Chefredaktøren anbefaler: Alle borgmestre genopstiller

I henhold til Inatsisartutlov nr. 27 af 28. november 2016 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer, vil vi med sikkerhed få vished om samtlige kandidater til kommunalbestyrelserne tirsdag den 23. februar.

Men allerede nu afslører landets borgmestre fra alle fem kommuner, at de genopstiller til valget i håb om, at vælgerne giver dem mandat til at fortsætte borgmesterarbejdet.

Samtlige borgmestre henviser til, at fire år er meget kort tid til at implementere de politiske målsætninger, og at de som borgmestre gerne vil have mulighed for at færdiggøre målsætningerne og indlede nye initiativer, som de mener vil være til gavn for borgerne i deres kommuner.

10-års plan for Kommune Kujalleq

Borgmester i Kommune Kujalleq, Kiista P. Isaksen (S) går til valg på, at der bliver etableret en 10-års plan, der skal afspejle en borgernær og erhvervsvenlig politik:

– Vi har indtil videre klaret de meget store udfordringer med afmatning i kommunen. Vi har især kæmpet med faldende indbyggertal og stagnerende muligheder for erhvervsudviklingen. Dertil har vi formået at vende billedet i begyndelsen af 2020, hvor vi stoppede det faldende befolkningstal. Og vi oprettede selskabet Innovation South Greenland (ISG), der skal servicere erhvervslivet, iværksættere og de folkevalgte. Selskabet har allerede formået at arbejde effektivt, understreger borgmesteren.

– Hvis jeg selv skal vurdere det, så mener jeg, vi har klaret skærene indtil videre, også på trods af coronakrisens begrænsninger af direkte borgerrelaterede aktiviteter. For der er grund til optimisme de kommende år, hvor der er udsigt til mange nye arbejdspladser, blandt andet i forbindelse med realiseringen af øgede råstofaktiviteter men også i forbindelse med vores målrettede arbejde for helårsaktiviteter indenfor fødevareindustrien. I december var jeg i Narsaq, og jeg konstaterede, at Neqi A/S havde fuld gang i produktionen, hvor der var op til 45 heltidsansatte, konstaterer borgmester Kiista P. Isaksen (S).

Borgmesteren understreger, at det er vigtigt for hende, at 10-års planen bliver iværksat:

– Vi står overfor en meget stor omvæltning i kommunen, nye muligheder ligger lige om hjørnet, men det skal ikke være tilfældigt, hvordan vi modtager og benytter os af de nye muligheder. Vi må og skal planlægge, hvordan kommunen som helhed skal lægge grund til styrkelse af kommunens ansvarsområder, lige fra styrkelse af erhvervsmulighederne til styrkelse af den enkelte borgers muligheder for selvforsørgelse, uanset hvor man bor i kommunen, og den 10-års plan skal forfattes sammen med både erhvervslivet og de enkelte borgere, ligesom vi sammen skal føre den ud i livet, siger borgmester i Kommune Kujalleq Kiista P. Isaksen (S).

Boliger til alle i Kommuneqarfik Sermersooq

Charlotte Ludvigsen (IA) skal for første gang stille op som borgmesterkandidat i hovedstadskommunen. Hun overtog borgmesterkæden fra Asii Chemnitz Narup i sommeren 2019 efter, at Asii besluttede at trække sig fra sit embede i utide.

Charlotte Ludvigsen vil fokusere på tre områder. Hendes førsteprioritet er familiernes trivsel, dernæst boliger til alle og for det tredje et veludviklet privat erhvervsliv.

– Vi har igennem budgettet sørget for at rette fokus på de tre områder. For det er meget vigtigt at kommunen kan sikre et godt sikkerhedsnetværk for familierne, og at kommunen er i stand til at reagere hurtigt og effektivt, når familierne har behov for kommunens håndsrækning, men også helt generelt skal vi til stadighed have opbygget gode og trygge forhold for familierne, især hvad angår boligforhold, daginstitutioner, fritidsordninger og skoleforhold. Kommunen skal være et godt og trygt sted for familierne, understreger Charlotte Ludvigsen (IA).

