Byer og bygder: Der investeres for lidt i byer og bygder der bidrager stort til eksporten
Byer og bygder i nord bidrager meget til eksporten gennem indhandling af hellefisk, men der mangler investeringer i kloakering og vandledninger i Upernavik og markant bedre vandforsyning i flere bygder, mener DTU-lektor Kåre Hendriksen .
Kåre Hendriksen, der har skrevet ph.d.-afhandlingen om Grønlands bygder, økonomi og udviklingsdynamik ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, har set på selvstyrets anlægsinvesteringer fra 2010-2019 for Upernavik og Nuuk.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
- Målt per indbygger har selvstyret investeret 14,6 gange så meget i Nuuk sammenlignet med Upernavik, og det er eksklusivt den nye lufthavn i Nuuk, konstaterer Kåre Hendriksen. Vi ændrer simpelthen samfundsstrukturen med centraliseringen. Det er ikke en kritik af folk i Nuuk, men hvad lever folk af i Nuuk?
- De funktioner der er i Nuuk er vigtige, med et landshospital, en selvstyreadministration, et kommunekontor og uddannelsessteder og så videre. Men, det bliver finansieret af bloktilskuddet og af eksportindkomsten, som primært bliver skaffet fra andre steder, som bygder i Upernavik og Uummannaq, siger Kåre Hendriksen og peger på investeringsbehovene.
Der er et stort behov for investeringer i Upernavik med 1.100 indbyggere. Byen har ingen vandnet og derfor ingen rørledninger med trykvand ud til boligerne, primært fordi vand-søen har for lille kapacitet. På grund af den lille vandsø er der også periodiske udfordringer med vandkvaliteten og kogeanbefaling eller påbud, siger Kåre Hendriksen og forklarer, at Upernavik derfor heller ikke er kloakeret. Alle boliger eller institutioner benytter natrenovation.
Manglende vandforsyning
Den manglende vandforsyning af Upernavik kunne relativt let løses ved at etablere en vandledning fra en af de store søer på naboøen Akia, der ligger ca. en km øst for Upernavik.
Tidligere forundersøgelser viser, at projekt groft estimeret vil koste 50 milliorner kroner.
– Hvis der blev etableret en vandforsyning fra Akia til Upernavik, ville befolkningens daglige vandforbrug stige fra ca. 30 liter (WHO anbefaler mindst 50 liter vand per dag for at kunne opretholde et sundt liv), som det nogle år har været nede på, til lidt mere end 100 liter som i de fleste grønlandske byer, siger Kåre Hendriksen blandet andet til avisen Sermitsiaq.
Læs hele artiklen her:
