Bygder og personlige indkomster: Flere bygder halter gevaldigt efter

Saarloq, Kuummiit, Siorapaluk, Naajaat, Aappilattoq (ved Nanortalik), Qeqertat, Sermiligaaq, Savissivik, Upernavik Kujalleq og Kangersuatsiaq er de bygder hvor borgerne har en gennemsnitslig personlig indkomst på mindre end 150.000 kroner, det viser Grønlands Statistiks seneste opgørelse over indkomststatistikken i landet.

Til sammenligning havde borgerne på byerne på landsplan en gennemsnitslig personlig indkomst på 291.000 kroner i 2022, og indkomsten for en bygdeborger udgjorde 195.000 kr.

Kangerlussuaq og Narsarsuaq trækker statistikken op

Kikker vi på de bygder hvor borgerne oplever flere personlige indkomster, er det mærkbart at borgerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq har store personlige indkomster. Endda så meget at de stort set har overhalet flere byer.

Ud over lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq, er det primært bygder hvor fiskeriet er i gunstig udvikling, borgerne tjener højest.

Den største gab mellem bygder og byer er i Kommuneqarfik Sermersooq

Størst forskel mellem by og bygd findes i Kommuneqarfik Sermersooq. Her er den personlige indkomst dobbelt så høj i byerne som i kommunens bygder. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen.

Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsindkomst.

Aldersbestemt forskel

Den store forskel mellem by og bygd er delvis aldersbetinget, idet den største indkomstforskel findes for personer i den erhvervsaktive alder.

Forklaringen er, at mens der i bygder findes en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersgrupper, er indkomsten i byer typisk markant højere i de erhvervsaktive aldersintervaller sammenlignet med de yngste og ældste aldersgrupper, det oplyser Grønlands Statistik i sin seneste opgørelse over personlige indtægter.