Med hensyn til boliger til alle, henviser Ludvigsen til, at en tredjedel af landets befolkning bor i Nuuk, hvor der er ventetid på op til 11 år for at få en almennyttig lejebolig:

– Kommunen har en meget stor udfordring på boligområdet, især i Nuuk men også i de øvrige byer i kommunen, hvor der eksempelvis i Paamiut og Tasiilaq er behov for mindre og mere tidsvarende boliger. For blot en eller to generationer siden bestod familierne af både bedsteforældre, forældre og en stor børneflok i én husstand. Dengang var der derfor behov for store og rummelige boliger, men nu består familierne generelt af forældre og en lille børneflok. De har ikke behov for store og dyre boliger. De har behov for mindre og tidssvarende boliger, og det skal vi satse på i Paamiut og Tasiilaq. Mens vi skal satse på mange og forskelligartede almene boliger i Nuuk, hvor en tredjedel af landets borgere bor. Derfor har vi frem til 2029 budgetteret byggeri og her især opførelse af 1850 boliger i Nuuk, siger Charlotte Ludvigsen (IA).

Men ifølge Ludvigsen er forudsætningen for familiernes trivsel og mulighed for selvforsyning et erhvervsliv, som har gode rammer, og som giver faste arbejdspladser. Hun vil derfor arbejde for at forbedre erhvervslivets vilkår overalt i kommunen:

– Alle skal mærke og føle, at der er brug for dem. Der skal være tilstrækkelig med lære/praktikpladser og arbejdspladser i vores kommune, så jeg har planer om at skabe gode rammer for erhvervslivet, især det private erhvervsliv. Derfor skal vi hele tiden arbejde for at gøre det nemmere for erhvervslivet at kunne udvikle sig, og helt konkret skal det eksempelvis være nemmere for virksomhederne at søge om arealtildeling og sagsbehandlingen skal gøres kortere, bebuder borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Charlotte ludvigsen (IA).

Fokus på trivsel i folkeskolen i Qeqqata Kommunia

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S) tilkendegiver, at der i kraft af en økonomisk højkonjunktur, både her i landet men også på verdensplan igennem flere år, har gjort det nemt for kommunalbestyrelsen med ham i spidsen at føre en økonomisk politik, hvor det har været muligt at iværksætte forskellige tiltag uden, at det går ud over borgernes økonomiske vilkår:

– Igennem de sidste fire år har det været muligt for os at prioritere mange gode tiltag for samtlige byer og bygder. Dette samtidigt med, at vi har givet de enkelte lokaliteter større ansvar og råderum, hvor det også har været muligt at skrue op for anlæg og byggeri, og kommunen har igennem de sidste år haft så mange anlægsprojekter, at vi ikke har kunnet realisere alle projekterne, således venter byggeprojekter til en værdi på over 300 millioner kroner i fremtiden, fortæller borgmester Malik Berthelsen (S) og fortsætter:

– Men vi skal ikke bruge det som nogen sovepude, for der er stadig mange opgaver forude. Det gælder især på velfærdsområdet. Jeg vil ikke afsløre for meget af mine mærkesager, men én ting vil jeg fremhæve, nemlig folkeskolen. Jeg vil helt sikkert rette fokus på folkeskolen, for vi skal alle udvise en meget større respekt om folkeskolen, det gælder børnene, lærerne og ikke mindst forældrene. Vi skal alle som voksne sørge for at give de bedste rammer for børnenes og lærernes trivsel. For når vi giver folkeskolen de bedste betingelser, så vil vi i sidste ende få ansvarsbevidste og veluddannede borgere, som er aktive på arbejdsmarkedet, siger borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S).

Medindflydelse i Kommune Qeqertalik

Kommune Qeqertalik har gang i opbygning af en helt anderledes kommunal struktur, hvor borgernes og de enkelte beboede områders selvbestemmelse er i højsædet.

Borgmester Ane Hansen (IA) vil gerne have mere tid til færdiggørelsen af denne unikke kommunale struktur:

– Efter vi fik delt Qaasuitsup Kommunia i to kommuner, er vi stadig i gang med at strukturere den kommunale styrelse i vores kommune. Vi er der næsten, men først i den kommende valgperiode vil hele implementeringen af den alternative styrelsesform for alvor skære igennem. Kommunens ansatte i samtlige byer og bygder har fået meget store beføjelser og ansvar indenfor rammerne af vores budgetter og beslutninger i kommunalbestyrelsen. Det kræver tilvænning, og vi er derfor i gang med at styrke de ansattes kompetencer, ligesom borgerne er i gang med at vænne sig til at tage del af ansvaret.

