Budgetønske: Krisecenter for voldsramte i Sisimiut 

Udvalget for Velfærd i Qeqqata Kommunia ønsker oprettelse af et krisecenter i Sisimiut. Det viser udvalgets ønskeliste til Økonomiudvalget i forbindelse med budgetforhandlinger for 2025.

Sisimiut
Offentliggjort

Fagudvalg i Qeqqata Kommunia har sendt deres ønsker til Økonomiudvalget, da udvalget har fastsat en tidsplan for udarbejdelse af budget for år 2025 med overslagsårene 2026-2028. 

Fagudvalgene skal indsende deres anlægsønsker inden den 15. august 2024, og anlægsønskerne må som udgangspunkt ikke medføre øgede driftsudgifter. 

Udvalget for Velfærd kan indsende tre budgetønsker til budgetseminaret for budget 2025.

Blandt de tre ønsker er et krisecenter til voldsramte borgere i Sisimiut.

Mulighed for støtte fra Danmark

Ifølge Udvalget for Velfærd har den Den danske stat via Nordatlantpuljen tildelt 10,5 millioner kroner til oprettelse af krisecentret i de byer, der ikke har et krisecenter eller andre lignende faciliteter til voldsramte borgere. 

- Ifølge koalitionsaftalen skal der arbejdes på at etablere krisecentre i eksisterende huse i Sisimiut og Maniitsoq til brug for de voldsramte, skriver forvaltningen i Qeqqata Kommunia og fortsætter:

- I Maniitsoq kunne der overvejes at istandsætte det forrige Familiecenter (B-620), hvor der kan være plads til 4 voldsramte. Ifølge oplysninger fra teknisk forvaltning vil istandsættelsen koster omkring 1,5 mio. kr. 

Drift af et krisecenter forventes koste omkring 1,6 mio. kr. Landskassen kan angiveligt kun yde tilskud til drift af selvejende krisecentre.

Hvis et ønske formuleres som "både i Sisimiut og Maniitsoq", tæller det som to ønsker, og udvalget har altså prioriteret, at der i første omgang oprettes et krisecenter i Sisimiut.

Andre ønsker

Udover ønsket om krisecenter i Sisimiut, ønsker udvalget reparationer på Neriusaaq plejehjemmet i Maniitsoq:

-  Plejehjemmets bygning viser tegn på slid og behov for væsentlige reparationer for at opretholde bygningens integritet og sikkerheden for dets beboere. Der er ligeledes behov for omfattende gulvarbejde i plejehjemmets køkken, der kan resultere lukning af køkkenet.

Der ønskes også midler til at fortsætte arbejdet med etablering af demensplejehjem.

Økonomiudvalget holder møde den 20. august og vil her drøfte ønskelisten.

Powered by Labrador CMS