Børns retssikkerhed styrkes
Nyt lovforslag om hjælp til børn og unge har i dag høringsfrist. Lovforslaget åbner for en bedre retssikkerhed for børnene. Det glæder børnetalsmanden
Børnetalsmand Aaja Chemnitz Larsen glæder sig over, at lovforslag om hjælp til børn og unge i vid udstrækning har inkorporeret Børnekonventionens bestemmelser om hjælp til børn og unge.
- Det er meget positivt, at lovforslaget øger mulighederne for en hurtig indsats, og at der gennem øgede muligheder for et tværfagligt samarbejde, gives myndigheder og institutioner bedre muligheder for at indgå i tværfaglige samarbejder for at skabe de bedste muligheder for udsatte børn og unge, siger Aaja Chemnitz Larsen.
MIO glæder sig over at kunne genfinde egne forslag i lovforslaget, herunder børnebisidderordningen, som sikrer børnene mulighed for at få en faglig kompetent person med til mødet med kommunen. Desuden giver § 40 i lovforslaget mulighed for information om anbringelse til alle relevante myndigheder, institutioner og fagfolk. Dette har Børnetalsmanden tidligere efterspurgt, da dette vil kunne sikre, at de som arbejder med barnet får de rette informationer for at kunne tage hånd om barnet efterfølgende.
Læs også: Sociale sager har høj prioritet
Læs også: Flere børn i anstalten
Også oprettelse af sikrede afdelinger til unge, som har en vedvarende kriminel adfærd, vækker glæde hos Børnetalsmanden. Hun har siden efterårets mange sager om unge anbragt på anstalten i Nuuk efterspurgt sikrede afdelinger med pædagogiske og ikke mindst resocialiserende tilbud. Det ser nu ud til at blive til virkelighed.
- Men det er min erfaring, at der mangler hænder og kompetencer til at udføre arbejdet, særligt i Socialforvaltningen, som er den instans, der i det daglige skal sikre, at lovgivningen omsættes til konkrete handlinger, og fortsætter, ”Jeg oplever, at medarbejderne i stor udstrækning både er engagerede og fagligt kompetente, men samtidig er der steder i landet, hvor det kan være svært at rekruttere den rette arbejdskraft. Og dét finder jeg yderst bekymrende.
En anden bekymring er, om kommunerne og Naalakkersuisut har de nødvendige handlemuligheder for at føre forslaget ud i livet, eksempelvis i forhold til det betydningsfulde projekt Tidlig Indsats. Det er ikke alle steder muligt at tilbyde de hjælpeforanstaltninger, som foreslås. Det er vigtigt at forholde sig til denne problematik, før loven træder i kraft.