Chefredaktøren anbefaler: De hjemløse bliver mødt af fordomme

På mange arbejdspladser skal en ansøger til et job udfylde et skema med blandt andet navn og adresse.

– Når jeg skriver, at jeg har adresse på Kujallerpaat 7 i Nuuk, bliver der stille, fortæller 61-årige Karl Kristoffersen.

Arbejdsgiverne ved udmærket godt, at herberget for hjemløse »Kialaarfik« ligger på denne adresse.

– Vi skal nok ringe tilbage, lyder det venlige svar, men de ringer aldrig tilbage, siger Karl Kristoffersen, som har været arbejdsløs og hjemløs i en årrække.

Han opsøger en løsning på begge sine problemer, men føler ofte, at de hjemløse bliver mødt med fordomme, som bremser deres muligheder for at genskabe sig en bedre tilværelse.

Naalakkersuisuts Martha Abelsen (sundhed, sociale anliggender og justitsvæsen) og Karl Frederik Danielsen (boliger og infrastruktur) holdt torsdag den 12. marts et møde med 50 hjemløse på Kofoeds Skole i Nuuk.

I Nuuk er antallet af hjemløse anslået til 300-400 og i hele Grønland omkring 600.

Skolens elever diskuterede forud for mødet en række af deres problemstillinger, som de derefter konfronterede Naalakkersuisut med.

Hjemløse møder muren indenfor boliger, sociale tilbud, sundhed (folk har en følelse af at være kastebold mellem afdelingerne i sundhedsvæsenet) og arbejde.

Og så er der lige det med fordommene overfor de hjemløse:

– Vi bliver stemplet som dovne, kriminelle eller voldmænd. Vi bliver stemplet som arbejdsløse, uarbejdsdygtige eller syge.

– Men hjemløshed er ikke en sygdom; hjælp os i stedet med at bryde fordommene, lyder opfordringen fra de 50 hjemløse til Naalakkersuisut.

Dagen i dag

50-årige Gert Nikolajsen deltog i mødet med Naalakkersuisut.

Han er født i Nanortalik og opvokset i Nuuk. Efter en længere årrække, ofte med kontakt til kriminalforsorgen og sundhedsvæsenet, blev han hjemløs, fordi han blev sat ud af sin lejlighed på grund af restancer. I dag bor han på herberget »Kialaarfik«, og han besøger ofte Kofoeds Skole for at deltage i de forskellige beskæftigelsestilbud til hjemløse.

– Jeg drømmer om et fast arbejde og en bolig, som er mit hjem, men det er svært at få drømmen til at gå i opfylde, siger Gert Nikolajsen til Sermitsiaq.

Tilværelsen som hjemløs i Nuuk er nådesløs, og han bruger de fleste af sine ressourcer på blot at få dagen i dag til at hænge sammen.

– Jeg håber, at vilkårene for de hjemløse bliver forbedret, så vi i stedet kan bruge vore kræfter på at skabe os en hverdag som alle andre, siger Gert Nikolajsen.

Et spørgsmål om opdragelse

1. januar 1987 overtog hjemmestyret alle statens boliger ganske gratis. Lige siden er antallet af hjemløse steget, og på grund af ejernes manglende vedligeholdelse forslummer selvstyrets og kommunernes boliger med en halv til en hel million kroner - om dagen.

– Kan vi være det bekendt?

– Jeg tror ikke så meget, at det er systemets skyld, siger Martha Abelsen til Sermitsiaq.

Derimod tror hun på en holdningsændring.

– I alle andre lande er det med i opdragelsen, at vi selvfølgelig skal have vor egen bolig, vort eget hjem. Grønland skal væk fra en holdning om, at det offentlige sørger for boligen og dens vedligeholdelse, og vi skal i stedet opdrage vore børn og børnebørn til at forstå, at det er den enkelte borgers egen pligt at sørge for en bolig. Ja, det koster at have en bolig, men Kommune Kujalleqs arbejde med gældssanering viser også, at det er muligt at få udsatte lejere tilbage til en bolig med en månedlig husleje.

I disse år bliver ord som selvbåren og selvstændig ofte brugt.

– At man er selvforsørgende, at man er selvstændig betyder også, at man har sin egen bolig, og uanset din indkomst er det muligt at få dit eget hjem, siger Martha Abelsen.

30-årige Edvard Pivat, som er hjemløs, er enig med Martha Abelsen om, at opdragelse er en god ting, men han er så ikke sikker på, at det er muligt for alle at få eget tag over hovedet.

