kolonialisme

Canada siger undskyld for tvangsflytning efter 60 år

Canadas regering har sagt undskyld til Nunavuts Dene-indbyggere for statslige tvangsflytninger i 50'erne

Canadas regerings hovedsæde i Ottawa
Offentliggjort

Den canadiske regering har valgt at sige officielt undskyld for en tvangsflytning af Dene-inuitter til byen Churchill i 1956.

Den nye minister for oprindelige folks anliggender, Carolyn Bennett, kommer med undskyldningen samtidig med, at hun erklærer, at undskyldningen i sig selv ikke er ikke nok.

Det skriver Nunatsiaq Online.

Læs hos Nunatsiaq: Ottawa finally apologizes to Nunavut’s Dene neighbours for forced relocation

- For den canadiske regering er det ikke nok at sige i dag, at vi beklager tvangsflytningerne. Ingen ord kan tilstrækkeligt udtrykke den smerte, lidelse, modgang og tab som jeres folkeslag har udholdt gennem de sidste 60 år, sagde hun i Tadoule Lake, Manitoba.

Ny boller på suppen
Den officielle undskyldning sker som afslutning på en retssag, som Sayısı Dene-stammen startede i 1999.

Canadas nye regering har lagt en ganske ambitiøs politik for at styrke båndene imellem landets oprindelige folkeslag og de andre borgere.

Udover undskyldningen fra den nyudpegede minister vil Canadas regering betale stammen hvad der svarer til 171,4 millioner danske kroner. De skal gå til en fond til gavn for kommende generationer af stammens medlemmer.

Læs seneste: Mary Simon i spidsen for ny canadisk Arktis-strategi

Powered by Labrador CMS