Butikstyve hærger Nuuk-forretninger

Butiksejere er ved at give op i kampen mod tyveknægte, der stjæler som aldrig før

Butikkerne i Nuuk Center har store problemer med butikstyverier
Offentliggjort

Tom emballage, bøjler uden tøj og hylder, der pludselig er tomme.
Der er masser af beviser på, at butikstyvene i Nuuk har storhedsdage. Alle butikker, Nuuk Ugeavis har været i kontakt med, oplever, at der bliver stjålet massivt i åbningstiderne.

Stort problem

- Det er et stort problem, fortæller ekspedient Martin Larsen fra isenkrambutikken Pisattat i Nuuk center.

– Vi ser ikke, at det sker, men vi finder masser af tom emballage, fastslår han.

Det samme gør sig gældende i de andre butikker i Nuuk Center og langs Imaneq.

Håbløst

– Det er håbløst. Vi kan ikke gøre noget ved det, siger Otto Martinsen fra Panasonic Center, der blandt andet sælger telefon og kameraudstyr.

Han har i sit baglokale et overvågningskamera, hvor han kan overvåge butikken fra fire vinkler, og kunder får aldrig lov til at opholde sig alene i forretningen. Alligevel oplever han, at varer forsvinder fra butikken.

– Vi prøver, så godt vi kan, at holde øje, men det er umuligt, mener han.

Advarsel

Formand for handelsstandsforeningen Morten Jørgen Heilmann advarer om, at udviklingen er ved at køre helt af sporet.

– Jeg har aldrig i løbet af de mange år, jeg har haft butik, oplevet så mange tyverier, som vi ser i øjeblikket, fastslår han.

Læs hele historien i Nuuk Ugeavis, som du kan få gratis adgang til herunder. Ugeavisen er spækket med mange tilbud fra byens forretningsdrivende:

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS