger, så vil det være et bekymringspunkt i meget lang tid fremover.

– Jeg mener, at det ville være mere hensigtsmæssigt at lægge thorium og de øvrige tailings tilbage i bruddet, hvor man har fjeld på alle sider i stedet for bag dæmninger. Jeg er grundlæggende bekymret for ideen om at opføre en dæmning højere end Rundetårn på et bjerg. Hvordan sikrer man vedligeholdelse af en sådan dæmning mange år frem? Jeg tænker ikke her på de 37 år, hvor mineselskabet er i området, men de efterfølgende 1000 år. Jeg synes ikke, det er den rigtige tekniske løsning, de har fundet frem til. Dertil er det også værd at overveje, om man bør deponere thorium på en måde, så det senere kan anvendes for eksempel i thoriumreaktorer, som flere forskere har nævnt som en potentiel fremtidig energikilde.

Affald iminehuller

Geolog, dr.phil. og tidligere direktør for Geus, Martin Ghisler, der i 1996 fandt de første grønlandske rubiner, giver i et høringssvar til Kuannersuit-projektet udtryk for den samme holdning til deponeringen af thorium.

”Greenland Minerals ’ planlagte affaldsdepoter i Taseq-bassinet er en problematisk løsning, når det tages i betragtning, at der er tale om 110 millioner tons radioaktivt affald, der skal sikres med to dæmninger i et meget langt tidsrum. Greenland Minerals har i sin VVM-redegørelse ikke præsenteret alternative løsninger for deponeringen af affaldet.”

”Den mest oplagte alternative - og mere sikre - mulighed er, at placere affaldet i det hul eller de huller, som minedriften efterlader. Der vil være tilstrækkelig plads, idet der ud over de tre millioner tons malm også brydes tre millioner tons sidesten/gråbjerg, som deponeres permanent på fjeldet ned mod fjorden Nordre Sermilik. Greenland Minerals afviser i sin redegørelse en placering af tailings og kemisk affald i minen af operationelle grunde.”

”Hvis dette deponeringskoncept planlægges fra starten, eventuelt ved at bryde malmen i flere separate områder, kunne tailings placeres midlertidigt i Taseq-bassinnet, og efterhånden som minedriften skrider frem, anbringes i endeligt deponi i de dele af minen, hvor brydningen er afsluttet.

Det thorium-holdige slam kunne deponeres separat i Taseq-bassinnet, adskilt fra flotationsaffaldet i minen. Volumenmæssigt vil der være plads til de omkring 10 millioner tons slam i denne naturlige fordybning, uden at der skal bygges en dæmning. Det ville også betyde, at slammet er tilgængeligt for eftertiden. På grund af sit thorium indhold repræsenterer det en potentiel ressource, som muligvis kan udnyttes på et senere tidspunkt, hvis det lykkes at udvikle kommercielle reaktorer, der anvender thorium som brændsel til produktion af kernekraft.”, skriver Martin Ghisler, der slutter af med at pointere, at før der tages stilling til, om dette alternative koncept for en langtidsholdbar opbevaring af affaldet fra minen er en eventuel farbar vej, kræver det grundige analyser af både teknisk, hydrogeologisk, miljømæssig, økonomisk og samfundsmæssig karakter.

Flere uafklarede spørgsmål

Geolog og råstofrådgiver for Kommune Kujalleq, Ole Christiansen, har også efterlyst flere oplysninger fra selskabet om deres håndtering af thorium. Og han er heller ikke imponeret over selskabets måde at informere på i dels VVM-rapport og dels de mange tusinde siders bilag.

– Når man ser på Råstofstyrelsens vejledning for udarbejdelsen af en VVM-redegørelse, så fremgår det umiddelbart, at en VVM-redegørelse er én redegørelse. Altså én samlet redegørelse, som skal omfavne vejledningens indholdsfortegnelse: VVM'en skal identificere, forudsige, beskrive, vurdere og kommunikere potentielle miljømæssige konsekvenser af et foreslået mineprojekt i alle dets faser; under anlæggelse; under drift; under lukning samt efter lukning. Formålet med en sådan miljøvurdering af et mineprojekt er at inddrage offentligheden og berørte myndigheder. Projektets sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet bør underkastes en systematisk og struktureret vurdering, forud for myndighedernes beslutning om at vedtage forretningsplanen for minen og tillade projektet. Og man kan spørge om for eksempel virkningerne for havmiljøet i forbindelse med et dæmningsbrud er gennemgået systematisk og struktureret? Det kan jeg ikke se beskrevet i hverken rapport eller bilag. Jeg kan heller ikke se virkningerne for drikkevandet i Narsaq beskrevet. Ja, der står faktisk, at det endnu ikke er sikret, og at der kun er lavet få undersøgelser af dette.

Ifølge Ole Christiansen har afdøde professor Henning Sørensen tilbage i 2008 foreslået, at man i tilfælde med etablering af en mine i Kuannersuit, sikrer sig, at thorium isoleres i en stabil form og deponeres særskilt, så denne kan tages frem og sælges, når markederne for thorium forventeligt opstår i en fremtid.

– Hvis man gør det, skal det så være Naalakkersuisut som ejer thorium og tager hånd om en sikkerhedsmæssig forsvarlig deponering eller er det selskabets opgave? Det spørgsmål bør vi også stille, siger Ole Christiansen.

Køb Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 11 2021

Klik her for at læse