Chefredaktøren anbefaler: Direktør tager til genmæle mod Wæver

I en kronik i Sermitsiaq nr. 25 i 2019, som også er publiceret på Sermitsiaq.AG, fremkommer bestyrelsesformand for Arctic Prime Fisheries, Jørgen Wæver Johansen, med en række udsagn vedrørende rådgivningen om torsk i Østgrønland. Udsagn, der mere end antyder, at Pinngortitaleriffik ikke aner, hvad der foregår, og desperat holder fast i ”deres” fejlagtige model. Det er heldigvis ikke en korrekt udlægning af den aktuelle situation – tværtimod!

Rådgivningen om torsk ved Østgrønland og Island afgives ikke af Pinngortitaleriffik, men af Det Internationale Råd for Udforskning af Havet (ICES), og rådgivningen er hverken mangelfuld eller løsrevet fra virkeligheden. ICES rådgiver med det mål at sikre den højest mulige udnyttelse af en fiskebestand på lang sigt – ikke ud fra et ønske om at beskytte fiskebestande eller specifikke erhvervsinteresser.

ICES kvalitetssikrer og rådgiver

Når Naalakkersuisut anmoder ICES om en rådgivning, starter en lang proces, hvor omfattende datamængder bearbejdes af anerkendte eksperter fra ICES’ medlemslande (se figur herunder).

Fiskeriets fangstmængder og fangstsammensætninger indgår sammen med data fra bestandsopmålinger (surveys) direkte i arbejdet og er helt centrale i rådgivningen (f.eks. fangstdata på torsk opdelt i aldersklasser, mærkningsdata og data om i hvor høj grad torskene er gydemodne).

En international ekspertgruppe med deltagelse af Grønlands egne forskere udarbejder en rådgivning, som gennemgås og kvalitetssikres af en anden ekspertgruppe (ADG, Advice Drafting Group). Når ADG har godkendt rådgivningen, kvalitetssikres og godkendes den endeligt af en komité med repræsentanter fra hvert af ICES’ medlemslande (ACOM, Advisory Committee). ICES afgiver som organ den endelige rådgivning til Naalakkersuisut.

Modellen er ”state of the art”

ICES benytter en internationalt anerkendt rådgivningsmodel, som anvender de tilgængelige data optimalt. Modellen sikrer transparens, sammenlignelige resultater fra år til år og tydelighed omkring usikkerheder. Rådgivningen om den østgrønlandske torskebestand er også i denne henseende i godt selskab, idet modellen benyttes på mere end 20 fiskebestande, der behandles af ICES – herunder makrel i Nordatlanten.

Kvaliteten af rådgivningen har taget et kvantespring i forhold til for blot to år siden. Hvor den tidligere rådgivning udelukkende var baseret på det foregående års grønlandske survey, indgår der nu langt flere data og datatyper i en kvantitativ bedømmelse (assessment) af torskebestanden. 2020-rådgivningen hører kvalitetsmæssigt til ICES’ højeste kategori af rådgivning, ”kategori 1-rådgivning”.

CPUE indgår ikke i modellen

Det er korrekt, at CPUE (fangst pr. time) ikke indgår i modellen, hverken i forhold til rådgivning om den østgrønlandske eller den islandske torskebestand. Det skyldes et generelt forbehold over for at anvende CPUE som mål for fiskebestandes tilstand. Fiskeriet er ofte i stand til at finde og fiske på koncentrationer af fisk, også når bestandstørrelserne falder, og CPUE kan derfor give et for optimistisk billede af den reelle tilstand.

Med undtagelse af 2018 har Pinngortitaleriffik gennemført torskesurvey i Østgrønland hvert år siden 2008, mens Tyskland med forskningsskibet Walter Herwig har gennemført torskesurvey hvert år siden 1982. Det er således ikke korrekt, at der ikke har været survey i Østgrønland i 2017. Både Grønlands og Tysklands 2017-survey rettet mod torsk indgår i modellens beregninger.

I 2018 havde hverken Grønland eller Tyskland skib til rådighed til survey i Østgrønland. For Grønlands vedkommende gør det samme sig gældende i 2019, men Walter Herwig gennemfører i 2019 et survey i Østgrønland rettet mod torsk.

Torsk er ikke udryddet i Østgrønland

Torsken er ikke udryddet i Østgrønland, men bestanden består hovedsagligt af store torsk, og kun meget små årgange af nye torsk (antal rekrutter) er på vej ind i fiskeriet. Den lave rekruttering har resulteret i et fald i gydebestanden. Denne er koncentreret på den lille ”Kleine Banke”, som industriens forsøgsfiskeri i 2018 også har vist.

Det er korrekt, at der har været stigende CPUE-værdier i fiskeriet i Østgrønland i de seneste år. Værdierne er dog ikke over, hvad der tidligere er set, og skyldes fiskeri inden for et lille område på lokale koncentrationer af stimetorsk.

Islands bestand af torsk er ikke fælles med Grønland

De islandske og de østgrønlandske torsk kan med dagens teknik ikke adskilles genetisk fra hinanden. Det betyder imidlertid ikke, at der er tale om en fælles bestand.

Island har – i modsætning til Østgrønland – en stor og robust bestand med mange årgange af torsk og en stabil tilgang af nye rekrutter. Bestanden lever under ideelle økologiske betingelser og tåler et stort fiskeri. Det er årsagen til, at den rådgivne fangstmængde for Island i 2020 er højere end rådgivningen for Østgrønland.

Island følger rådgivningen

Efter en nedgang i fiskeriet i slutningen af 00’erne indførte Island i 2010 en forvaltningsplan, som har afspejlet rådgivningen. Det har resulteret i en stigende bestand lige siden.

På trods af fald i den rådgivne fangstmængde i Østgrønland er kvoten i 2019 hævet. Da der samtidig kun er en svag rekruttering af nye fisk, resulterer det naturligt i, at der er mindre tilbage at fiske på i 2020. Derfor er rådgivningen yderligere sænket for 2020.