Breiviks terrorangreb kunne være forhindret

Bombeangrebet mod regeringskvarteret i Oslo sidste år kunne være forhindret, hvis allerede vedtagne sikkerhedsforanstaltninger havde været iværksat på effektiv vis.

Det konkluderer den såkaldte 22. juli-kommission, der blev nedsat af den norske regering for et år og en dag siden for blandt andet at kulegrave politiindsatsen og samfundets generelle beredskab, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Rapporten slår også fast, at det var muligt med en hurtigere politiaktion på Utøya, og at gerningsmanden - Anders Behring Breivik - kunne have været anholdt tidligere.

- Myndighedernes evne til at beskytte menneskerne på Utøya svigtede, slår rapporten fast.

Med en bedre metodik og et bredere fokus kunne det norske politis efterretningstjeneste, PST, være kommet på sporet af gerningsmanden tidligere, siger 22. juli-kommissionens formand, Alexandra Bech Gjørv.

- Desværre må vi pege på, at meget svigtede, både under terrorangrebet den 22. juli og forud for, siger hun på en velbesøgt pressekonference i Oslo.

22. juli-kommissionen har koncentreret sig om seks hovedpunkter i rapporten, der blev offentliggjort mandag.

Angrebet på regeringskvarteret kunne have været undgået, hvis allerede vedtagne sikringsforanstaltninger var blevet iværksat. Hvis Grubbegaten havde været spærret for kørende trafik, ville en bilbombe mod regeringsbygningerne have været umuligt.

Når rapporten påpeger, at myndighedernes evne til at beskytte menneskerne på Utøya svigtede, er det en klar kritik af politiet, der reelt kunne have handlet hurtigere. Men den såkaldte riksalarm svigtede.

Det norske politis efterretningstjeneste, PST, kritiseres også af 22. juli-kommissionen: "Med en bedre arbejdsmetodik og et bredere fokus kunne PST være kommet på sporet af gerningsmanden inden 22. juli".

Kommissionen finder alligevel, at der ikke er grundlag for at konkludere, at PST kunne og burde have afværget angrebene.