– Mange hjemløse er ufaglærte med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og så er det svært at få råd til en bolig. Der bliver i disse år bygget mange flotte boliger i Nuuk på 120 kvadratmeter, men vi mangler boliger til folk med lave indkomster, siger Edvard Pivat til Sermitsiaq.

Komuneqarfik Sermersooq har vedtaget en hjemløsestrategi, som også omhandler de hjemløses mulighed for at få fodfæste på boligmarkedet.

– Ingen, ustabil eller lav indtægt gør det umuligt at deltage på det private boligmarked i Nuuk. Her er kvadratmeterpriserne generelt over 20.000 kroner, og det kræver hustandsindkomst på omtrent 600.000 kroner om året at kunne betale af på et boliglån, konstaterer kommunen i hjemløsestrategien.

I Kommuneqarfik Sermersooq er den årlige gennemsnitsindkomst 293.052 kroner.

Nemmere at komme på alderdomshjem

Der følger tjenesteboliger med en række stillinger.

– Bolig-job-ordninger er i størstedelen af tilfældene forbeholdt personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, for eksempel lærere, sygeplejesker, socialrådgivere og jurister, konstaterer kommunen i sin hjemløsestrategi.

Så er der den offentlige boligpulje, hvor det er et krav, at ansøgere ikke har gæld til det offentlige. Det diskvalificerer mange hjemløse, som slæber rundt på gammel gæld.

– Kan det i det hele taget betale sig for mig at blive skrevet op til en bolig, spørger 59-årige hjemløse Antoinette Hendriksen.

Ventetiden på almene boliger i Nuuk er mindst 15 år.

– Hvis jeg i stedet venter et par år, kan jeg få et værelse på alderdomshjemmet. Det er en skræmmende tanke, men det er den slags tanker, jeg gør mig som hjemløs, siger Antoinette Hendriksen til Sermitsiaq.

Manglen på familie og venner

På herberget »Kialarfik« er flere af de hjemløse over 70 år, og en gruppe af medborgere, som besøger Kofoeds Skole og Frelsens Hæri i Nuuk, er ensomme ældre med egen bolig.

Statens Institut for Folkesundhed behandler ensomhed i rapporten »Ældre menneskers liv og helbred i Grønland« fra 2019.

– Mange ældre mennesker involverer sig i ældreforeninger, idrætsforeninger og lignende sociale fællesskaber i deres lokalområde. Der er dog også en gruppe af ældre, som føler sig ensomme. Der er flere, der er ensomme i bygder (28 procent) end i byer (13 procent). Ensomhed er mest almindeligt blandt psykisk sårbare og personer med fysiske begrænsninger i daglig aktivitet, konkluderer rapporten.

71-årige Daniel Thorsen deltog i mødet med Naalakkersuisut på Kofoeds Skole.

Han er født i den nedlagte bygd Sarloq i Godthåbsfjorden, men flyttede til Nuuk i 1952. Efter et langt liv som sømand og fisker med base i Esbjerg vendte han tilbage til Nuuk, hvor han bor alene i en lejlighed på Nuussuaq.

– I dag er min familie faldet bort, og jeg besøger Kofoeds Skole og Frelsens Hæri for at møde andre. Hjemløshed er ikke blot et spørgsmål om tag over hovedet, men også om manglen på et hjem sammen med familie og venner, siger Daniel Thorsen til Sermitsiaq.

Redegørelse på vej

Martha Abelsen arrangerede onsdag den 26. februar en konference om hjemløse og socialt udsatte, som samlede forskere og videnspersoner, kommunal- og landspolitikere og fagfolk på tværs af fagområder.

Torsdag den 12. marts mødtes Martha Abelsen sammen med sin kollega Karl Frederik Danielsen med 50 hjemløse på Kofoeds Skole for at få en viden om de udfordringer, som hjemløse oplever i hverdagen, og for at få de hjermløses egne bud på forbedringer af deres forhold.

– Vi bliver nødt til at forbedre vore indsatser målrettet hjemløshed, og det er afgørende også at inddrage borgernes egne perspektiver i dette arbejde, siger Martha Abelsen.

Men det er ikke nok at stikke de hjemløse en nøgle til en lejlighed i en boligblok.

– Hvis vi skal forbedre forholdene for de hjemløse, så handler det ofte både om bolig, sundhed og sociale tilbud, siger Karl Frederik Danielsen.

Martha Abelsen vil på Inatsisartuts efterårssamling fremlægge en afdækning af hjemløshed.

– En afdækning skal give et generelt grundlag for kommunerne til at kunne lave sociale handleplaner, der tager højde for lokale udfordringer, siger Martha Abelsen.

Køb avisen Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 12 2020

Klik her for at læse