Folkeskolen

Børnetopmøde præsenterer 16 råd til bedre folkeskole

I denne uge var der børnetopmøde, hvor folkeskolen var på dagsordenen

Deltagerne på børnetopmødet
Offentliggjort

Nakuusas børneråd i de fire storkommuner sætter nu deres egen dagsorden i debatten om en bedre folkeskole.

Det skete på et børnetopmøde fredag, hvor repræsentanterne formulerede en liste med 16 anbefalinger til, hvordan skolegangen kan gøres bedre.

Se billeder: Nakuusa holder børnetopmøde

De 16 punkter
Listen indeholder følgende anbefalinger:

  • Forældre skal støtte børnene noget mere ved for eksempel at tale om lektier, og hvordan det går i skolen
  • Klasselæreren skal mindst to gange om måneden tale med klassen om mobning
  • Lærerne skal mødes med deres elev jævnligt om elevens fremtid, så elever bliver engageret i deres egen skolegang
  • Hvis eleverne er umotiverede, skal lærerne stille klare forventninger og for eksempel gøre meddelelser tydelige på internettet.
  • Der er for usynlige regler på skolerne. Derfor ønsker vi, at reglerne skal kunne ses på en skærm på skolernes gange og aula.
  • Skolerne er forældede og er ikke til at være i, derfor ønsker vi, at inventaret skal fornys.
  • Vi får for mange kopiark i vores undervisning. Derfor mener vi, at undervisningsmaterialerne skal udvikles til at kunne bruges på iPad.
  • Lærerne giver uinteressante opgaver. Derfor ønsker vi, at lærerne skal have et kursus i at gøre undervisningen mere interessant.
  • Vi får for meget vikarundervisning. Derfor ønsker vi, at vores lærere forbereder opgaver til vikar-undervisning.
  • Vi mangler udfordringer i skolen. Derfor ønsker vi, at eleverne gives opgaver, som svarer til deres niveau.
  • Skolelederne er usynlige. derfor ønsker vi, at skolelederen dagligt er er synlig blandt eleverne, så der opstår respekt.
  • Vi har for dårlig mad på skolen. Vi anbefaler, at der kommer et morgenmadstilbud til dem, som ikke har fået morgenmad derhjemme.
  • Lærerne og forældrene mødes for sjældent. Og de taler nærmest kun om negative ting, når de endelig mødes. Derfor anbefaler vi, at de skal mødes oftere.
  • Engelskundervisningen begynder for sent. Derfor anbefaler vi, at engelskundervisningen begynder i 3. klasse.
  • Eksamensøvelser præsenteres alt for sent for eleverne. Derfor anbefaler vi, at lærerne præsenterer dem tidligere.
  • Undervisningsmaterialerne er forældede og svarer ikke til nutiden. Derfor anbefaler vi, at de skal være tidssvarende og interessante.

Læs: Længe ventet rapport: Folkeskole er i knæ

Powered by Labrador CMS