– For det sidstes vedkommende har coronakrisen virkeligt været et forstyrrende element i forhold til direkte borgerrelaterede arrangementer, men meget af det kan kompenseres med teknologiske midler. Det benytter vi os meget godt af især nu, hvor coronakrisen er et forhindrende element for fysiske aktiviteter. Vi har formået at lave besparelser på administrationen siden 2019 blandt andet igennem udvikling af teknologien, og pengene er igen gået til fordel for borgerne i kommunen, siger borgmester Ane Hansen (IA).

Borgmester Ane Hansen (IA) fremhæver sin tilfredshed med, at hun har formået at stå i spidsen for en samlet kommunalbestyrelse på tværs af partierne:

– Det er vigtigt at bevare og styrke sammenholdet i kommunen. Jeg er godt tilfreds med inddragelsen af samtlige partier i arbejdet, især på det økonomiske område, hvor det har været muligt at lave kommunale budgetter i enighed på tværs af partierne. Det bør fortsættes fremadrettet, for når kommunalbestyrelsen står samlet om kommunens udvikling, vil det give en positiv effekt på borgerne, i form af større medindflydelse og deltagelse i kommunens udvikling, siger borgmester Ane Hansen (IA).

Avannaata Kommunia skal have lov til at beholde flere indtægter

Borgmesteren i den anden halvdel af det daværende Qaasuitsup Kommunia, borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen (S) er godt tilfreds med de resultater, han sammen med den øvrige kommunalbestyrelse har formået at indhøste efter delingen:

– På trods af mange udfordringer, vi hele tiden står overfor, også især nu, hvor coronakrisen stadig hærger, har vi formået at opbygge en stærk og solid kommune efter delingen. Det er jeg stolt over at være i spidsen for. Vi er i gang med at sprede medbestemmelse til de enkelte lokalområder i vores kommune og er således i gang med at udvikle og udvide lokaludvalgenes og bygdebestyrelsernes ansvarskompetencer. Desuden er vi i gang med at udvikle større borgerinddragelse. Det er målet, at vores borgere, der bor meget spredt i vores arealmæssigt meget store kommune, føler nærdemokratiet på tætteste hold. Det vil jeg gerne fortsat stå i spidsen for, siger borgmester Palle Jerimiassen (S).

Men Palle Jerimiassen (S) stiller også klare krav til selvstyret om en fair udligningsordning:

– Avannaata Kommunia genererer en meget stor andel af den samlede økonomi i landet. Størsteparten af fiskeriindtægterne kommer fra Avannaata Kommunia, og mange af de indtægter kunne kommunen selv bruge. Derfor vil jeg helt sikkert arbejde for, at vi selv får lov til at beholde en større andel af indtægterne, for dem har vi virkeligt brug for i forbindelse med kommunens udbygning og videre udvikling, især på bolig- og velfærdsområdet.

– Eksempelvis er der massiv boligmangel stort set over hele kommunen, ligesom mange af virksomhederne mangler arbejdskraft. Hvis vi skal være i stand til at tiltrække blivende arbejdskraft, er det en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med gode og tidssvarende boliger, så selvom der er gang i byggeriet, hvor eksempelvis adskillige nye fabrikker kan se dagens lys i den nærmeste fremtid, så er det nødvendigt at øge boligbyggeriet, påpeger borgmester Palle Jerimiassen (S).

Palle Jerimiassen vil også arbejde for at forbedre familiernes vilkår:

– Det er godt, at der er meget fokus på børnenes vilkår, men skal også arbejde for og med familierne som helhed, når der opstår behov for offentlig indblanding. Men jeg er sikker på, at når familien har gode rammer på boligområdet, og når far og mor har fast arbejde, så giver det de enkelte familier en meget god forudsætning for trivsel og selvforsørgelse.

– Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet trives og har gode muligheder for udvikling. For når fundamentet er i orden, så vil erhvervslivet give endnu flere arbejdspladser. Derfor vil jeg også fokusere på gode forhold for erhvervslivet i vores kommune, siger borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jerimiassen (S).

Køb avisen Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 01 2021

Klik her for at læse