Chefredaktøren anbefaler: Forbyd tung bunkerolie i Arktis

Tung bunkerolie er det affald, som raffinaderierne har tilbage ud over asfalt, når alle renere brændstoffer er destilleret fra. Tung bunkerolie indeholder i gennemsnit 2.500 gange mere svovl end vejdiesel. Da skibene afbrænder store mængder bunkerolie uden røggasrensning udledes enorme mængder luftforurening, der ud over helbredsskader, ødelægger Grønlands unikke økosystemer og bidrager til is-afsmeltningen. Samtidig kan større spild af tung bunkerolie i Grønland resultere i uoverskuelige ødelæggelser af de marine økosystemer, som udgør grundlaget for landets kultur og økonomi. Tung bunkerolie nedbrydes nemlig langsomt under de lave temperaturer og vil derfor give langtidsskader på den fantastiske natur og derved fiskeriet. Arktisk Råd har konkluderet, at oliespild ved harverier eller ulovlige udledninger er de største trusler i Arktis.

For at give et indtryk af forureningen kan næves, at et Royal Arctic Line fragtskib afbrænder omkring 30 tons tung bunkerolie dagligt, krydstogtskibene afbrænder i gennemsnit 55 tons tung bunkerolie dagligt, mens de største krydstogtskibe som AIDA Luna afbrænder 125 tons tung bunkerolie dagligt.

Sammenholdes med forureningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk, så udleder blot et fragtskib eller et krydstogtskib på bare en tur i Grønland en forurening med svovl, NOx og partikler, der er af samme størrelsesorden som udledningen fra affaldsforbrændingen i Nuuk på et helt år. Et stort krydstogtskib forurener på en enkelt tur i Grønland mere end affaldsforbrændingen forurener på to år.

Ifølge Grønlands statistik er antallet af krydstogtpassagerer vokset 25 % de sidste to år (2015-2017) og intet tyder på, at væksten vil aftage fremadrettet. Ligeledes gør is-afsmeltningen i Arktis, at endnu flere skibe skyder genvej gennem Arktis, hvorfor der også forventes vækst i antallet af fragtskibe.

Forureningen fra krydstogtskibene og fragtskibene (samt de store fiskefartøjer, der bruger tung bunkerolie), får således hurtigt forureningen fra mange andre kilder i Grønland til at ligne vand. Der er derfor akut behov for at sætte ind overfor skibenes luftforurening ved at forbyde brugen af tung bunkerolie i Arktis.

Dette kan ske uden de store konsekvenser. Halvdelen af alle krydstogtskibe, de fleste fiskefartøjer og en del fragtskibe bruger nemlig ikke tung bunkerolie i Grønland. Hurtigruten er et godt eksempel på en miljøprogressiv spiller i Arktis, der frivilligt anvender let bunkerolie for at beskytte miljøet. Dette viser jo netop, at det er muligt at drive forretning uden tung bunkerolie. Men da tung bunkerolie er billigst for store skibe, så vil det kun være virksomheder, der bekymrer sig om miljøet, som frivilligt skifter til let bunkerolie. For at få de tilbageværende skibe væk fra tung bunkerolie kræves regulering og/eller økonomiske incitamenter.

Netop for at undgå den høje forurening fra skibsfart har tung bunkerolie været forbudt i farvandene omkring Danmark siden 2015. Det har halveret svovlindholdet i den danske luft. Et tilsvarende forbud gælder omkring Svalbard, i USA og er ved at blive implementeret i andre farvande.

I Antarktis har det internationale samfund forbudt brugen af tung bunkerolie netop for at undgå forureningsskader og reducere risikoen ved oliespild. Men der eksisterer endnu ikke et tilsvarende forbud i Arktis/Grønland. Til trods for, at risikoen for oliespild og skaderne på befolkningen og naturen er større i Grønland sammenholdt med Antarktis. Derfor har en række miljøorganisationer samlet i Clean Arctic Alliance (læs mere på www.hfofreearctic.org) startet drøftelserne i FN’s søfartsorganisation (IMO) af et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i Arktis.

Forslaget har efterhånden opbakning fra mange flagstater.

Desværre kan Danmark forsat ikke spille en aktiv rolle ved IMO forhandlingerne. Selvstyret i Grønland har nemlig endnu ikke – trods adskillige rykkere - svaret på en to år gammel henvendelse fra Danmark, hvor den danske stat spørger til Grønlands holdning til et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i Arktis. Derfor har Danmark fortsat ikke en officiel holdning til forbuddet, hvilket stækker Danmark gevaldigt i de internationale forhandlinger i IMO. Det er ingen tjent med. En positiv tilkendegivelse fra Grønland ville samtidig have stor symbolsk betydning i IMO og gøre det lettere at beskytte Arktis og Grønland mod forurening.

I alle tilfælde behøver Grønland dog ikke vente på det internationale samfund. Grønland bør handle som selvstændig suveræn nation. Man bør selvfølgelig starte med at feje for egen dør ved at kræve, at Royal Arctic Line sejler på let bunkerolie i Arktis. Samtidig bør havnegebyret differentieres – om ikke andet symbolsk – med et ekstra gebyr på skibe, der sejler på tung bunkerolie for klart at tilkendegive, at tung bunkerolie og den tilknyttede forurening er uønsket. Desuden bør selvstyret tage kontakt til krydstogtselskaber, der aktivt bidrager til forureningen af Grønlands fantastiske natur og risikoen for ødelægende oliespild, og opfordre dem til at anvende let bunkerolie – meget gerne kombineret med effektiv røggasrensning - eller at bruge skibe, der anvender meget renere brændstoffer som naturgas.

Endelig bør Grønland snarest give Danmark et svar i forhold til selvstyrets holdning til et forbud mod skibes brug af tung bunkerolie i Arktis, så Danmark fremadrettet kan tage aktivt del i de internationale forhandlinger i IMO. Det tjener ingen formål, at Danmark på dette punkt sidder handlingslammet.

Jeg har igennem de sidste mange år målt luftforurening mange steder i verden. De sidste uger har jeg målt luftforurening forskellige steder i Grønland. I fjeldene findes noget af verdens reneste luft. Jeg har kun målt samme rene niveauer i lukkede drypstenshuler i Ungarn. I byerne giver oliefyr, gamle biler og industrier et markant bidrag til den lokale luftforurening.

Men skibsfarten giver et af de helt store bidrag til den generelle luftforurening fra kilder omkring Grønland. En stor punktkilde, der vokser hastigt fremadrettet, og bør tæmmes snarest af selvstyret støttet af det internationale samfund. Det skal naturligvis være muligt at vise det fantastiske Grønland frem for de 30.000 krydstogtpassagerer, der årligt besøger Grønland, men det skal ske uden at spille russisk roulette med befolkningen og naturen.

Seniorrådgiver Kåre Press-Kristensen ved Det Økologiske Råd, der også underviser i luftforurening på DTU, måler i disse uger luftforurening med skadelige partikler rundt omkring i Grønland