Chefredaktøren anbefaler: Er kvoterne for små eller for store?

Grønlands Politi har i en verserende efterforskning sigtet ni personer og beslaglagt omkring 40 kilo mattak i en sag om ulovlig fangst af op til 20 narhvaler i Kullorsuaq i Upernavik-området.

Narhvalfangsten er ulovlig, da årets kvote narhvalfangst lukkede den 9. juni.

Den ulovlige fangst og politiets efterforskning samt konfiskering af kødet, har skabt stor debat på de sociale medier med flere hundrede kommentarer og reaktioner.

Også direktør i fiskeriorganisationen SQAPK (Sinerissap Qanittuani Aalisartut Piniartullu Kattuffiat), Erik Lange, er gået til tasterne. Direktøren mener, at Naalakkersuisut burde tage de internationale aftaler om fastsættelse af kvoter på fangstdyr til genovervejelse, og at udskamningen af befolkningen på baggrund af for stramme kvoter skal stoppes.

I dagens Grønland oplever vi på grund af alt for stram lovgivning og stramme kvoter, at vi ubevidst eller uvilligt kommer til at fange dyr, hvorefter befolkning udskammes og peger fingre af hinanden. Landets ledere burde have mod til at ændre lovgivningen, og andre lande burde have forståelse for vores levevis, og at vi skal forsyne os selv med fangstdyr, og fangere har en vigtig rolle i økosystemet, udtaler Erik Lange, der opfordrer politikerne til at tage mod til tale om og ændre lovgivningen om kvoterne.

Fangsten er ikke bæredygtig

Anbefalingen for den nordlige Melvillebugt er på 0 til 24 narhvaler, mens kvoten er på 128 hvaler, hvor 13 af dem er fordelt til Kullorsuaq. Det betyder altså, at fangsten i Melvillebugten allerede er ubæredygtig, da kvoten er betydeligt højere end den videnskabelige anbefaling - faktisk op til fem-seks gange højere, forklarer professor i afdelingen for pattedyr og fugle ved Pinngortitaleriffik, Mads Peter Heide-Jørgensen.

I Melvillebugten mener både NAMMCO og Naturinstituttet, at bestanden er relativt lille og følsom overfor overfangst. Der er derfor en betydelig risiko for, at bestanden kan gå tilbage, og at det i fremtiden ikke er muligt at fange hvaler i området. Det bedste, politikerne kan gøre for at sikre fangernes erhverv, er at lytte til biologerne, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Jo større kvoten er, desto større er risikoen for, at bestanden går tilbage. Det værste scenarie er, at fangerne ikke længere kan fange narhvaler på grund af bestandens udslettelse, fortæller professoren.

- Desværre er vi på vej mod det scenarie med de høje kvoter og den ulovlige fangst, hvilket øger risikoen for bestandens tilbagegang betydeligt.

- Naturinstituttet arbejder med risikovurdering, og der er en meget stor risiko for, at bestanden går tilbage i Melvillebugten med den nuværende fangst. Nogle vil måske argumentere for, at vi skal fange hvalerne nu, mens andre vil overveje, om vi skal bevare dem. Det er i sidste ende en politisk beslutning, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Miskommunikation

Den samlede kvote for 2023 er på 455 narhvaler i Vestgrønland og en kvote på 50 narhvaler i Østgrønland.Det er Naalakkersuisut, der træffer kvoterne på baggrund af fanger- og brugerviden, høring af Fangstrådets medlemmer og kommuner, samt videnskabelig rådgivning fra Fælleskommission (JCNB) i 2019 samt NAMMCO henholdsvis i 2019-2022.

Der har gennem flere år været uoverensstemmelser mellem biologer og fangere angående, hvor narhvalerne er, og hvornår man burde tælle dem, fortæller Janne Flora, lektor i antropologi med speciale i blandt andet fangerkultur i Grønland ved Aarhus Universitet. En af problemstillingerne ligger i selve fangstloven, mener hun.

Loven forudsætter, at den rådgivning, der leveres til Naalakkersuisut, skal baseres på både videnskabelig viden og på lokal bruger- og fangerviden. Men det kan for fangerne virke som om, at deres viden ikke er del af det grundlag, som kvoten regnes ud fra, selvom det står i loven.

Det er Janne Floras indtryk, at der er miskommunikation i tællingerne af hvalerne og fastsættelsen af kvoter, fordi fangerne og deres viden måske ikke bliver inddraget i det rum, hvor kvoterne fastsættes. Det er til trods for, at Naturinstituttet de seneste år har forsøgt på nye måder at samarbejde med de lokale fangere og inddrage dem i vidensprocessen, fortæller hun.

Det kan virke som et mysterium, at en optælling af 500 hvaler giver en kvote på x antal hvaler. Jeg tænker, at man godt kunne inddrage fangerne mere i regnestykket og den målsætning, som biologerne også har, nemlig at bestanden ikke skal udryddes, men skal bevares for fremtidige generationer. Det er jo også i fangernes interesse, siger Janne Flora.

Pinngortitaleriffik har i august måned udført tællinger af narhvaler, men resultaterne er endnu ikke klar, fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen. Sagen om den ulovlige narhvalfangst i Kullorsuaq kører videre i politi- og anklagemyndigheden, oplyser vicepolitiinspektør Brian Thomsen, der er leder af beredskabet.