Bygdeboer: Vi har også en fremtid

- I koalitionsaftalen kan vi se, at Naalakkersuisut stræber efter udvikling i hele samfundet. Hvornår er det, Naalakkersuisut starter den brede udvikling?

Sådan spørger kommunalbestyrelsesmedlem i Qaasuitsoq Avannarleq, Apollo Mathiassen, i en pressemeddelelse.

Han har svært ved at forstå, hvorfor der ikke er udviklingsplaner for bygderne i Grønland.

- Der bliver færre borgere i bygderne, fordi der ikke er planer for, hvordan man skal videreudvikle dem. Men der er ellers masser af udviklingspotentialer, som ikke bliver udnyttet. Udnytter vi potentialerne, ser vores fremtid godt ud, fremhæver han.

Begrænsninger i fiskeriet
Apollo Mathiassen undrer sig over, hvorfor bygdeboerne flytter til byerne.

- De lever jo af bloktilskud i byerne. Vi kan ellers selv her i Saattut, men gang på gang bliver der sat begrænsninger til os, der gør, at vi ikke kan udvikle os yderligere. Fiskeriet er det vigtigste hverv, men på en helt åbenlys måde hæmmes udviklingen i det område. Landskassen kunne have tjent masser af penge på fisk, indhandlet fra bygderne, men det sker bare ikke, påpeger han.

Udnyt mulighederne
Apollo Mathiassen forstår ikke, hvorfor udviklingsmulighederne ikke bliver udnyttet.

- Hvem er det, der bliver lyttet til, når snakken går til, hvordan Grønland skal udvikle sig? Vi lytter til dem, der lige har bosat sig til Grønland, og dem, der aldrig har boet her før. Hvis de skal rådgive, hvordan Grønland skal udvikle sig, kan vi begynde med at vise koalitionsaftalen, og herfra kan de begynde med at rådgive, foreslår Apollo Mathiassen.

Han opfordrer derfor, at man skal begynde med en ny tankegang for at udvikle samfundet.

- Hvis vi fortsætter som nu vi gør, vil størtedelen af bygdeboerne og fra de mindre byer flytte til de større byer. Men vi har mange udviklingspotentialer, som vi kan udnytte, og vi er de eneste, som kan vende udviklingen, lyder det fra Apollo Mathiassen.