Brandfolk går på vingerne

Brandfolk fra Qaasuitsup Kommunale Redingsberedskab skal nu være piloter - omend i jordhøjde.

Det sker med to droner, der er stationeret i Ilulissat.

- Det der satte os i gang, var de udfordringer vi har med store naturbrande, siger beredskabschef Bjarne Gregersen til Sermitsiaq.AG.

- Det kan være svært for os, at danne os et overblik over brandenes præcise omfang.

Kan se om branden er helt slukket
Det er her dronen i fremtiden vil kunne hjælpe brandfolkene. Den vil også kunne finde det, som brandfolkene kalder naturlige brandbælter, det vil sig områder, hvor branden vil stoppe.

Derudover kan den fastslå afstanden til nærmeste vandforsyning, så beredskabet ved, hvor meget udstyr de skal have med ud for at pumpe vandet.

Den ene drone er desuden udstyret med et termisk kamera, der kan vise temperaturforskelle i landskabet.

- Ved hjælp af det termiske kamera kan vi fastslå, om der skulle være gløder tilbage eller ej, siger Bjarne Gregersen.

- Dermed undgår vi at skulle rykke ud igen, hvis det viser sig, at vi stoppede slukningen for tidligt.

Eftersøgninger
Netop det termiske kamera gør også dronen velegnet til at lede efter bortkomne personer. Den kan overflyve svært tilgængelige områder og kameraet vil kunne registrere kropsvarmen på en person.

Eftersøgningen af bortkomne hører ikke som sådan under redningsberedskabet, men politiet kan rekvirere assistance derfra.

Bjarne Gregersen vurderer, at dronen vil kunne sættes ind under vejrforhold, hvor helikopteren ikke længere kan flyve.

- Styrter dronen ned, så er det trods alt kun materielle værdier, der går tabt, siger han.

Naturligvis er der også restriktioner for, hvornår dronen kan flyve.

En på hver brandstation
Foreløbigt skal dronerne bruges i to-årig testperiode, hvorefter beredskabet vil evaluere, om de kan bruges til de opgaver, som man håber på.

Men beredskabschefen lægger ikke skjul på, at han satser på, at de bliver en fast del af beredskabet i den kommende kommune.

- Jeg håber, at vi får en drone på hver brandstation, siger Bjarne Gregersen.

Tung proces at få tilladelsen
Samtidig lægger han ikke skjul på, at det har krævet en stor indsats overhovedet at nå så langt. Den form for drone-flyvning kræver nemlig en dispensation fra trafik- og byggestyrelsen i Danmark.

- Det har været et besværligt arbejde og det har været op ad bakke at få denne dispensation, siger beredskabschefen.

Således kræves der blandt andet, at der udarbejdes en dritshåndbog, der er kommet til at fylde 70 sider, til hver drone. Og så kræver det erfaring i droneflyvning, en erfaring, der kan være svært at opnå, når man ikke har en tilladelse til at flyve med dem.