Annonce
Brugerbetalte fødsler: Dyrt at ville føde i Grønland
Gravide borgere, med midlertidig bopæl i Danmark, skal stadig have den store pengepung op af lommen, hvis de ønsker at føde hjemme i Grønland
En planlagt fødsel er, i sagens natur, ikke en akut opstået sygdom.
Annonce
Det kan heller ikke karakteriseres som en kronisk forværret tilstand.
Derfor skal du selv betale, hvis du som grønlandsk studerende ønsker at føde dit barn herhjemme, selv om du har bopælsadresse i Danmark, hvor du bor på kollegium, fordi du er i gang med at studere. Du skal flytte din bopælsadresse hertil, selv om det så formentlig koster dig dit kollegieværelse, og du igen må vente op til to år, før et nyt dukker op, skriver AG.
Det kan derfor være en god idé at prøve at gøre regnestykket op med, hvad det vil koste at føde her i landet sat over for, hvad det vil koste at få den nærmeste familie med til Danmark, så de eventuelt er med til at se dit barn komme til verden.
Anseelige beløb
Rent lovmæssigt fastslår en landstingsforordning fra 1997, at gratis sundhedsydelser er for folk med bopælsadresse i Grønland. Hvilket også fremgår i en bekendtgørelse fra det daværende Hjemmestyre i 2006 om ydelser og brugerbetaling i sundhedsvæsenet.
De konkrete tal for ydelser og behandlinger findes i Selvstyrets cirkulære fra 2017, og her fremgår det, at en indlæggelse koster mellem 2.400 og 35.000 kroner i døgnet, alt efter hvilken afdeling og hvilken pleje, der er tale om.
Derudover koster såkaldt læge- eller plejefaglig ydelse op til 950 kroner i timen. Og man betaler for hver gang man møder en læge eller en jordemoder. Laboratorieydelser, såsom blodprøver, takseres til 2.000 kroner pr. ydelse, fremgår det af cirkulæret om betaling for sundhedsvæsenets ydelser.
Så afhængigt af om fødslen forløber problemfrit eller ej, kan der være tale om ganske anseelige beløb, i størrelsesordenen fra 50.000 kroner og op efter.
Læs hele artiklen i den seneste udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her: