retssag i Odense

Carsten Frank Hansen frifundet for mandatsvig

Retten i Odense har frifundet tidligere departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender for anklager om svindel med långivning

Carsten Frank Hansen med sin samlever Lene
Offentliggjort

Retten i Odense har onsdag frifundet Carsten Frank Hansen, der i september 2013 følte sig så presset af en afsløring i Berlingske Business, at han valgte at trække sig som departementschef i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender efter kun to hele arbejdsdage.

Han var anklaget for mandatsvig.

Carsten Frank Hansen valgte at træde tilbage, efter det kom frem, at Fyns Politi havde sigtet ham for mandatsvig, som efter anklagemyndighedens opfattelse var blevet begået, mens han var filialdirektør i Danske Andelskassers Bank i Odense.

Læs: Tiltalt Carsten F. Hansen: Jeg er uskyldig

Læs: Efter tiltale: Carsten Frank Hansen er rystet

Anklagemyndigheden mente, at Carsten Frank Hansen på ulovlig vis havde fået listet 335.000 over på en privat bankkonto.

Overførslen skete ved, at Carsten Frank Hansen bevilgede et lån til et anpartsselskab, men ifølge anklagemyndigheden var grundlaget for at yde lånet ikke i orden.

Læs: Carsten Frank Hansen tiltalt for mandatsvig

Men nu har Retten i Odense erklæret sig uenig i anklagemyndighedens vurdering.

- Retten oplyste kun, at man ikke fandt fejl ved kreditvurderingen, og at det ikke var bevist, at han selv skulle have andel i lånebeløbet på det tidspunkt, hvor lånet blev bevilget, siger anklager Kirsten Flummer fra Fyns Politi til Ritzau.

Har fastholdt sin uskyld
Fyens Stiftstidende havde indtil retsmødet, der begyndte onsdag klokken 09.00 dansk tid, som det hidtil eneste medie fået interview med Carsten Frank Hansen, der er bosiddende i Odense.

Til den fynske avis har Carsten Frank Hansen blandt andet sagt:

- At en anden har snydt mig, kan jeg ikke være herre over. Nogen har taget fusen på mig, og jeg skal bevise, at det er modparten, der ikke taler sandt.

OPFØLGNING: Efter frifindelse: Har aldrig tvivlet på min uskyld

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Carsten Frank Hansen

Powered by Labrador CMS