Annonce
Bygder i krise
Historien viser, at antallet af beboede steder er faldende, og det kan forventes, at flere bygder vil lukke i den nærmeste fremtid, mener en forsker, der efterlyser planlægning.
Ifølge oplysninger fra Departementet for Infrastruktur og Boliger var der i 1938 183 beboede steder, men det var i 2017 faldet til 74. Omkring 60 procent af Grønlands befolkning bor i de fem største byer Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq.
Annonce
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Efter 1960’erne er befolkningen vokset kraftigt i byerne, dels på grund af en generel befolkningstilvækst, dels på grund af vandring fra bygd til by. Denne tendens vil højst sandsynlig fortsætte i de kommende år, hvilket vil betyde, at antallet af bygder vil falde yderligere. Igennem årene er 35 bygder blevet nedlagt.
Lukningstruede bygder
Kåre Hendriksen, der er forsker ved Center for Arktisk Teknologi, DTU, og forsker i infrastruktur og dets betydning for erhvervsudviklingen, påpeger, at der er bygder, der klarer sig rigtig godt med rigtig god økonomi. Men der er også flere bygder som Saarloq, Ammassivik og Eqalugaarsuit i Sydgrønland, der er i modvind.
Nogle steder skyldes det manglende infrastruktur samt manglende indhandlingsanlæg, mens det andre steder skyldes manglende ressourcer som fisk. Vilkårene bliver dermed svære, og det kan betyde, at bygdens eksistensgrundlag forsvinder.
- Der er bygder, som har svært ved at overleve, særligt fordi der ikke er naturgivende ressourcer. Hvis befolkningen i bygderne siger, at der ikke er naturressourcer nok, eller man ikke kan leve af sælfangst, så bør myndighederne hjælpe indbyggerne til at flytte, medmindre man kan finde på noget andet, som de kan leve af i bygden, påpeger han.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: