Forslag
Bred modstand mod folkeafstemninger
Et forslag fra IA om lettere adgang til folkeafstemninger får ingen varm modtagelse.
Inatssartut er det rigtige forum til at træffe politiske beslutninger. Det syntes at være holdningen hos det store flertal af partier.
Inuit Ataqatigiit ønsker, at et mindretal i Inatsisartut skal kunne sende et forslag til folkeafstemning. Helt præcist er det 1/3 af medlemmerne, og det svarer til bestemmelserne i grundloven, som giver 1/3 af folketingets medlemmer ret til at kræve en folkeafstemning. På Færøerne gælder en tilsvarende lov.
LÆS: Demokraterne slår fast: Ingen folkeafstemning om uran
Uran
Peter Olsen (IA) lægger ikke skjul på, at det er debatten om nultolerancen overfor uran, der har give anstød til forslaget.
LÆS: Steen Lynge vil have en folkeafstemning om uran
- Der er mange mennesker, der føler, at de er forbigået i spørgsmålet om information og folkeafstemning om uran, skriver han i sin indstilling.
LÆS: Flertal af borgere ønsker folkeafstemning om uran
- Dette dokumenteres ved HS analyses undersøgelse: Et stort flertal af borgerne ønsker en folkesafstemning om uran udvinding.
LÆS: Ny råstofminister: Glem den folkeafstemning
Inuit Ataqatigiit foreslog en folkeafstemning om nultolerancen, men blev nedstemt. Hvis dette forslag blev gældende, ville Inuit Ataqatigiit kunne fremtvinge en folkeafstemning.
LÆS: Flertal for folkeafstemning
Folkeafstemninger kan forhale
Men det er lige præcis den situation, som de øvrige partier i Inatsisartut ikke bryder sig om.
- Demokraterne ønsker ikke at et mindretal skal have mulighed for at forhale og fordyre en lovlig demokratisk proces ved at kunne kræve, at der skal udskrives en folkeafstemning, skriver for eksempel Justus Hansen (D) i sin ordførertale.
LÆS: Ikke ligetil at sætte pris på folkeafstemning
Også Siumut mener, at det er Inatsisartut-medlemmerne, der er de rette til at træffe beslutningerne.
- Vi finder det naturligt at Inatsisartut, som folkevalgte, træffer de nødvendige beslutninger efter flertalsprincip, skriber Anders Olsen (S) i son ordførertale.
LÆS: Fornyet usikkerhed om kommunedeling
Naalakkersuisut fraråder
Ikke engang hos opposotionskollegaerne fra Partii Naleraq er der varme følelser for forslaget.
- Hvis det bliver kutyme, at vi, hvis vores holdninger bliver nedstemt af flertallet, så vi laver folkeafstemninger om emnerne, vil det medføre uoverskuelige problemer, anfører Hans Enoksen (PN).
LÆS: Kommunedeling bliver sendt til folkeafstemning
Og dermed ser det ud til, at naalakkersuisut får det, som de vil have det: Folkeafstemninger skal fortsat kun være mulige, hvis et flertal i Inatsisartut ønsker det.